Nu får de danske erhvervsuddannelser et længe ventet økonomisk løft.

I et kommende udspil vil SVM-regeringen afsætte 900 millioner kroner årligt til området. Beløbet indfases frem mod 2030.

Pengene skal ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) gå til at gøre det mere attraktivt for eleverne at starte og blive på uddannelserne.

Det skal blandt andet ske ved indkøb af nyt og tidssvarende udstyr, efteruddannelse af underviserne og at gøre udlandsophold til en del af praktikken.

- Vi står med nogle helt enorme udfordringer. Stillingsopslagene ligger på nettet, men der er ingen, der søger dem, for der er ikke nok udlærte, siger han til TV 2.

Særligt når det kommer til den grønne omstilling, kommer det til at spille en stor rolle, om vi har faglærte nok i fremtiden, lyder det fra S-ministeren.

Overlevelseskamp

Løftet af området er bestemt tiltrængt, efter at området i mange år har været præget af en ren overlevelseskamp.

Det fortæller Kasper Palm, der er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG).

- Som det ser ud lige nu, koncentrerer vi os bare om at få det til at hænge sammen og at få det til at køre. Hvert år har vi færre elever og skal sidde og kigge på, hvilke lærere vi skal fyre, siger han til TV 2.

Sidste år skrev 250 lærlinge og nyuddannede under på et fælles opråb, hvori de berettede om alt for dårlige forhold på erhvervsuddannelserne.

De dårlige forhold er ikke ligefrem noget, der tiltrækker unge til uddannelserne, i en tid hvor faglærte i høj grad er en mangelvare.

Beregninger lavet af Fagbevægelsens Hovedorganisation viser, at hver tiende faglærte forsvinder fra arbejdsstyrken i løbet af 9 år, mens en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd spår, at Danmark vil mangle i omegnen af 100.000 faglærte i 2030.

- At investere i noget, som skal tiltrække flere elever, har vi slet ikke haft mulighed for at kigge på. Jeg glæder mig til, at vi ikke længere kun skal snakke nedskæringer, siger Kasper Palm.

Målet har siden 2014 været, at 25 procent af en ungdomsårgang skulle vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Andelen af elever, som valgte en erhvervsuddannelse efter grundskolen i 2022, lå på 20 procent.

Kan ikke få armene ned

Ifølge Kasper Palm er den større bevilling til erhvervsuddannelserne "et vendepunkt".

- Nu kan vi endelig få arbejdsro. Vi har skullet kæmpe hvert år, men nu kan vi i stedet lægge kræfter i at finde ud af, hvordan vi bruger pengene bedst, siger Kasper Palm.

Det gør man ifølge ham ved at skabe nogle bedre miljøer på skolerne ved eksempelvis at forbedre indretningen i klasselokalerne eller gøre plads til en fredagsbar og ved at investere i nyere og bedre udstyr på de tekniske uddannelser.

Også hos Dansk Industri (DI) er man "ovenud begejstrede".

- Vi havde håbet på en meget stor indsprøjtning, men når man ser et beløb i den her størrelsesorden, er det meget svært at få armene ned, siger Signe Tychsen Philip, der er chef for erhvervsuddannelser hos DI.

Ifølge hende halter erhvervsuddannelser særligt bagud, når det kommer til udstyr og lærerkvalifikationer, og det er derfor her, man bør starte med at bruge pengene.

- Den tekniske og digitale udvikling går stærkt, og det holder ikke, at vi uddanner faglærte, der ikke er helt up to date i forhold til de jobs, de kommer ud på, siger hun.

Penge fra de videregående uddannelser

Ud af de 900 millioner kroner skal 500 millioner komme fra det økonomiske råderum, mens 400 millioner skal findes via regeringens stærkt omdiskuterede uddannelsesreform.

I reformen, der blev fremlagt i slutningen af juni, fremgår det blandt andet, at 10 procent af landets kandidatuddannelser skal forkortes fra to år til et år og tre måneder.

Derudover skæres optaget på landets bacheloruddannelser med 8 procent.

Det er ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye en helt bevidst handling at flytte penge fra det ene uddannelsesområde til det andet.

- Vi har måske brug for en anelse færre kommunikationskonsulenter i det her land og lidt flere elektrikere, og det kræver, at vi i uddannelsessystemet flytter pengene derhen. Vi skal lade pengene følge snakken, og det har vi ikke gjort i for mange år, siger han.

Løftet af erhvervsuddannelserne skal ske over en årrække frem mod 2030.

Regeringen foreslår at afsætte 300 millioner kroner i 2024, 700 millioner kroner i 2025, stigende til 800 millioner kroner i 2026 frem til 2028, hvorefter de 900 millioner kroner årligt altså indfases helt.