Play

Lækkede dokumenter viser, hvordan Forsvaret vil bruge over 100 milliarder kroner – Flyvevåbnet har vundet

Jagerfly af typen F-16 og F-35 har tidligere været i luften sammen over Danmark. Arkivfoto. Foto: Forsvaret
Af Anders Lomholt
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Bag Forsvarets fremtidsplan gemmer sig et slagsmål om, hvem der skal have mest og hvornår. Flyvevåbnet, der blandt andet har base i Skrydstrup, har vundet, lyder det fra flere kilder.

Danmark står for foden af en historisk militær oprustning, som de kommende år vil koste gigantiske milliardbeløb.

Hvad pengene skal bruges til - og hvornår de skal bruges - har hidtil været hemmeligt. Men nu kan TV 2 løfte sløret for Forsvarets hemmelige investeringsplan, som viser, hvordan den øverste ledelse planlægger at bruge over 100 milliarder kroner i løbet af det 10-årige forsvarsforlig, der træder i kraft til nytår.

Planerne rækker helt frem til 2040 i forventning om, at der også i fremtiden vil blive tilført flere penge til dansk forsvar. Alt sammen indgår det i arbejdet med forsvarschefens militærfaglige anbefaling, der kun er kendt af en lille kreds i toppen af Forsvarets ledelse og i Forsvarsministeriet.

Planerne er et overslag og vil løbende blive justeret. Især når det gælder investeringer mange år frem i tiden. Alligevel giver det et hidtil uset billede af, hvordan fremtiden ser ud, hvis Forsvarets planer bliver til virkelighed.

I september kom de første F-35 kampfly til Danmark, nu har Forsvaret planer om udvide arsenalet for godt 10 milliarder kroner. Foto: Amalie Karlshøj Radoo /TV 2

Flyvevåbnet får mest

Ser man nærmere på de investeringer, der er planlagt i det kommende forsvarsforlig, så er Flyvevåbnet den store vinder. Her er der planlagt nyindkøb for over 36 milliarder kroner.

En stor del bliver udbetalt allerede fra 2024, hvor Forsvaret vil bruge over 10 milliarder kroner på nye kampfly. Ifølge TV 2’s oplysninger vil man have 10 nye fly, flysimulatorer og mere ammunition.

F-35'ere i Skrydstrup. Video: Video: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller/Redigering: Nicolai Grauholm

Fra 2026 er det planen at bruge over 11 milliarder kroner på forskellige typer landbaseret missilforsvar. Det kan være Patriot-batterier eller lignende til forsvar mod angreb med missiler og fly mod Danmark.

Forsvaret satser stort på landbaseret missilforsvar. Foto: Daniel Mihailescu/AFP/Ritzau Scanpix

- Det er tydeligt, at flyvevåbnet er blevet tilgodeset til dels på bekostning af Søværnet og i høj grad Hærens behov, siger tidligere kontreadmiral, Torben Ørting Jørgensen og tilføjer:

- Det er en mærkelig prioritering i lyset af det, vi har lært fra krigen i Ukraine. Den viser jo, at der i høj grad er brug for kamptropper, siger han.

Tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen mener, at Flyvevåbnet bliver uhørt meget tilgodeset. Foto: NATO arkiv

Andre mener, at det giver god mening. En af dem er forsvarsanalytiker og tidligere major i Flyvevåbnet, Hans Peter Michaelsen:

- Vi er i en situation, hvor truslen mod Danmark ikke er på landjorden, men i luftrummet i form af missiler. Og der har vi lige nu ikke noget forsvar, siger han.

Fra 2030 lyder planerne, at der skal bruges næsten 7 milliarder kroner på store Boeing P8-fly, der kan overvåge fjendtlige skibe og ubåde i Nordatlanten.

Foto: Jam Sta Rosa/AFP/Ritzau Scanpix

Der er også lagt op til store investeringer i nye helikoptere. Både en afløser for de små Fennec-helikoptere og flere af de større Seahawk-helikoptere, der skal holde øje med fjendtlige ubåde. Samlet pris næsten 6,4 milliarder kroner.

Flyvevåbnet

Flyvevåbnet

Ca 36,5 milliarder kroner frem mod 2034. Og yderligere knap 10 milliarder i årene frem mod 2040. Foto: TV 2

Søværnet

Søværnet

Cirka 29 milliarder kroner frem mod 2034. Og yderligere godt 11 milliarder i årene frem mod 2040. Foto: TV 2

Hæren

Hæren

Cirka 29 milliarder kroner frem mod 2034. Udover 1. Brigade, som fremgår af billedet, er der afsat 1,6 milliarder til resten af Hæren. Og i årene frem mod 2040 vokser det med yderligere 14 milliarder kroner. Foto: TV 2

Arktisk kommando

Arktisk kommando

Cirka 2 milliarder kroner frem mod 2034. Og yderligere godt 1 milliard i årene frem mod 2040. Foto: TV 2

Specialoperationsstyrkerne

Specialoperationsstyrkerne

Godt 4 milliarder kroner frem mod 2034. Og yderligere godt 2 milliarder i årene frem mod 2040. Foto: TV 2

Søværnet skal vente længe på skibe til Nordatlanten

Søværnet står til at få cirka 29 milliarder kroner i løbet af det tiårige forlig. Den største post går til seks nye patruljeskibe til de danske farvande. Skibene skal bygges i Danmark til en pris på godt 9 milliarder kroner fra 2025.

Det forberedende arbejde til fremtidens danskproducerede patruljeskibe er i fuld gang. Planen er at selve byggeriet af seks skibe begynder i 2027. Foto: Danske Patruljeskibe

Til gengæld afslører planerne også, at Søværnet skal vente længe på en udskiftning af de stærkt nedslidte inspektionsskibe til Nordatlanten og Grønland. I første omgang vil forsvarstoppen holde de gamle skibe sejlende med en midlertidig modernisering.

Først fra 2031 og de følgende syv år skal der bygges nye arktiske patruljeskibe for godt 7,4 milliarder kroner. Altså langt inde i det næste forlig.

Det er "en helt forkert prioritering", mener tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen:

- Det betyder, at vi i mange år frem skal sejle med antikverede skibe, som konstant skal på værft. Det giver ingen mening, siger han.

Der skal også bruges milliarder til nye missiler, som er et styrkemål fra NATO - altså aftalen om, hvad Danmark skal bidrage med til alliancen.

Her er det planen at købe 48 af de kontroversielle Strike-missiler. De er ikke, som andre missiltyper, beregnet til selvforsvar, men til at slå først mod fjendtlige missilramper.

Disse kontroversielle missiler kan for eksempel være langtrækkende Tomahawk-missiler.

- Det er interessant. Tidligere har det kun været en tanke, at vi måske skal have Tomahawk-missiler. Nu er det rent faktisk en del af forsvarsplanen, siger tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen, der også er senioranalytiker i Institut for Militær Analyse.

Som noget nyt skal der også investeres i Seabed Warfare - militært udstyr til at imødegå trusler på havbunden. Her er der fra 2027 afsat over 1,2 milliarder kroner til et nyt skib og undervandsdroner til at overvåge og beskytte kritisk infrastruktur som søkabler og gasledninger.

Hæren kan ikke leve op til NATO's krav

Hæren, som tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen udråber som den store taber, skal lige som Søværnet have cirka 29 milliarder kroner i løbet af forliget.

Men målt på soldater er Hæren langt den største enhed i Forsvaret. Og ifølge kritikere ligger en relativt stor del af investeringerne mange år ude i fremtiden og rækker dermed ikke til at indfri NATO's styrkemål om at udruste en kampklar 1. Brigade.

Pengene skal blandt andet bruges til en udvidelse af brigadens luftværn, nyt kommunikationsudstyr, og så skal der betales for langtrækkende raketkastere fra den israelske producent Elbit.

Fra 2027 skal der bruges 7 milliarder kroner på en ekstra kampbataljon og flere fastansatte soldater.

Senere skal der bruges penge på at opbygge større lagre af ammunition og såkaldt taktisk logistik med flere lastbiler og containere.

Ønskesedlen for Hæren lyder på over 27 mia kroner for de kommende 10 år. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Til gengæld mener kilder i Hæren, at de er blevet forbigået, når det gælder ønsket om flere kampvogne, infanterikampkøretøjer, pansrede ingeniørmaskiner og artilleri.

- Det er helt klart, at det er Hæren, som har tabt armlægningen om pengene, siger forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen.

Hæren har tabt armlægningen om at få dækket de militære behov, mener forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen. Foto: Privatfoto.

Forklaringen er blandt andet, at en yderligere udvidelse af Hæren kræver langt flere soldater, som er både vanskelige og dyre at skaffe. Og målet med forsvarsplanen er at leve op til så mange forskellige NATO-styrkemål som muligt.

- Flere missiler og fly er en lettere måde at opfylde NATO's krav og styrkemål på, fordi strukturen her er på plads, siger Hans Peter Michaelsen.

Tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen er enig i prioriteringen.

Det er vigtigt med flere fly, skibe og missiler til at forsvare dansk territorium, siger tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen. Foto: Privatfoto.

- Danmarks territorium er på mange måder helt ubeskyttet. Og det er vigtigere at få det på plads med flere skibe, missiler og fly end at bruge flere penge på at styrke Hæren til missioner i udlandet, siger han.

Kun en mindre del af pengene går til at modernisere resten af Hæren.

Tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen hæfter sig ved, at der ikke er lagt op til at indfri et fremtidigt styrkemål om i 2032 at udvide 1. Brigade til en såkaldt tung brigade med blandt andet flere kampvogne.

- De her planer viser, at der går rigtig mange år før Hæren kan leve op til NATO's nuværende krav og styrkemål. Og når det gælder den tunge brigade er det tydeligt, at vi helt ignorerer vores aftale med NATO, siger Torben Ørting Jørgensen.

Ny flyvestation i Grønland

Udover Flyvevåbnets P8-overvågningsfly til overvågning af Nordatlanten, er der yderligere afsat godt godt 2 milliarder kroner til Arktisk Kommando. Det skal i løbet af det tiårige forlig blandt andet bruges til udbygning af en flyvestation i Kangerlussuaq - det tidligere Sønder Strømfjord.

Her skal der bygges en ny landingsbane.

Der er også afsat godt 4 milliarder kroner til specialoperationsstyrkerne. Her skal Siriuspatruljen styrkes, og så skal der indkøbes et nyt dykkerfartøj og sensorudstyr.

Uenighed på Kastellet

Tidligere på året fik TV 2 adgang til et lækket notat fra Forsvarsministeriet fra november 2022. Det skitserede prioriteterne til et kommende forlig. De planer har Forsvaret nu konkretiseret i den såkaldte kastelproces, hvor ledelsen af de enkelte værn har været indkaldt til forhandlinger på Kastellet i København med Forsvarschefen for bordenden.

Forsvarets interne kamp om milliarderne foregik på Kastellet i København. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Under kastelprocessen er der øremærket i alt 140 milliarder kroner frem mod 2040. Lidt over målet, fordi man ikke forventer at få alle ønsker igennem. Alligevel har der ifølge TV 2's oplysninger været stor uenighed under forhandlingerne. Dele af Hæren og Søværnet er utilfredse med, at investeringerne ikke dækker behovet og ligger for sent især i den tiårige forligsperiode.

Omvendt mener man i den øverste ledelse, at investeringer til for eksempel Flyvevåbnet også kommer Hæren til gavn - for eksempel luftværn, der skal beskytte Danmark mod angreb fra luften.

Forsvarschef Flemming Lentfer vil ikke kommentere TV 2's oplysninger om den militærfaglige anbefaling, som vil ligge til grund for de kommende års indfasning af forsvarsforliget.

Forsvarschef Flemming Lentfer skal de kommende 10 år overbevise politikerne om, at Forsvarets ønskeseddel bliver til virkelighed. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Regeringen afsatte sammen med et bredt flertal i Folketinget i alt 155 milliarder kroner til det kommende forlig. Udover nye investeringer skal de blandt andet bruges på støtte til Ukraine og en genopretningsplan, der skal dække hullerne efter årtiers besparelser.

Fremtidige investeringer skal vedtages med delforlig, hvor det er planen inden jul i år at lande en aftale om kommende rekruttering og fastholdelse af soldater. Efter jul skal værnepligten udvides, og først derefter følger diskussionerne om konkrete materielinvesteringer.

Thomas' nabo har stjålet i over ti år, men ingen standser det

Efter talrige politianmeldelser og bekymringshenvendelser til Vejle Kommune er der stadig ikke udsigt til, at tyverier standser i plaget bydel. Foto: Pia Thordsen
Udgivet

De har video- og billeddokumentation af talrige tyverier, begået af en ældre kvinde, som har plaget vest-byen i Vejle i mere end 10 år. Men ingen kan tilsyneladende standse hende.

En lille energisk udseende skikkelse er fanget på overvågningskamera.

Hun er på vej ned ad en villavej med favnen fuld af hvide lagener og dynebetræk, som hun har hapset fra en tørresnor i den vestlige del af Vejle.

Det er langt fra første gang hun er på spil i rollen som ”tyveknægt”.

”Senest var det børnenes halloweenpynt, der var væk. Man føler sig så magtesløs. Alle ved jo, hun er blevet anmeldt til politi og kommune 1000 gange”, skriver en nabo på Facebook som reaktion på et opslag om vasketøjstyveriet.

Det er Thomas Bing, der har fanget sin nabo – en 73-årig kvinde, som bor i eget hus i nabolaget – på overvågningskamera, som han har sat op på sit eget hus efter talrige tyverier, kvinden har begået ved hans eget hus.

Et af mange Facebookopslag om tyverierne. Foto: Skærmbilleder fra Facebook

- Der er ingen grænser for, hvad hun tager. Det kan være en havenisse eller noget udsmykning eller et eller andet på huset eller i haven, fortæller Thomas Bing, som også har oplevet, at kvinden pludselig stod inde på hans toilet.

Stjæler ting, der ikke giver mening

Den 73-årige kvinde har ifølge beboerne i Vestbyen i Vejle været på rov i naboernes haver og udhuse i mere end 10 år.

- Folk er begyndt at lime deres havepynt fast. Ellers forsvinder det, fortæller Thomas Bing.

Dea Gram, som nu bor i lejlighed, har også oplevet den 73-årige kvindes tyverier talrige gange mens hun boede i hus i området.

- Hun har stjålet alt muligt: dele af et petanquesæt, min datters bamse, ting der lå ude i haven. Hundelegetøj, motorcykeldele og håndværkeres værktøj, fortæller Dea Gram.

Dea Gram har både meldt tyverierne til politiet og kontaktet gadesygeplejersker og det opsøgende team i Vejle i håb om at skaffe hjælp til den 73-årige nabo og i håb om at få tyverierne standset. Foto: Pia Thordsen

Indimellem tager hun ting, hun næppe kan bruge til noget. Andre gange tøj, som hun tager i brug.

Men det er ikke kun tyverier, der er problemet.

Børn i området bliver ofte skræmt, hvis hun råber op, eller pludselig står inde i naboernes huse.

- På et tidspunkt, hvor hun havde en kærlig periode, skræmte det mine børn meget, at hun kunne finde på at tage dem op og prøve at kysse dem, da de var helt små. Hun havde ingen grænser for, hvad der på den måde var i orden, fortæller Dea Gram.

Der er både frustration og omsorg, når den 73-årige diskuteres på Facebook. Ønsket om, at kvinden får hjælp går igen. Foto: Skærmbilleder fra Facebook

Svært at tage sig selv alvorligt når man ringer til politiet

Beboerne i området fortæller, at de i årenes løb har meldt de mange tyverier til politiet og kommunen igen og igen.

- Politiet har selv sagt til os, at vi skal melde det hver gang, og gerne sende video- eller fotodokumentation med, og jeg har været oppe på politistationen flere gange fortæller Thomas Bing.

Ifølge Dea Gram har hun – sammen med en af naboerne – meldt den 73-årige kvinde til politiet mindst 30 gange.

- I august indsendte vi videomateriale til politiet, da min daværende mand lavede en civil anholdelse. Han anholdt hende på fersk gerning i vores garage, mens jeg ringede til politiet. Det var en helt absurd ydmygende situation for hende. Men vi var allesammen ret meget i affekt over, at det eskalerede med hende og hendes tyveri, fortæller Dea Gram.

- Politiet kom, og de vil gerne have optagelsen, men vi ved ikke, om der er sket mere, eller hvad der er gjort, men de sagde, det bedste, vi kunne gøre var at have det på video, og det er så det vi har gjort.

Men det er vel også småting, hun tager?

Ja, det er det. Og det er det, der er så skørt, fordi man har lidt svært ved at tage sig selv alvorligt, når man ringer til politiet og siger, at der nogen, der har stjålet min havehynde. Men det er også smadderirriterende at stå og mangle den, siger Dea Gram.

Vil ikke give slip på tyvekosterne

Den 73-årige lider ifølge hendes søster af alkohol-demens.

Søsteren fortæller, at hun ofte har været bekymret for den 73-årige kvinde, og det samme er naboerne.

- Jeg kan blive ret indigneret, når jeg taler om det, fordi jeg syntes, vi har forsøgt at tage forskellige initiativer. Vi er flere naboer og borgere herude, som har kontaktet kommunen flere gange: gadesygeplejerske og opsøgende team – og som sagt også politiet.

Men foreløbigt har hverken de tyveri-plagede naboer eller den 73-årige kvinde fået hjælp. En hjælp, naboerne mener, hun har brug for:

- Jeg synes, det er utrygt for beboere her i området, men jeg synes også, at det er frygtelig synd for denne her kvinde, som har det så svært. Jeg synes, det er uværdigt, og jeg frygter, at der er nogen, der begynder at begå vold mod hende og ikke vil finde sig i det længere, og så de i ren og skær afmagt kommer til at gøre noget voldeligt mod hende, siger Dea Gram.

Thomas Bing har sat videoovervågning op omkring sit hus, og sendt dokumentation for tyverierne til politiet. Han er nu indkaldt som vidne i en sag, der nu er på vej ved byretten i Kolding. Ifølge politiet udløser tyverier i den kategori, naboerne oplever, som regel en bødestraf. Foto: Pia Thordsen

En bekymring, som Thomas Bing også har:

- Hun kommer med blå mærker i ansigtet og alt muligt, fortæller han.

- Jeg har jo set folk gå efter hende for at få deres ting igen, og så vil hun ikke af med dem. Hun vil ikke give slip, og så flår de det ud af hånden på hende og skubber. Det er jo det, der sker, fortæller Thomas Bing.

Selvom du har ringet til politiet, og hun bliver kørt hjem, så kommer hun igen 10 minutter efter. Så hvis du ringer til politiet, så er det bare en gratis taxatur hjem til hende selv.

Thomas Bing, teknisk projektkoordinator, Vejle

Mine børn forstår ikke, at man bare kan stjæle

De mange anmeldelser og bekymringshenvendelser til politi og Vejle Kommune, har foreløbigt ikke gjort nogen forskel.

- Det nytter jo ikke noget. Når man får stjålet noget den ene dag, så står hun bare 3 timer efter og stjæler noget nyt. Og selvom du har ringet til politiet, og hun bliver kørt hjem, så kommer hun igen 10 minutter efter. Så hvis du ringer til politiet, så er det bare en gratis taxatur hjem til hende selv, siger Thomas Bing.

Sydøstjyllands Politi har ikke ønsket at kommentere sagen, men i et skriftligt svar skriver politiet, at de generelt kan oplyse, at ”sager, hvor der bliver stjålet genstande af mindre værdi, oftest afsluttes med en bødestraf. Derudover kan vi oplyse, at politiet generelt har et skærpet fokus på psykisk sårbare i samarbejde med kommuner, sygehuse og psykiatri."

Thomas Bing mener ikke, det er petitesser, selvom det som regel er ting af lav værdi, hun stjæler:

- Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes virkelig ikke, at det er petitesser, at folk kan gå og stjæle fra andre folks hjem hver eneste dag uden konsekvens. Det synes jeg ikke.

Dea Gram er enig:

- Det er svært ved at forklare sine børn det her med, at hvis man stjæler, så gør man noget ulovligt, og så skal man egentlig i fængsel. Men hun kommer ikke i fængsel. Og hun stjæler stadigvæk.

Er nok nødt til at leve med det

Heller ikke Vejle Kommune kan sige noget i den konkrete sag.

- Men det, der typisk sker, er, at hvis man henvender sig til politiet, så har politiet en fast aftale om at henvende sig til Vejle Kommune, i sager som denne, fortæller myndighedschef ved Vejle Kommune, Dennis Jensen.

Han fortæller, at der er meget stramme regler for, hvornår kommunen kan gribe ind og for eksempel tvinge personer, som er juridisk myndige til at flytte ind i en beskyttet bolig. Også selvom det tydeligvis ville være det bedste.

- Det er ikke nok, at et menneske har problemer med hukommelsen. Der er flere parametre, der skal være opfyldt, før familieretsafdelingen vil give en kommune lov til at tvinge en borger, siger Dennis Jensen.

Betingelser, der skal være opfyldt forud for tvangsflytning, er at

  1. Det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og

  2. Hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og

  3. Den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og

  4. Den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og

  5. Det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning

    Kilde: Vejle Kommune

Der er altså næppe udsigt til, at borgerne i Vestbyen i Vejle slipper for tyverierne foreløbigt:

Skal de blive ved med at finde sig i det her?

Ja, jeg tror jeg faktisk, det er det, der er svaret. Vi har jo ikke altid valgt vores naboer, og nogle gange så vælger vi jo også at bo nogle steder, hvor der er nogle naboer, der ikke klarer sig så godt, og så er det sørgelige svar, at ja, det må vi i fællesskab håbe på, at vi kan hjælpe personen alligevel.

Der er der ingen, der skal leve med det her.

Thomas Bing, teknisk projektkoordinator, Vejle

Hvis hun var yngre havde man gjort noget

For naboerne i Vestbyen er manglen på handling frustrerende.

- Der er der ingen, der skal leve med det her. Hun skal ikke leve med at have det på den måde og ikke blive hjulpet. Og vi andre skal slet ikke leve med, at der kan være en kriminel, der går rundt i 12 år og bryder ind og stjæler folks ting ude foran deres huse, siger Thomas Bing.

- Jeg tænker, at hvis hun ikke var så gammel, som hun er, så tror jeg måske egentlig, man havde skredet til handling noget tidligere. Hun er ikke i en situation, hvor hun har job eller små børn eller noget hun skal passe, og derfor så bliver hun jo bare helt og aldeles tabt. Så hun er jo kæmpe udsat, fordi hun også har den alder hun har efterhånden. Jeg synes det er et kæmpe svigt. Det synes jeg, det er, siger Dea Gram

 

Kassem mister 26.000 kroner på ny lov: - Ikke alle bør straffes

Selvom Kassem Rachid er førtidspensionist, så har det nye tolkeforbud store konsekvenser for ham. Foto: Privatfoto
Udgivet

tvSyd har gennem de seneste uger afdækket den nye regel om tolkeforbud ved køreprøver. En lov, som både kørekortselever og kørelærere har erklæret sig uenige i - nu stemmer tolkene i.

Omtrent 26.000 kroner.

Så meget tjente Kassem Rachid på at være tolk sidste år. Og selvom det måske ikke lyder som en indtægt, der batter, så har den stor betydning for ham.

Han er nemlig førtidspensionist, og de ekstra par tusinde kroner om måneden er med til at give ham et større økonomisk råderum.

Men det er slut nu, for regeringen har netop indført et tolkeforbud til køreprøver.

- Jeg mister en forholdsvis stor del af min indtægt på grund af den nye lovgivning. Jeg overlever uden, men det er noget, jeg allerede nu kan mærke på min økonomi. Derfor har jeg allerede søgt andre tolkejobs.

Kassem Rachid har primært tolket for kørekortselever, men tolker indimellem også for politiet i forbindelse med afhøringer og retssager.

Så meget tjener en førtidspensionist:

En enlig på førtidspension får 253.236 kroner årligt eller 21.103 kroner månedligt før skat.

En førtidspensionist, der er gift eller har en samlever, får 215.256 kroner årligt eller 17.938 kroner månedligt før skat.

Kilde: Ældre Sagen

Skyldes snyd til køreprøverne

Den 1. januar trådte nye kørekortsregler i kraft. En lovgivning på flere punkter, men hvor særligt ét har skabt røre i de syd- og sønderjyske kommuner.

Nemlig tolkeforbuddet.

Et forbud der, ifølge færdselsstyrelsen og transportministeriet, er blevet indført på baggrund af snyd med tolke til køreprøverne. Men omfanget af snyd er ikke blevet kortlagt, og det vides derfor ikke, hvor stort problemet reelt er.

- Jeg køber den ikke. Jeg kan ikke udelukke, at der har været snyd, men jeg tror ikke, at det er den primære grund til lovgivningens indførelse, fortæller Kassem Rachid og fortsætter:

- Jeg tror tværtimod, at lovgivningen er indført, fordi der er en grundlæggende mistillid til tolkene i Danmark. Det synes jeg er enormt ærgerligt – bare fordi der er et par enkelte tilfælde af snyd, synes jeg ikke, at alle bør straffes, fortæller Kassem Rachid og understreger, at tilfældene af snyd i hans optik er så få, at det drejer sig om ét procent ud af hundrede tolke.

Spørger man Philip Thinggaard, der er formand for Tolkesamfundet, så stiller han ikke spørgsmålstegn til spørgsmålet om snyd, men snarere til, hvordan man vil forhindre den.

- I princippet synes jeg, at lovforslaget giver mening, for det forhindrer jo snyd. Til gengæld forhindrer det også bare alle dem, der ikke snyder, i at tage deres kørekort med tolk. Det synes jeg er ærgerligt, når omfanget af snyd ovenikøbet ikke er kortlagt, lyder det fra ham.

Manglende autorisation

Ifølge Philip Thinggaard kunne den snyd, der har ført til tolkeforbuddet, have været mere eller mindre undgået.

- Vi, som tolke, har intet certificeringsregister i Danmark, og så længe at alle mennesker i princippet kan kalde sig for tolk, så vil man stå i de her situationer igen og igen. Om det drejer sig om den sproglige eller menneskelige kvalitet - eller noget helt tredje, siger han og tilføjer:

- Inden lovgivningen trådte i kraft, mener jeg, at man burde have startet med at kortlægge omfanget af snyd. Uanset omfanget tror jeg, at det kunne være forhindret, hvis man havde sikret kvaliteten af tolkene fra start.

- Det er en forkert beslutning

Kassem Rachid mener, at beslutningen i sin helhed er helt forkert. Ikke udelukkende fordi han nu står uden en del af sin indtægt, men også fordi han mener, at det selvmodsigende.

- Jeg synes, det er en forkert beslutning. Alle er enige om, at det danske sprog er nøglen til det danske samfund, men samtidig er alle også enige om, at den bedste måde at integrere sig, er ved at arbejde – og det kræver ofte kørekort og bil.

Men synes du ikke, at det er rimeligt nok, at det er blevet et krav at kunne dansk eller som minimum engelsk for at få et kørekort i Danmark?

- Nej, det synes jeg ikke. Det første man som immigrant får at vide, når man kommer til Danmark er, at man skal gå ud og finde et arbejde. Og får man mulighed for at arbejde, skal man tage det – også selvom man endnu ikke kan dansk, fortæller Kassem Rachid.

- For mig er det en primitiv tankegang, der har ført til den her lovgivning. Har færdselsstyrelsen og regeringen ikke tænkt over, hvordan samfundet fungerer? I Folketinget snakker de hele tiden integration i arbejdsmarkedet og rigtig mange arbejdspladser i dag kræver bare et kørekort.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com