Forældre må betale 200.000 kroner til privathospital, så 18-årig datter slipper for smerter

18-årige Nathalie Klug havde troet, at privathospital fik lov at foretage hendes hofteoperation for det offentlige. Men Sundhedsstyrelsen har afvist. Foto: Privatfoto.
Af af Mathias Overgaard & Bettina Szücs
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Nathalie Klug har daglige smerter på grund af hoftedysplasi. Om tre uger skal hun have sin anden operation for egen regning.

200.000 kroner. Så meget har et forældrepar fra Vejle følt sig nødsaget til at betale af egen lomme for at undgå, at deres datter skulle gå flere år i smerter, mens hun venter på en operation i det offentlige.

Sundhedsstyrelsen har nemlig netop afvist at lade et privathospital hjælpe 18-årige Nathalie Klug og flere end 200 andre patienter, som lige nu venter på lange ventelister i det offentlige.

Og derfor må hendes forældrene igen selv gribe til lommerne, når hun om tre uger skal have foretaget sin anden operation på privathospitalet Mølholm.

- Jeg synes slet ikke, det giver mening. Der er så mange unges liv, der stoppes af de her lange ventelister. Man burde tænke meget mere på de mange mennesker, det berører, siger Nathalie Klug.

Privathospitaler afvist

Nathalie Klug lider af hoftedysplasi – en sygdom, der særligt rammer yngre kvinder – og hun skal derfor have foretaget den såkaldte ganzoperation i begge hofter.

Nathalie Klugs mor, Berith Klug, fortæller, at forældrene frygtede, at skaderne på datterens hofter ville udvikle sig yderligere, mens hun ventede på en tid i det offentlige. Derfor så de ikke anden udvej end selv at betale et privathospital. Foto: Privatfoto

Hun ville egentlig gerne behandles i det offentlige. Men her skal hun vente op til halvandet år på det hospital, hvor ventetiden er kortest.

Og selvom Privathospitalet Mølholm kan foretage operationen inden for få uger, kan de kun få lov at hjælpe de patienter, der betaler operationen af egen lomme eller får en sundhedsforsikring til at dække den.

Hvad er hoftedysplasi?

Ved hoftedysplasi er hofteskålen underudviklet og dækker derfor ikke korrekt i forhold til lårbenshovedet. Det gør, at hofteskålen ikke dækker lårbenshovedet tilstrækkeligt, hvilket medfører en meget høj belastning af hofteleddet.

I de fleste tilfælde konstateres sygdommen ved 15-30-årsalderen, men symptomerne kan også optræde tidligere eller senere.

Symptomerne viser sig i begyndelsen ved, at man hurtigt bliver træt i hoften og ikke kan gå så langt. I de tidlige stadier optræder symptomerne kun en gang imellem. Senere kommer der smerter i lysken samt haltende gang.

Privathospitalet er nemlig ikke godkendt til at foretage operationen i Sundhedsstyrelsens såkaldte specialeplan.

Og nu har styrelsen i en ny ansøgningsrunde til specialeplanen netop afvist Mølholm og to andre privathospitalers forsøg på at blive godkendt til at lave ganz-operationen.

Derfor må privathospitalerne fortsat ikke lave operationerne for det offentlige.

Daglige smerter

For Nathalie Klug betyder hoftedysplasien, at hun er ramt af smerter på daglig basis.

- Der er hele tiden noget, der trykker og gør ondt. Jeg kan hele tiden mærke mit ben på en dårlig måde, og jeg føler, at min krop er gammel, siger hun.

Hun kan derfor ikke cykle, hun kan ikke rigtigt være med i idrætstimerne på sit gymnasium i Vejle, og hun må droppe byture med vennerne.

- Når man ikke kan deltage i de ting, som alle andre kan, så føler man sig uden for, og man føler sig underlig, siger Nathalie Klug.

Det værste er dog, at hoftedysplasien har sat en stopper for Nathalie Klugs muligheder for at dyrke sin allerstørste passion.

Nathalie Klugs sejlsportsdrømme led et alvorligt knæk, da hendes smerter betød, at hun i foråret 2022 måtte opgive at fortsætte med at sejle. Foto: Privatfoto

Det meste af sit liv har Nathalie Klug dyrket jollesejlads, og hun har blandt andet deltaget til EM- og hold-VM. Men i foråret 2022 satte smerterne fra hoftedysplasien en stopper for sejladsen.

- Det er det sværeste ved det hele. At stoppe med at gøre noget, jeg har gjort i ni år af mit liv. Mindst to gange om ugen sejlede jeg, og fra den ene dag til den anden kunne det bare slet ikke lade sig gøre længere, lyder det.

Troede på hjælp fra det offentlige

Nathalie Klug var tidligere på året overbevist om, at hun nok skulle kunne få hjælp af det offentlige, så hun igen kunne sejle og leve det samme ungdomsliv som sine jævnaldrende klassekammerater.

I februar præsenterede sundhedsminister Sophie Løhde (V) nemlig en redningsplan for sundhedsvæsenet, der blandt andet gav privathospitalerne mulighed for – for første gang i syv år – at søge om at blive godkendt til operationerne i specialeplanen.

- Det skal ikke være sådan, at du er afhængig af at have en stor pengepung eller forsikring, der gør, at du kan komme foran i køen på et privathospital, mens du skal vente 13 år hos det offentlige, lød løftet dengang fra Sophie Løhde.

Det skete efter, at TV 2 blandt andet havde fortalt, hvordan dengang 19-årige Marie Louise Rasmussen også selv havde måttet betale 120.000 kroner for at få foretaget ganz-operationen på privathospital, så hun slap for flere års ventetid.

To års ventetid på forundersøgelse

Men nu hvor ansøgningsrunden til specialeplanen er overstået, er privathospitaler hverken godkendt til at foretage ganz-operationen eller en operation for vækstbetinget kæbeanomali med flere års ventetid i det offentlige, kunne TV 2 fortælle tidligere tirsdag.

Og Nathalie Klugs sundhedsforsikring dækker ikke en operation i det private, da hendes hoftedysplasi regnes for at være medfødt.

I september 2022 fik hun at vide, at hun først kunne komme til forundersøgelse på Odense Universitetshospital i august 2024 – altså knap to år senere. Og Region Syddanmark oplyser til TV 2, at der stadig er mere end to års samlet ventetid på forundersøgelse og operation.

Sygehus beklager ventetid

På Odense Universitetshospital beklager cheflæge Lonnie Froberg fra Ortopædkirurgisk Afdeling de lange ventetider. I et svar til TV 2, skriver hun:

- Vi vil altid gerne kunne tilbyde alle vores patienter hurtig behandling, og det er dybt beklageligt, at der er patienter, der må vente på den her type operation. Ikke mindst fordi det for nogle patienter er svært at holde sig fysisk aktive og have en normal hverdag i venteperioden.

- Desværre er vi ramt af stor mangel på de specialiserede medarbejdere, der skal til – både kirurger og plejepersonale. Vi er i gang med at uddanne nye kirurger, men det her er en højt specialiseret operation, som det tager en kirurg 2-3 år at blive specialiseret i. Vi arbejder også på mange andre fronter for at kunne tilse og behandle så mange patienter som overhovedet muligt og dermed få ventetiden ned. Men vi har også et fælles ansvar for patienterne på tværs af landet. Det betyder, at når ventetiden falder hos os på OUH, så får vi også nogle af de patienter ind, som står på venteliste i de andre regioner - og så stiger ventetiden desværre hos os igen.

Tager hun i stedet til København, hvor der er kortest ventetid i det offentlige, skal hun stadig vente.

Selvom Rigshospitalet til TV 2 oplyser, at ventetiden til selve operationen er 10 måneder, fortæller Nathalie Klugs forældre, at de så sent som sidste uge fik at vide, at hun kunne risikere at vente op til halvandet år på operationen på Rigshospitalet.

Rigshospitalet oplyser til TV 2, at man lige nu slet ikke modtager patienter fra andre regioner til ganzoperationen.

Så lang er ventetiden til ganzoperation

Ganzoperation bliver foretaget i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden.

I Region Syddanmark er der samlet cirka 29 måneders ventetid til forundersøgelse og operation. Der står lige nu 60 patienter på venteliste.

I Region Midtjylland er der samlet 20-23 måneders ventetid til forundersøgelse og operation. Der står 108 patienter på venteliste.

I Region Hovedstaden er der 10 måneders ventetid til forundersøgelse og operation. Der står 53 patienter på venteliste.

Kilde: Regionernes svar til TV 2.

Derfor besluttede forældrene selv at betale for hofteoperationen til en samlet pris på 200.000 kroner.

- Det er ikke acceptabelt, at vi sætter en ung piges liv på pause. Og skaderne bliver kun værre, jo længere der går inden en operation, siger Nathalies mor, Berith Klug.

- Vi havde svært ved at se os selv i spejlet, hvis vi ikke gjorde noget. Vi ville gerne tro på det offentlige. Men det kan man bare ikke.

Styrelse står fast

Tidligere på året fik Nathalie Klug derfor foretaget den første operation, og om mindre end fire uger skal hun opereres for anden gang.

- Hun har drømme og mål, som hun vil opnå. Det kan hun ikke, så længe hun har hoftedysplasi. Det er nu, hun skal leve livet. Hun er ung og skal feste, leve, drømme, tænke stort, gå efter vilde ting og gå efter, hvad hun nu vil nå på en sejlbåd, siger Berith Klug om baggrunden for, at de selv har valgt at betale operationerne.

Mens Sundhedsstyrelsen har afvist tre privathospitalers ønske om at lave operationen for det offentlige, har styrelsen valgt at godkende endnu et offentligt hospital, så der i fremtiden er godkendt fire offentlige hospitaler til at klare behandlingen for det offentlige.

Agnethe Vale Nielsen, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, forklarer, at Sundhedsstyrelsen har valgt ikke at sprede de komplicerede behandlinger ud på for mange hospitaler.

Det sker for at sikre, at de læger, der foretager operationerne for det offentlige, har nok patienter til at holde deres evner ved lige.

Samtidig har de offentlige hospitaler fremlagt planer for, hvordan ventetiden kan forkortes, fortæller hun.

- Vi vurderer, at det kan nedbringe ventelisterne.

Hun kalder det ”super trist”, at patienter i nogle tilfælde må vente flere år på behandling, men fastholder beslutningen om afvise tre privathospitalers ønske om at få lov at lave ganzoperationen for det offentlige.

- VI har i vores arbejde fokus på at sikre så kort som mulige ventetider, men samtidig har vi også fokus på at fastholde en høj kvalitet i behandlingen til patienterne, siger enhedschefen, der ikke kan svare på, hvornår ventetiderne for ganzoperationerne er nedbragt på de offentlige sygehuse

Beder minister gribe ind

Men Natalie Klug forstår – trods Sundhedsstyrelsens forklaringer – ikke, hvorfor styrelsen ikke vil lade privathospitaler operere hende for det offentlige.

Men man har jo godkendt et nyt hospital, og styrelsen vurderer, at det kan nedbringe ventelisterne?

- Men det er jo ikke nok. Det har ikke hjulpet på min ventetid, og det har heller ikke hjulpet på ventetiden på mine veninder, der venter på en operation, siger hun.

Nathalie Klug fortæller, at hun selv kender, andre der ligesom hende venter på en ganz-operation i det offentlige. De må ligesom hende vente længe på en tid i det offentlige. Foto: Privatfoto

Hun er taknemmelig for, at hendes forældre trådte til, så hun ikke skulle vente på en operation i det offentlige og håber, at hun til efteråret kan begynde at sejle igen, når genoptræningen er overstået.

- Jeg håber bare, at jeg kan komme ud og få nogle gode oplevelser og komme ud med mine venner og sejle en tur, siger hun.

- Men der sidder stadig mange derude, som fortsat skal sidde og bøvle med de her lange ventelister.

Nathalie Klug opfordrer derfor sundhedsminister Sophie Løhde til at gribe ind og sikre, at også privathospitaler godkendes til at lave operationen.

Men det ønske får hun formentlig ikke opfyldt.

Sundhedsministeren erklærer sig utilfreds med, at der stadig er lange ventetider for en række operationer.

Men hun er modsat Nathalie Klug ikke skuffet over, at det kun er et enkelt offentligt hospital, der er blevet godkendt til ganzoperationen i styrelsens nye ansøgningsrunde.

- Når vi eksempelvis ser på hoftedysplasi, er det fremover fire steder i landet frem for kun tre steder i landet, der kan varetage den funktion. Det er godt for patienterne, lyder det.

Følg stormens udvikling: Stormflodsporte bliver lukket, og pumper sættes op på Fanø

Fanøfærgen før stormvejret. Foto: Michael Nielsen, tvSyd
Udgivet

Et heftigt vejr rammer landsdelen mandag aften, og allerede nu er beredskabet i gang med at forberede sig på stormen. Vi liveblogger fra det voldsomme vejr - følg med herunder

Vildt drama venter: Eks-minister vil gøre comeback og erobre magten

Foto: Tais Tulin, TV SYD
R
Udgivet

For anden gang i træk vil tidligere minister Ellen Trane Nørby (V) forsøge at fravriste borgmesterkæden fra Sønderborgs siddende borgmester gennem mange år, Erik Lauritzen (S). Det er bare ét af utallige dramaer, der venter i 2025. Her får du overblikket.

Analyse: Uanset, om du interesserer dig for politik eller bare er optaget af, hvad der sker i dit lokalområde, bliver der drama og vildskab for alle pengene i år.

Til efteråret - den 18. november - skal vi alle sammen være med til at beslutte, hvordan vores byråd skal sammensættes, og allerede nu tegner det til at blive en vild valgkamp og kamp om borgmesterkæderne.

For at forstå dramaerne, der venter, og den politiske situation, vores landsdel står i, skal vi først have et lille stykke historie - jeg lover, det bliver kort:

Når man for år tilbage kiggede på et kort over det kommunalpolitiske Syd- og Sønderjylland, var det overvejende blåt. I langt de fleste kommuner herskede Venstre-borgmestre, og mange af dem som bykonger med mange år på magten.

Sådan er det ikke mere. Ved seneste valg fik 9 ud af de 14 kommuner, som tvSyd dækker, en ny borgmester, og farvepaletten blev mere broget.

Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti var en af de nye borgmestre efter seneste valg. Foto: Finn Grahndin , TV SYD

I tre kommuner, Vejen, Aabenraa og Kolding, tog Konservative borgmesterkæden, på Fanø sidder den om halsen på en radikal, i Tønder på Slesvigsk Parti, i Sønderborg, Fredericia og Horsens er det Socialdemokraterne, der har den - og så er der seks tilbage til Venstre: Esbjerg, Varde, Billund, Vejle, Haderslev og Hedensted.

Undrer du dig?

Vi kan roligt konstatere, at det denne gang bliver mindst ligeså spændende som sidst - faktisk venter stort set ligeså mange dramaer, som der er kommuner.

Det vil blive en lang og sej omgang at gennemgå det hele her, så vi nøjes med at lave nogle nedslag og pege på fællesnævnere. Og så lover jeg, at tvSyd i løbet af året nok skal klæde dig på og løbende fortælle meget mere om, hvad der er på spil i netop din kommune. Vi vil også meget gerne høre fra dig, hvis du har tip, ting du undrer dig over, eller forslag til emner, vi skal tage op i forbindelse med det kommende valg. Tøv ikke med at skrive til tvsyd@tvsyd.dk.

Lad os for nu starte i Varde og Kolding. De to kommuner har del til fælles i forhold til den politiske situation. Begge fik nye borgmestre ved seneste valg. I Varde blev det Mads Sørensen, efter at partifællen og den mangeårige borgmester Erik Buhl lod sig pensionere. I Kolding gik det noget mere dramatisk til. Her snuppede konservatives Knud Erik Langhoff borgmesterkæden for snuden af både Eva Kjer Hansen (V) og Villy Søvndal (SF) i det, der ellers blev kaldt "præsidentvalgkampen" mellem de to.

Nu har både Mads Sørensen og Knud Erik Langhoff meddelt, at de ikke genopstiller ved næste valg. I Varde har Sørensen forklaret det med hensynet til familien. Det har da også været en hård tid for borgmesteren, der har været udsat for heftig kritik og bøvlet med en stribe møgsager.

Langhoff forklarer sit exit med alderen. Han er 74 år og fortæller, at han ønsker et generationsskifte hos de Konservative i Kolding. Modsat i Varde er der allerede en efterfølger på plads - nemlig 48-årige Christina Foldager, der er selvstændigt erhvervsdrivende. Hun kommer blandt andet til at stå ansigt til ansigt med Venstres Jakob Ville, der under stort postyr blev vraget som spidskandidat ved seneste valg til fordel for Eva Kjer Hansen. Han er altså nu er tilbage for at generobre borgmesterkæden for Venstre.

Derfor bliver tonen hård

Mon ikke, der bliver rigeligt at slås om. Langhoff og de konservatives borgmesterperiode i Kolding har nemlig været tumultarisk, og det kulminerede dette efterår, da han blev sat uden uden for indflydelse i budgetforliget.

Og lad det være anledning til at springe videre til Fredericia og Fanø. Her sidder borgmestrene nemlig i præcis samme suppedas - de er blevet sat uden for budgettet.

Fredericia rimer efterhånden på borgmesterskandaler og stor udskiftning på posten. Nu er det så kommunens nuværende, Christian Bro (S), der er i modvind og kritiseres for blandt andet dårlig ledelse og for at løbe fra sit ord. Således er kimen lagt til en hård valgkamp, og det samme gælder på Fanø. I seneste valgkamp blev der fra flere sider lovet et opgør med det gamle, betændte samarbejdsklima - men mange ting er også i denne valgperiode gået i hårdknude.

Kan eks-minister gøre comeback?

I Sønderborg vil eks-minister Ellen Trane Nørby (V) igen forsøge at fravriste borgmesterposten fra Erik Lauritzen (S), der har siddet solidt for bordenden i mange år, og i Tønder er det spændende at se, hvordan magten kommer til forskyde sig, nu hvor Henrik Frandsen ikke længere stiller op lokalt. Frandsen var borgmester for Venstre i kommunen, indtil han blev vraget som spidskandidat, og i stedet stiftede Tønder Listen. Nu er han gruppeformand i Moderaterne.

Ellen Trane Nørby (V) går efter at fravriste Erik Lauritzen (S) borgmesterposten i 2025. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

Jokerne i hele landsdelen er i høj grad Moderaterne og Danmarksdemokraterne, der har brugt de seneste år på at køre sig selv i stilling lokalt.

Intet er sikkert - udover at vi fra lige nu og helt til stemmerne er talt op med garanti vil blive overraskede, chokerede og underholdt med politiske nyheder af alskens karakter. Måske er der flere, der trækker sig. Måske er der nogen, der melder sig på banen, som vi aldrig havde set komme. Hvem ved?

Imens stemmerne bliver talt op i alle landets kommuner til november, vil landspolitikerne holde vejret, for resultatet ved kommunalvalget kan give en indikation på, hvor stærkt - eller svagt - partierne står frem mod en folketingsvalg.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com