200.000 kroner. Så meget har et forældrepar fra Vejle følt sig nødsaget til at betale af egen lomme for at undgå, at deres datter skulle gå flere år i smerter, mens hun venter på en operation i det offentlige.

Sundhedsstyrelsen har nemlig netop afvist at lade et privathospital hjælpe 18-årige Nathalie Klug og flere end 200 andre patienter, som lige nu venter på lange ventelister i det offentlige.

Og derfor må hendes forældrene igen selv gribe til lommerne, når hun om tre uger skal have foretaget sin anden operation på privathospitalet Mølholm.

- Jeg synes slet ikke, det giver mening. Der er så mange unges liv, der stoppes af de her lange ventelister. Man burde tænke meget mere på de mange mennesker, det berører, siger Nathalie Klug.

Privathospitaler afvist

Nathalie Klug lider af hoftedysplasi – en sygdom, der særligt rammer yngre kvinder – og hun skal derfor have foretaget den såkaldte ganzoperation i begge hofter.

Hun ville egentlig gerne behandles i det offentlige. Men her skal hun vente op til halvandet år på det hospital, hvor ventetiden er kortest.

Og selvom Privathospitalet Mølholm kan foretage operationen inden for få uger, kan de kun få lov at hjælpe de patienter, der betaler operationen af egen lomme eller får en sundhedsforsikring til at dække den.

Privathospitalet er nemlig ikke godkendt til at foretage operationen i Sundhedsstyrelsens såkaldte specialeplan.

Og nu har styrelsen i en ny ansøgningsrunde til specialeplanen netop afvist Mølholm og to andre privathospitalers forsøg på at blive godkendt til at lave ganz-operationen.

Derfor må privathospitalerne fortsat ikke lave operationerne for det offentlige.

Daglige smerter

For Nathalie Klug betyder hoftedysplasien, at hun er ramt af smerter på daglig basis.

- Der er hele tiden noget, der trykker og gør ondt. Jeg kan hele tiden mærke mit ben på en dårlig måde, og jeg føler, at min krop er gammel, siger hun.

Hun kan derfor ikke cykle, hun kan ikke rigtigt være med i idrætstimerne på sit gymnasium i Vejle, og hun må droppe byture med vennerne.

- Når man ikke kan deltage i de ting, som alle andre kan, så føler man sig uden for, og man føler sig underlig, siger Nathalie Klug.

Det værste er dog, at hoftedysplasien har sat en stopper for Nathalie Klugs muligheder for at dyrke sin allerstørste passion.

Det meste af sit liv har Nathalie Klug dyrket jollesejlads, og hun har blandt andet deltaget til EM- og hold-VM. Men i foråret 2022 satte smerterne fra hoftedysplasien en stopper for sejladsen.

- Det er det sværeste ved det hele. At stoppe med at gøre noget, jeg har gjort i ni år af mit liv. Mindst to gange om ugen sejlede jeg, og fra den ene dag til den anden kunne det bare slet ikke lade sig gøre længere, lyder det.

Troede på hjælp fra det offentlige

Nathalie Klug var tidligere på året overbevist om, at hun nok skulle kunne få hjælp af det offentlige, så hun igen kunne sejle og leve det samme ungdomsliv som sine jævnaldrende klassekammerater.

I februar præsenterede sundhedsminister Sophie Løhde (V) nemlig en redningsplan for sundhedsvæsenet, der blandt andet gav privathospitalerne mulighed for – for første gang i syv år – at søge om at blive godkendt til operationerne i specialeplanen.

- Det skal ikke være sådan, at du er afhængig af at have en stor pengepung eller forsikring, der gør, at du kan komme foran i køen på et privathospital, mens du skal vente 13 år hos det offentlige, lød løftet dengang fra Sophie Løhde.

Det skete efter, at TV 2 blandt andet havde fortalt, hvordan dengang 19-årige Marie Louise Rasmussen også selv havde måttet betale 120.000 kroner for at få foretaget ganz-operationen på privathospital, så hun slap for flere års ventetid.

To års ventetid på forundersøgelse

Men nu hvor ansøgningsrunden til specialeplanen er overstået, er privathospitaler hverken godkendt til at foretage ganz-operationen eller en operation for vækstbetinget kæbeanomali med flere års ventetid i det offentlige, kunne TV 2 fortælle tidligere tirsdag.

Og Nathalie Klugs sundhedsforsikring dækker ikke en operation i det private, da hendes hoftedysplasi regnes for at være medfødt.

I september 2022 fik hun at vide, at hun først kunne komme til forundersøgelse på Odense Universitetshospital i august 2024 – altså knap to år senere. Og Region Syddanmark oplyser til TV 2, at der stadig er mere end to års samlet ventetid på forundersøgelse og operation.

Tager hun i stedet til København, hvor der er kortest ventetid i det offentlige, skal hun stadig vente.

Selvom Rigshospitalet til TV 2 oplyser, at ventetiden til selve operationen er 10 måneder, fortæller Nathalie Klugs forældre, at de så sent som sidste uge fik at vide, at hun kunne risikere at vente op til halvandet år på operationen på Rigshospitalet.

Rigshospitalet oplyser til TV 2, at man lige nu slet ikke modtager patienter fra andre regioner til ganzoperationen.

Derfor besluttede forældrene selv at betale for hofteoperationen til en samlet pris på 200.000 kroner.

- Det er ikke acceptabelt, at vi sætter en ung piges liv på pause. Og skaderne bliver kun værre, jo længere der går inden en operation, siger Nathalies mor, Berith Klug.

- Vi havde svært ved at se os selv i spejlet, hvis vi ikke gjorde noget. Vi ville gerne tro på det offentlige. Men det kan man bare ikke.

Styrelse står fast

Tidligere på året fik Nathalie Klug derfor foretaget den første operation, og om mindre end fire uger skal hun opereres for anden gang.

- Hun har drømme og mål, som hun vil opnå. Det kan hun ikke, så længe hun har hoftedysplasi. Det er nu, hun skal leve livet. Hun er ung og skal feste, leve, drømme, tænke stort, gå efter vilde ting og gå efter, hvad hun nu vil nå på en sejlbåd, siger Berith Klug om baggrunden for, at de selv har valgt at betale operationerne.

Mens Sundhedsstyrelsen har afvist tre privathospitalers ønske om at lave operationen for det offentlige, har styrelsen valgt at godkende endnu et offentligt hospital, så der i fremtiden er godkendt fire offentlige hospitaler til at klare behandlingen for det offentlige.

Agnethe Vale Nielsen, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, forklarer, at Sundhedsstyrelsen har valgt ikke at sprede de komplicerede behandlinger ud på for mange hospitaler.

Det sker for at sikre, at de læger, der foretager operationerne for det offentlige, har nok patienter til at holde deres evner ved lige.

Samtidig har de offentlige hospitaler fremlagt planer for, hvordan ventetiden kan forkortes, fortæller hun.

- Vi vurderer, at det kan nedbringe ventelisterne.

Hun kalder det ”super trist”, at patienter i nogle tilfælde må vente flere år på behandling, men fastholder beslutningen om afvise tre privathospitalers ønske om at få lov at lave ganzoperationen for det offentlige.

- VI har i vores arbejde fokus på at sikre så kort som mulige ventetider, men samtidig har vi også fokus på at fastholde en høj kvalitet i behandlingen til patienterne, siger enhedschefen, der ikke kan svare på, hvornår ventetiderne for ganzoperationerne er nedbragt på de offentlige sygehuse

Beder minister gribe ind

Men Natalie Klug forstår – trods Sundhedsstyrelsens forklaringer – ikke, hvorfor styrelsen ikke vil lade privathospitaler operere hende for det offentlige.

Men man har jo godkendt et nyt hospital, og styrelsen vurderer, at det kan nedbringe ventelisterne?

- Men det er jo ikke nok. Det har ikke hjulpet på min ventetid, og det har heller ikke hjulpet på ventetiden på mine veninder, der venter på en operation, siger hun.

Hun er taknemmelig for, at hendes forældre trådte til, så hun ikke skulle vente på en operation i det offentlige og håber, at hun til efteråret kan begynde at sejle igen, når genoptræningen er overstået.

- Jeg håber bare, at jeg kan komme ud og få nogle gode oplevelser og komme ud med mine venner og sejle en tur, siger hun.

- Men der sidder stadig mange derude, som fortsat skal sidde og bøvle med de her lange ventelister.

Nathalie Klug opfordrer derfor sundhedsminister Sophie Løhde til at gribe ind og sikre, at også privathospitaler godkendes til at lave operationen.

Men det ønske får hun formentlig ikke opfyldt.

Sundhedsministeren erklærer sig utilfreds med, at der stadig er lange ventetider for en række operationer.

Men hun er modsat Nathalie Klug ikke skuffet over, at det kun er et enkelt offentligt hospital, der er blevet godkendt til ganzoperationen i styrelsens nye ansøgningsrunde.

- Når vi eksempelvis ser på hoftedysplasi, er det fremover fire steder i landet frem for kun tre steder i landet, der kan varetage den funktion. Det er godt for patienterne, lyder det.