Familie fra Vojens har tilsammen over 720.000 følgere

Familien Münster - far Finn, mor Hanne, Naja, Morten og Max fra TV 2s reportageserie 'Se mig' om danske youtubere.
Af Kasper Søby Jensen & Nanna Nagy og Rasmus Jensen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Familien Münster er Danmarks eneste Youtube-familie. Annoncepenge og spændende tilbud vælter ind, men livet på skærmen har også en bagside.

Pludselig banker det på døren. Naja Münster springer op og forlader sin plads ved spisebordet.

Hun har en idé om, hvem det kan være.

Men det er nok ikke nogen, hun kender.

Hun er ni år og ligner en helt almindelig pige fra en helt almindelig 3. klasse, som er en del af en helt almindelig familie.

Hun og hendes familie bor på en typisk dansk villavej i Vojens. Ud over Naja tæller familien mor Hanne og far Finn samt Najas tre større brødre, Max, Morten og Dennis.

Og så er den alligevel ikke helt så almindelig, som den ser ud ved første øjekast.

Næsten trekvart million følger med i alt, hvad de laver. Fem af de seks er nemlig såkaldte youtubere og en del af en voksende tendens, hvor helt almindelige danskere lægger videoer ud på Youtube, og hvor stadig flere tjener penge på det. Denne tendens beskriver firmaet Splay samt Google Danmark.

Lige nu er familien Münster aktuel i serien ’Se Mig’ på TV 2.

Fans banker på hoveddøren

Udenfor parcelhuset i Vojens står en af Naja Münsters fans. Det var ham, der bankede på.

Han har taget en lille gave med til sit Youtube-idol, og Naja takker mange gange for det lille armbånd med det røde hjerte.

Jeg elsker at møde mine fans. Det er kun sjældent, at jeg ville ønske, at jeg ikke var kendt.

Naja Münster, youtuber

Drengen smågriner lidt genert, og hans mor fortæller, hvor meget han har glædet sig til at møde hende. Når Naja udgiver en ny video, kan drengen snakke om det i dagevis, afslører moren, mens drengen tripper lidt.

Så bliver døren igen lukket, og familien er tilbage til bare at være en almindelig familie. Et stykke tid i hvert fald.

Fremmede ved hoveddøren i den stille del af Vojens er nemlig langt fra et særsyn. Faktisk er det tredje gang i denne uge, at en fan banker på deres dør.

Og selvom familien elsker at laver videoer og underholde på Youtube, så kommer deres voksende popularitet med en pris. En bagside, som de færreste niårige skal forholde sig til.

100.000 følgere på en sommer

Naja Münster er Danmarks største barne-youtuber med næsten 200.000 følgere. Men i virkeligheden begyndte hendes succes med broren Morten.

I 2009 begyndte den daværende 11-årige Morten Münster at hygge sig med små rollespil, som han filmede. Blev videoerne set 10-15 gange, var det godt. Så havde både mor, far og søskende nemlig hver især klikket sig ind et par gange.

Fire år senere begyndte han at tale til sin hund Bubbi på videoerne. Og svarede selv med flabet stemme på vegne af hunden. Og så var det pludselig ikke længere kun familien, der gad se med. Interessen eksploderede. I løbet af et par måneder fulgte 100.000 hans Youtube-kanal.

Morten trak lillebror Max med. Først i Mortens videoer og siden solo. Han fik 50.000 følgere på den første dag. Ifølge ham selv Danmarksrekord for hurtigst voksende kanal.

Familien Münster i tal

Hanne Münster (47 år) og Finn Münster (50 år): 53.216 abonnenter (fælles kanal)
Morten Münster (21 år): 335.098 abonnenter
Naja Münster (9 år): 199.000 abonnenter

Max Münster (16 år): 133.823 abonnenter

Dennis Münster (25 år): 0 abonnenter 

I 2018 fulgte mor og far trop, den 47-årige Hanne Münster og 50-årige Finn Münster. Til daglig er de henholdsvis lægesekretær og lastbilchauffør, men på Youtube er de ’Mor og far Münster’ og følges af over 50.000.

Naboerne i Vojens er efterhånden vant til, at Max ruller rundt midt på villavejen i en dyne, at Hanne løber skrigende rundt i haven med en lang salami, og at Finn hulkegræder for kameraerne op af familiebilen i indkørslen.

Familien elsker at lave sjovt indhold, elsker at folk ser det, og elsker også de goder, der følger med. Jo flere seere, der er, jo flere annoncekroner får de.

Og jo flere invitationer med alt betalt tikker ind i indbakken. Restaurantbesøg, hotelophold, rejser. Senest til Dubai. Det hele er gratis, så længe familien laver videoer fra turene. Familien laver dog hovedsageligt videoer, fordi de elsker det.

Men det spændende liv er ikke kun rosenrødt.

Da Naja fyldte seks, opfordrede storebror Morten sine forældre til at give hende lov til at få sin egen kanal på YouTube. Foto: Steffen Røes/TV 2

Det stak helt af

Første gang familien mærkede det, var under en familietur til København – dengang det kun var Morten, som havde en kanal.

Han var 15 år, og havde rundet 100.000 følgere. Inden turen advarede han forældrene om, at han nok ville blive genkendt. Han tog hætten over hovedet, mens forældrene rullede med øjnene. "Var det nu også nødvendigt?"

Forældrene troede, at Morten overdrev.

Men kort tid efter kom den første person hen for at få taget et billede med ham.

Siden fulgte mere end 100 personer. Alle ville sige hej og have en selfie.

Over 1,5 millioner visninger

Nu gik det op for Hanne og Finn, at deres søn var stjerne i et univers, de ikke forstod. Og at han ikke længere kunne gå i fred.

Det år lavede Morten Münster 230 videoer. Det største hit var en video fra lillesøsterens tre-års-fødselsdag. Den er set mere end 1,5 millioner gange siden. Bagefter tog Morten flere gange sin lillesøster med i videoerne – og seerne elskede det, hver gang Naja var med.

Da hun fyldte seks, opfordrede han sine forældre til at give Naja lov til at få sin egen kanal.

Sagde først nej, men så ja – og så tog det fart

I begyndelsen sagde Hanne og Finn nej. Hvorfor skulle en seksårig lave videoer på Youtube?

Men Morten fik dem overtalt. Desuden lovede han at sørge for at tjekke alt hendes indhold, så der ikke blev udgivet noget, som ikke var hensigtsmæssigt.

Og det "ja" vendte familiens liv på hovedet.

Naja Münster blev landskendt blandt det yngste publikum på bare et par måneder, da hun i slutningen af 2015 lagde sin første video ud. Pludselig kunne hun heller ikke gå i fred på gaden.

Naja Münster er med egne ord en helt almindelig pige på ni år. Men hver dag får hun fanpost, flere gange om ugen kører biler langsomt forbi ude foran familiens villa for at se, hvor den unge stjerne bor, og ofte kommer der fans og banker på døren.

Oftest nyder hun det. Nogle gange bliver det dog for meget.

Når det  bliver voldsomt

Bag skolens hegn er Naja bare Naja, men det sekund de skal på udflugt, skal der tages særlige forholdsregler. Skal Naja med i zoologisk have med sin klasse, er hun ikke bare et almindeligt barn i mængden. Hun ved godt, at hun altid vil blive genkendt, og de ansatte på skolen ved det også.

Lærerne skal altid være ekstra opmærksomme på grund af Naja. Hun bliver kontaktet af fans, lige meget hvor hun færdes. Lærernes job er at holde de ivrige fans væk og forklare, at Naja desværre ikke har mulighed for at skrive autografer og få taget billeder, mens hun er sammen med skolen.

Fans er overalt.

For nylig var familien til en koncert med Rasmus Seebach i Odense. Fra det øjeblik, Naja steg ud af bilen, var hun omringet af børn. Stod hun stille et sted, dannede de unge fans en kø hen til hende for at sige hej og få taget et billede med hende.

Når hun gik rundt på koncertpladsen, måtte familien indse, at det simpelthen var for svært. Hver gang hun stoppede op, dannede der sig en ny kø.

Finn anslår, at Naja fik taget over 1.000 fotos den dag.

- Jeg elsker at møde mine fans. Det er kun sjældent, at jeg ville ønske, at jeg ikke var kendt. For det meste er det bare sjovt, siger Naja Münster.

- Et enkelt øjeblik kan jeg godt ønske, at jeg ikke er kendt

Hoppeborgen på festivalpladsen fik hun dog ikke prøvet, selvom hun gerne ville. Den blev lynhurtigt tømt for børn, da Naja nærmede sig. Børnene ville hellere have billeder og autografer. Derfor var der simpelthen ikke tid til at hoppe. Hun kan ikke bare gøre som andre på hendes alder.

Selv forsøger hun at tage det med et smil.

- Jeg er bare glad for, at folk gider bruge tid på at hilse på mig. Men altså et enkelt øjeblik kan jeg da godt ønske, at jeg ikke er kendt. Det kan godt blive irriterende engang imellem, siger Naja Münster.

Familien siger aldrig nej til fans. Hvis de ikke vil kontaktes af folk, så må de lade være med at gå ud, er holdningen. At afvise fans er for højrøvet.

For nylig nåede de dog grænsen.

Da familien var i Lalandia, tog fans billeder af dem i badetøj. Mens Naja legede i vandet, lagde Finn og Hanne mærke til, at nogle mennesker holdt telefonen nede ved hoften, mens kameraets linse var rettet mod familien. Folk tog billeder og filmede. Både dem og Naja. I smug.

- Det begyndte at blive en smule ubehageligt. Men så trækker vi os jo bare. Længere er den ikke, siger Finn Münster.

- Vi kan så åbenbart bare ikke tage i badeland længere, fortsætter han og smiler.

Altid et øje på Naja

Forældrene er meget opmærksomme på, hvornår Naja har fået nok. Bliver det for meget for den niårige pige, så ruller familien hjemad. Når hun bliver træt, takker de af.

- Vi har altid et øje på Naja, fordi det kan blive skørt og lidt for meget for hende, forklarer Finn Münster.

Og den dag Naja ikke vil mere, så er det 100 procent hendes valg. Og så stopper det hele. Men indtil da bakker Finn og Hanne hende op og hjælper hende på vej.

- Vi kan kun guide hende og hjælpe med at fjerne hende fra situationer, hvis hun bliver lidt overvældet, siger Finn Münster.

Tilsammen har familien fra Vojens omkring 720.000 følgere. Deres mest populære videoer bliver ofte set mange millioner gange, og efterhånden er indtægterne heller ikke uvæsentlige - selvom de endnu ikke kan leve kun af det.

Men hvad der skal ske med Youtube i fremtiden, er endnu uvist for familien.

Det er en branche, som kræver meget - særligt af børnene - men når de filmer videoer til hinandens kanaler, så opbygger de et fællesskab, som ifølge forældrene er unikt.

'Optag'

Tilbage ved spisebordet i køkkenet i Vojens er det blevet tid til at optage en video. Morten er kommet hjem, og nu skal der laves indhold til alle kanaler. Efter to minutter er kameraerne fremme.

Hanne Münster råber. Hun har et godt manuskript liggende i skabet et sted og løber ind for at hente det.

Finn finder parykker frem.

Naja begynder at sminke sig, så hun ligner en gammel dame.

Morten stiller skarpt på familiens køkkenbord og hunser grinende med familien.

Max dokumenterer ræset på sin Instagram-story.

Så er de klar. Klar til endnu en video. Klar til flere hundrede tusinde seere.

Morten trykker på 'optag'. Kameraet kører. De er på.

Igen.

Du kan følge familien Münster fra Vojens i ’Se mig’ på TV 2 PLAY.

Lene hopper ind i det nye år, men ikke derhjemme

Knud Erik og hans familie nyder juletiden på Ribe Campingplads.
Udgivet

Julen og nytåret forbindes ofte med traditioner, der udspiller sig i hjemmets varme rammer. Men for stadig flere danskere er det campingvognen, der danner rammen om årets store højtider.

Antallet af bookninger mærkes især omkring nytåret. Ifølge campingmutter Anne Hansen har campinglivet lokket så mange gæster til, at der kun er få eller ingen ledige pladser tilbage.

Ægteparret Lene Elisabeth Jensen og Harald Jensen er blandt dem, der elsker tiden i campingvognen, når kalenderen siger 2025.

Lene Elisabeth Jensen nyder at fejrer det nye år på campingpladsen. Foto: Josephine Maria Møller

Ifølge campingmutter, Anne Hansen, har campinglivet henover jul og nytår også fristet en del tyskere.

- Tyskerne har virkelig fået øjnene op for campinglivet, det kan vi tydeligt mærke. Hvad årsagen er, ved jeg ikke, men mon ikke det er, fordi de synes, her er hyggeligt, siger Anne Hansen.

Ægteparret Harald Jensen og Lene Elisabeth Jensen har i mange år hoppet ind i det nye år på en campingplads. I år skal det ske på Ribe Campingplads.

- Jeg plejer at stå på trappen her ved campingvognen for at hoppe ind i det nye år. Det skal man jo – det bringer held og lykke til det nye år, siger Lene Elisabeth Jensen.

Campingvognen er pyntet med julepynt, som snart bliver erstattet med nytårspynt.

Og hvordan nytårsaften skal forløbe, har ægteparret fra Nørre Nebel helt styr på.

- Vi har bestilt mad nede fra byen, og så skal vi sidde her i forteltet resten af aftenen, siger Lene Elisabeth Jensen.

Mærkbar stigning i antallet af gæster

Campingfatter og -mutter oplever, at flere og flere vælger at fejre jul og nytår på campingpladserne.

- Siden vi købte campingpladsen for seks år siden, kan vi tydeligt mærke en større tiltrækning hertil henover jul og nytår, siger Anne Hansen og forklarer yderligere, at gæsterne fortæller, det handler om at komme væk fra hverdagen og skabe nye traditioner i omgivelser, der inviterer til fællesskab.

Man skulle tro, at populariteten fører til masser af ekstra arbejde for campingfatter og -mutter.

- Vi stiller egentlig bare faciliteterne til rådighed, så der er ikke mere arbejde for os end normalt. Gæsterne sørger jo selv for maden og det, de ellers har brug for, siger Anne Hansen.

Familien samlet til julefrokost

Knud Erik Poulsen ér en af dem, som har valgt at holde julefrokost for sin familie På Ribe Campingplads. Familien benytter campingpladsens servicehus, hvor hele familien er samlet og der er plads til juleløjer med alle otte børnebørn.

Knud Erik Poulsen har otte børnebørn, og det niende kommer til maj. Foto: Josephine Maria Møller

Bordet er dækket med juleservietter, tarteletter og sild, og stemningen er lige så afslappet, som den er festlig.

- Det handler om at være sammen på en anden måde, og faciliteterne er gode her, forklarer Knud Erik.

Det er særligt følelsen af frihed, der trækker Knud Erik Poulsen til Ribe Campingplads.

- Her skal vi ikke tømme det halve af huset for at få plads til hele familien, siger Knud Erik Poulsen.

Én gang til

Hvad enten det er julen, julefrokoster eller nytåret, der lokker besøgene til campingpladsen, så hitter campinglivet henover højtiden hos mange.

- Jeg tror kun, vi vil opleve flere bookninger på denne tid af året fremadrettet, afslutter campingmutter Anne Hansen.

Knud Erik Poulsens barnebarn leger med en skovl, som han har fået i julegave. Foto: Josephine Maria Møller

- Jeg synes, her er dejligt, så det er langt fra sidste gang, vi holder julefrokost her. Vi kunne også sagtens finde på at holde jul eller nytår her på campingpladsen, siger Knud Erik Poulsen.

Ægteparret Lene Elisabeth Jensen og Harald Jensen slår også fast, at de kommer igen til næste år, hvor Lene Elisabeth Jensen hopper ind i 2026.

Hotelejers kone er psykolog, men desperat efter at prøve noget nyt

Christina Buch-Larsen og Steffen Sivgård Andersen er de nye indehavere af hotellet i Rinkenæs. Foto: Privatfoto
Udgivet

Grænsehotellet Benniksgaard rummer 119 værelser, to restauranter, konference- og mødelokaler og en gårdbutik. Fra nytår kommer der nye ejere til.

Et årsskifte kan byde på mange nye tilværelser, udfordringer og muligheder. Det bliver i hvert fald tilfældet for Christina Buch-Larsen, der i dag arbejder som psykolog - men i 2025 også kan tilføje hotelejer til cv'et.

- Det bliver spændende at prøve, og det bliver noget af en proces - men jeg tænker, det bliver godt.

Sammen med hendes mand Steffen Sivgaard Andersen skal de fra 1. januar eje og drive Benniksgaard Hotel ved Rinkenæs.

Jeg er bare desperat efter at prøve noget nyt, og vi vil gerne drive hotel - vi vil gerne have noget sammen. Det her er vores projekt.

Christina Buch-Larsen

- Jeg har jo ingen forudsætninger, så jeg læner mig op ad Steffen, siger hun.

Hendes forretningspartner og bedre halvdel, Steffen Sivgaard Andersen, er nemlig en erfaren herre i branchen. Siden 2010 har han både drevet og ejet hoteller rundt i Syd- og Sønderjylland.

- Det kræver enormt mange timer at bygge et hotel op, men jeg ved, hvad der venter os, fortæller Steffen Sivgaard Andersen.

Hotellet ligger syd for Rinkenæs tæt ved Flensborg Fjord. Foto: EDC Aabenraa

Sammen om et historisk hotel

Grænsehotellet Benniksgaard rummer, udover 119 værelser, også to restauranter, konference- og mødelokaler og en gårdbutik. Ved siden af ligger også Benniksgaard Golfklub.

- Vi skal mærke hotellet, for det har jo været en hemmelig proces indtil nu, så vi mangler at være og se alle leder og kanter - så det skal vi se, før vi slår os fast på et udtryk, siger Steffen Sivgaard Andersen.

Siden 1951 har grunden været ejet af Knud og Ebba Friis, der drev landbrug - men i 1977 overtog deres søn Mads Friis gården, der i år 2000 slog de første 11 hotelværelser op.

- Vi har respekt for det Mads Friis har bygget op - og vi overtager jo et meget velholdt hotel.

Selve ideen om et fælles hotelprojekt har ulmet et godt stykke tid.

- Jeg er bare desperat efter at prøve noget nyt, og vi vil gerne drive hotel - vi vil gerne have noget sammen. Det her er vores projekt. Det er ikke noget, der er kommet natten over - det er sket hen ad vejen, siger Christina Buch-Larsen.

Og selvom arbejdstitlen trods alt stadig er psykolog, så har omgangskredsen taget godt imod det nye køb.

- Projektet er blevet imødekommet positivt og fyldt med begejstring, og der har været en god støtte.

Hotellet huser hele to restauranter. Foto: EDC Aabenraa

Efter planen slår hotellet igen dørene op for gæster den 1. marts 2025.

- Nu skal vi bruge tid på selve udtrykket og renovere. Vi overtager ikke inventaret fra hotellet, så det skal også på plads, siger Steffen Sivgaard Andersen.

Afviser ikke flere hoteller

Med 15 års erfaring i hotelbranchen har Steffen Sivgaard Andersen en vis erfaring.

- Jeg overtog Vadehavshotellet for et år siden, som er en stor succes med et nyt udtryk og et nyt koncept.

At drive hoteller er hans fuldtidsbeskæftigelse. Men spørger man hans ægtefælle, så skal den nye opgave endnu ikke ændre arbejdstitlen helt.

- Vi tager det hen ad vejen, om det skal være fuldtid, men lige nu fortsætter jeg som psykolog, siger Christina Buch-Larsen.

Dog afviser hun ikke, at flere hotelinvesteringer kan komme på tale i fremtiden.

- Vi har snakket om at investere sammen i flere hoteller i fremtiden, så lad os sige, at det ikke er udelukket, siger Christina Buch-Larsen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com