Efter påske skal unge teste sig selv - sådan gør du

Elever med fysisk fremmøde på blandt andet efterskoler, gymnasier og erhvervsskoler skal efter planen fra 6. april kunne teste sig selv med en kviktest i næsen. Foto: TV2
Af Hans-Henrik Busk Stie
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Læs hvordan selvtesten skal udføres sidst i artiklen.

Efter påske får elever mulighed for at teste sig selv for coronavirus på gymnasier, efterskoler, erhvervsskoler, VUC samt AMU-centre.

Det sker med en simpel test med en vatpind i næsen.

Inèz Krogh fra 2.K på Ørestad Gymnasium er positiv over for tiltaget, der efter planen bliver indført fra 6. april.

- Det er et godt supplement til de andre testmuligheder, der findes, og det giver én et større ansvar for at blive testet, siger hun til TV 2.

Større fleksibilitet

Næsetesten skal foretages to gange om ugen på elever, som har lov til fysisk at møde op på blandt andet gymnasier og efterskoler.

Som alternativ til den simple selvtest kan eleverne vælge at møde op til undervisning med en negativ coronatest, der maksimalt er 72 timer gammel, i form af enten en lyntest eller en pcr-test.

De endelige direktiver er endnu ikke kommet fra Børne- og Undervisningsministeriet, men ministeriet har bedt gymnasierne om at finde personale, der skal supervisere de mange selvtests.

Danske Gymnasier er positiv over for tiltaget, siger næstformand Søren Hindsholm til TV 2.

- Vi er rigtig glade for, at det giver eleverne mulighederne for at komme til den fysiske undervisning, og vi er klar til at påtage os meget besvær for at få dem tilbage, lyder det.

Logistisk udfordring

Næstformanden mener, at smittede hurtigere vil kunne spottes, når alle gymnasieelever fremadrettet kan blive testet to gange om ugen på selve matriklen.

- Det bliver mere fleksibelt, og det vil samtidig øge sikkerheden. Det er mere risikofyldt, at gymnasieeleverne går derhjemme, mener Søren Hindsholm.

Men med de mange næsetests følger samtidig en stor logistisk udfordring.

For gymnasierne får ansvaret for at ansætte medarbejdere, der skal hjælpe med at supervisere eleverne, når de skal udføre en selvtest.

- Vi har meget frie hænder, og nogle vil hyre tidligere gymnasieelever, som man stoler på, ind til opgaven, siger Søren Hindsholm.

Han vurderer, at et typisk gymnasium på omkring 600 elever vil få brug for en håndfuld personer til dels at supervisere, sørge for hygiejnen i testlokalet samt indberette testresultaterne.

Inèz Krogh studerer det testudstyr, hun skal bruge til selvtest. Foto: TV2

Lettere end forventet

Den 18-årige gymnasieelev Inéz Krogh har takket ja til at udføre en generalprøve på selvtesten i Pro Medicals lokaler på TV 2 i København.

Efter en kort, praktisk introduktion til selvtesten fra sygeplejerske Helle Glarborg er Inèz Krogh klar til at teste sig selv.

- Hvor langt skal vatpinden op i næsen, spørger hun?

- Den skal omkring to til tre centimeter ind i næseboret, og så skal du dreje rundt i et godt stykke tid, lyder instruktionen fra den erfarne poder.

Inèz Krogh stikker vatpinden et par centimeter op i det ene næsebor under sin selvtest. Foto: TV2

Inéz Krogh følger rådene og får efter ganske kort tid sendt et par dråber sekret ned i selve testkittet.

Nu er det bare at vente i minimum 15 minutter og se, hvor mange streger testen giver.

- Det var nemmere, end jeg forventede, lyder den umiddelbare reaktion fra Inèz Krogh.

Inèz Krogh drypper væske fra næsen i sit testkit. Foto: TV2

Skal undgå udskamning

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ser man også positivt på de kommende muligheder for selvpodning.

- Det er et positivt supplement til de tests, der findes i forvejen. Så længe det ikke bliver krav om testning, men det er et valg, så er det godt, siger forkvinde Ingrid Kjærgaard til TV 2.

Hun påpeger, at der kan være flere udfordringer ved selvtests. Eksempelvis hvis en elev modtager et positivt testsvar i undervisningen.

- Eleverne skal kunne føle sig trygge, så den enkelte skole skal lave foranstaltninger, der hjælper eleverne, siger Ingrid Kjærgaard.

Forkvinden har tiltro til, at de forskellige skoleledelser kan finde fornuftige, lokale løsninger.

- De enkelte klasser bør snakke om, hvordan man undgår at blive udskammet. Det kræver en god dialog, for man kan blive smittet med coronavirus uden grund, mener Ingrid Kjærgaard.

Angstprovokerende

Efter 15 minutters venten er der kun én teststreg at se på selve coronaprøven.

Inéz Krogh er ikke testet positiv for coronavirus.

Inèz Kroghs testsvar var negativt. Foto: TV2

- Jeg vil så gerne tilbage i skole, og hvis det kræver en selvtest som denne, så er det helt fint med mig, siger hun.

Den 18-årige gymnasieelev mener, at det for nogle af hendes klassekammerater kan være angstprovokerende at skulle teste sig selv.

Men fordelene ved selvtesten overskygger klart udfordringerne ifølge gymnasieeleven.

- Jeg var selv spændt på at udføre testen, men det var ganske let, lyder vurderingen fra Inèz Krogh.

Praktisk vejledning i selvtest:

A) Podepind op i begge næsebor

  1. Før podepinden to til tre centimeter ind i det ene næsebor.
  2. Roter podepinden fire gange i cirka 15 sekunder mod næseskillevæggen og tag den derefter ud.
  3. Gentag proceduren i andet næsebor med den samme podepind.

B) Væske ud af podepind

  1. Placer podepinden i et rør med ekstrationsbuffer (væske).
  2. Tryk bufferrøret sammen og omrør podepinden minimum ti gange.
  3. Fjern herefter podepinden, mens røret trykkes sammen for at trække væsken ud af podepinden.
  4. Det er vigtigt, at røret trykkes sammen ved udtagning af podepinden for at sikre et retvisende test.
  5. Tryk herefter hætten omhyggeligt på plads på røret.

C) Dråber ned i testkit

  1. Placér testkassetten på en flad overflade og dryp fire dråber fra testrøret i kassettens prøvebrønd med en vinkel på 90 grader.

D) Testresultat klar

  1. Aflæs testresultatet efter 15 til 30 minutter.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

- Vi kalder det isolation

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

Brugsuddeler både elsker og hader pakker - nu kommer han med opfordring

Masser af pakker i Daglig Brugsen Bække Foto: Josephine Maria Møller
Udgivet

Højsæsonen for pakker er over os, og det kan man mærke hos Dagli'Brugsen i Bække, hvor pakkerne giver ekstra travlhed for de ansatte.

Vi køber flere og flere ting på nettet.

Det lægger pres på pakkeafhentningsstederne rundt omkring i landet - et af dem er hos Dagli'Brugsen i Bække.

Her bliver arbejdet med at fylde varer på hylderne ofte afbrudt af en kunde, der skal hente en postpakke.

- Det er lidt et had-kærlighedsforhold. Selvfølgelig er det rart, at kunderne kommer ind og får udleveret en pakke. Det er rigtig godt for os som butik, fortæller brugsuddeler Christian Norsk og fortsætter:

- Hadforholdet består i, at det tager tid for os at lægge op på hylderne. Det tager også tid, når kunden skal stå og finde deres numre, og så har de det ikke klar og skal lede alle deres mails igennem. Allerede der har vi tabt penge på at udlevere.

Masser af pakker i Daglig Brugsen Bække Foto: Josephine Maria Møller

De mange pakker fylder i øjeblikket cirka en tredjedel af butikkens lagerplads. Værst står det til i november, december og ofte også et stykke ind i januar.

Selvom Christian Norsk har sørget for, at der er plads til hver eneste pakke, så har han alligevel en opfordring til deres ejermænd.

- Kom ned og hent den hurtigst muligt, lyder det fra brugsuddeleren, der mener at alle burde have tid til at hente deres pakke den samme dag, de får beskeden om, at den kan hentes.

- Vi har åbent fra 7 til 19.45, så jeg tænker, at man da lige har 5 minutter på et eller andet tidspunkt.

På den positive side glæder Christian Norsk sig over, at byens borgere kan hente deres pakker i byen og ikke skal til nabobyer som Vorbasse eller Vejen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com