De blev kærester i patruljevognen, men efter de begge gik ned med stress, åbenbarede deres nye liv sig

Helge og Lene Stolberg Madsen. Foto: Privatfoto
Af Marie Holm Mathiasen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Turene i patruljevognen gav Helge og Lene Stolberg Madsen et unik bånd og en forståelse for hinanden, som de i den grad fik brug for, da kriserne kom. I dag ejer de Egtved Camping.

Det kan være svært at forestille sig.

Men runde, milde Helge, der elsker at underholde med Bamse-kopibandet, og Lene, der healer og foretrækker et kram frem for et håndtryk, har en fortid i politiet.

De har reddet menneskeliv, skygget narkoforbrydere og sikret spor i mordsager.

Og har du set det på film, har Helge og Lene Stolberg Madsen garanteret oplevet det i virkeligheden.

Men selvom arbejdet var spændende, og de var med til at gøre en forskel i samfundet, var arbejdsdagen også ofte præget af død, uretfærdighed og elendighed.

- Det lyder som en opdigtet historie, siger Helge Stolberg Madsen om det liv, han og Lene skal til at fortælle om.

Det her er en historie om at støtte og hjælpe den, man elsker, gennem livets uforudsigelige kriser.

Vi skal forbi et ødelagt hjem af 1999-stormen, arbejdet med at identificere omkomne efter tsunamien i Thailand, en brand med børn som ofre og et udmattende blækspruttearbejde.

Oplevelser og opgaver, som har mindet dem om, hvor brutalt livet kan være.

At det kan stoppe på et splitsekund.

Det har fået Helge og Lene Stolberg Madsen til at fokusere på at turde følge deres hjerter og at turde kaste sig ud i at forfølge deres drømme og på den måde få det allerbedste ud af livet.

I dag ejer de Egtved Camping og er med i den nye sæson af programmet Trailerpark Danmark på TV 2.

Både Helge og Lene var gift til anden side, da de mødte hinanden i politiet i Haderslev i starten af 90’erne.

De blev et makkerpar og kørte patrulje sammen. I bilen havde de nogle gode snakke - blandt andet om deres respektive ægteskaber, der ikke kørte på skinner.

- Vi fungerede bare skidegodt som makkere, og det har dælme duttendme holdt ved, siger Helge Stolberg Madsen.

Begge ægteskaber gik i stykker. Der opstod en romance mellem Helge og Lene, og de blev kærester.

Regler siger, at man ikke må vidne for sin kæreste, og derfor blev de splittet op og sendt ud i hver deres patruljevogn. Og det var nok i virkeligheden meget godt.

Lene og Helge Stolberg Madsen på deres bryllupsdag. De har været gift i 20 år. Foto: Privatfoto

For Helge Stolberg Madsen husker tydeligt, hvordan det kunne være svært eksempelvis at overvære, at nogen svinede Lene til.

- Jeg kunne bare mærke, at jeg ville beskytte hende. Og det skulle jeg passe lidt på, for jeg skulle jo ikke passe på hende, fordi hun var min kæreste, men fordi hun var min makker.

Herefter skiltes deres veje i politiet. Helge røg i kriminalteknisk afdeling, og Lene kørte turnus i efterforskningscenteret.

Men de mange ture i patruljevognen skulle vise sig at have givet dem et unik bånd og kendskab til hinanden, som de i den grad fik brug for i årene, der fulgte.

- Det har jo meget med døde mennesker at gøre.

Det er det første, som Helge Stolberg Madsen siger, da han tænker tilbage på sin tid i politiet.

For Helge har set masser af døde mennesker.

Flest, da han i maj 2005 rejste til Thailand for at hjælpe med at identificere de mange tusind ofre for tsunamien, der 26. december 2004 havde raseret mange asiatiske lande og kostet over 200.000 mennesker livet.

Helge kunne sagtens have sagt nej, men det var et job, som han gerne ville udføre. For han var drevet af at være med til at gøre en forskel.

Selvom det er mange år siden, står oplevelsen og arbejdet knivskarpt i hans hukommelse.

Det var 44 grader, og luftfugtigheden var på 100 procent, da Helge efter en lang flyvetur ankom til Phuket.

Og det var ikke kun den fugtige varme, der ramte ham som en mur, da han gik ud af lufthavnen. For en tung lugt af forrådnelse lå som en tung dyne over det katastroferamte land.

- Man kunne simpelthen smage lugten.

Hotelområde smadret af tsunamien. Foto: Scanpix

Ligene blev hverdag

På parkeringspladsen omgivet af kaos skiftede han fra sine sorte cowboybukser til den hvide arbejdsdragt. Og så blev han ellers med egne ord “smidt lige ind i det”.

På vej hen til containerne, hvor identifikationsarbejdet foregik, passerede Helge Stolberg Madsen en mindemur for de mange ofre.

På muren hang der små dukker, legetøj og billeder, der visualiserede, at også mange børn var omkommet.

Helge kiggede væk. Det var alt for hårdt at se og forestille sig et liv for de mennesker, som han skulle identificere.

Selvom det var flere måneder efter, at tsunamien havde ramt landet, dukkede der stadig lig op. Og på grund af den høje luftfugtighed og varmen var identificeringsarbejdet svært.

Men Helge Stolberg Madsen og hans kollegaer fra de andre nordiske lande var fast besluttede på, at alle pårørende skulle have mulighed for at begrave deres kære.

I afkølede containere arbejdede han hver dag i tre uger fra klokken 07 om morgenen til klokken 19 om aftenen med at finde dna, fingeraftryk, smykker og andre særlige kendetegn som eksempelvis tatoveringer eller markante ar.

I starten var det tæt på umuligt at tænke på andet end død og sorg. Og det var heller ikke nemt at spise en gryderet i kantinen.

Men til Helges store overraskelse blev arbejdet med de mange lig hurtigt hverdag.

Mange blev begravet i massegrave i Thailand. De turister, der blev identificeret, blev transporteret hjem til deres eget land, hvor de blev begravet.

Gjorde en forskel

Efter tre uger omgivet af død og ødelæggelse stod Helge Stolberg Madsen igen i lufthavnen.

Han havde stadig det særlige arbejdstøj på og skilte sig derfor ud blandt mængden. Pludselig kom der en mand hen og gav ham hånden. Manden takkede Helge for hans og kollegernes arbejde og fortalte, at nu kunne familien få deres kære begravet.

Det møde betød meget. Rigtig meget.

- Så tjente det da et formål.

Da Helge ankom til Danmark, blev han og kollegerne kort efter indkaldt til en debriefing, hvor de kunne få talt om eventuelle problemer.

Helge følte ikke, at han havde nogle problemer. Men det var nok, fordi han stadig var i chok.

Det erkendte han bare først flere år senere, da det var for sent.

Nægtede at tage stressen alvorligt

Lene Stolberg Madsen vidste tidligt, at hun ville være politibetjent.

Det skete, efter at hun som 12-årig var udsat for en seksuel krænkelse af en fremmed mand på en ridetur.

Efter den episode var hun fast besluttet på, at hun som betjent skulle være med til at forhindre, at andre piger og kvinder skulle udsættes for det samme.

Først var hun i politiet i Hvidovre, herefter i Haderslev og i efterforskningscentret i Kolding. Og da en ny afdeling startede op i Vejle, trådte hun til der.

Lene som yngre i politiet. Foto: Privatfoto

Jobbet bestod blandt andet i at stå for politiets sagsstyringssystem, hvor betjentene skulle registrere deres arbejdstid. Hun skulle også koordinere politiets arbejde ved superligaens fodboldkampe i Vejle.

Sideløbende med det lavede hun skyggearbejde af eksempelvis rockere og narkohandlere.

Det var et arbejde, som hun elskede. Men de mange forskellige arbejdsopgaver og det voksende ansvar tærede på Lene.

Hun kunne egentlig godt mærke det, men hun nægtede at erkende det. En dag blev hun dog tvunget til at se det i øjnene.

Det skete i etaper. Og første gang var på motorvejen på vej på arbejde.

Alt blev sort

Lene havde kørt den vej hundredvis af gange, men denne gang kunne hun pludselig ikke orientere sig, og hun vidste ikke, hvor hun var på strækningen.

Alt blev bare sort. Hun blev bange og måtte holde stortudende ind i nødsporet.

Hun ringede straks til Helge, og han hjalp hende gennem telefonen med at komme til hægterne, så hun kunne køre hjem og sygemelde sig. Men næste morgen var Lene igen på vej på arbejde.

Heldigvis havde en kollega set alle tegnene på stress, og med hjælp fra den vagthavende blev Lene opfordret til at sygemelde sig i tre måneder.

Det var guld værd, husker Lene. For hun havde virkelig brug for pausen.

Men da de tre måneder var gået, gik det hurtigt galt igen.

På kort tid var hun oppe og arbejde fuld tid, og det betød, at hun hurtigt også kom tilbage i stressen.

Det går ikke, jeg kan ikke, erkendte Lene overfor sig selv og sagde op.

Selvom det føltes rigtigt at stoppe i politiet, skabte det også en masse tvivl. For hvad skulle Lene så lave?

Egtved Camping. Lene Stolberg Madsen stiller små englefigurer rundt omkring på campingpladsen. Foto: Privatfoto

Stod ved en skillevej

Hun havde arbejdet i politiet i 20 år, og det var i den grad blevet en del af hendes identitet - ligeså vel som det var for Helge.

Han støttede hende i valget og gav hende plads til at drømme.

Skulle hun være postbud? Have et hammamsted, hvor hun kunne tilbyde massage og healing?

Mulighederne var egentlig mange, men intet føltes lige så rigtigt, som da Lene og Helge besøgte deres forældre, der camperede på Egtved Camping.

Ved første øjekast lignede det noget “gammelt lort”. Men så gik de ned til søområdet og kiggede.

Der stod de på mange måder ved en skillevej.

For det føltes, som om hele deres tilværelse ville blive ændret.

Det hele gav sig selv

Var de klar til at sælge deres hjem - en firlænget gård - for at starte mere eller mindre forfra med den forfaldne campingplads?

I årevis havde de nemlig brugt mange penge og meget tid på at genopbygge gården efter den historiske orkan, der slog hårdt til mod Danmark i december 1999.

Helge og Lenes hus efter orkanen Adam, som ramte 3. december 1999 med voldsom kraft. Ifølge DMI blev orkanen den hidtil værste, der er registreret i Danmark i det 20. århundrede. Adam kostede 7 mennesker livet og kvæstede 800. Foto: Privatfoto

Beslutningen krævede faktisk meget mindre betænkningstid, end man lige kan forestille sig. For det viste sig, at ejeren faktisk havde campingpladsen til salg.

Og så gav det hele lidt sig selv. Helge og Lene købte den, og i december 2007 overtog de.

Lene blev campingmutter på fuld tid, mens Helge fortsatte i kriminalteknisk afdeling.

Han havde ingen anelse om, at hans tilværelse også skulle ændre sig markant. Det blev en dødsbrand startskuddet til.

Dødsbrand blev dråben

Når Helge kørte fra Egtved Campingplads, bød hans arbejdsdag stadig på død og elendighed.

Han arbejdede ikke kun som kriminaltekniker, men også som brandtekniker. Derfor kørte han en tidlig mandag morgen i juni 2008 til Fyn, hvor et rækkehus var brændt mere eller mindre ned til grunden.

Mellem forkullede bjælker, udbrændte møbler og tilsodede mursten fandt Helge og hans kollega liget af to drenge på to og syv år.

- De havde gemt sig under dynen i morens seng.

Et af børnene havde samme alder som Helge og Lenes datter. Og det var på mange måde, som om det blev dråben, der fik bægret til at flyde over.

Og en nat på vej hjem fra et rambuktyveri blev det hele for meget.

Billede fra branden på Fyn, hvor Helge Stolberg Madsen sammen med en kollega arbejdede som brandteknikere. Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix

Røg i et sort hul

Helge sad i patruljevognen, da han pludselig fik det modbydeligt i kroppen.

Han har aldrig været en lille tynd mand, så han frygtede med det samme, at den var gal med hjertet.

Han kørte straks patruljebilen ind i vejsiden og ringede til en læge.

- Jeg blev bare så hammerdårlig. Mit hjerte galoperede afsted, og jeg sad bare og hang over rattet med lægen i røret, fortæller Helge Stolberg Madsen.

Det eneste, han fokuserede på, var ikke at miste bevidstheden, og da der var gået 20 minutters tid, følte han sig frisk nok til at køre hjem til Lene.

Men næste aften gik det galt igen. Helge sad og slappede af i sofaen, og ud af det blå begyndte hjertet at hamre igen. De turde ikke tage nogen chancer og kørte straks på skadestuen, hvor han blev undersøgt.

Der var intet i vejen med hjertet. Men Helge havde fået stress, og efter en udredning kom man desuden frem til, at han havde udviklet PTSD - posttraumatisk stress syndrom.

Han blev ligesom Lene sygemeldt i tre måneder, og herfra røg han i et sort hul.

Helge og Lene Stolberg på motorcyklerne foran deres firlængede gård i Sydjylland. Foto: Privatfoto

Lene blev Helges redning

Helge isolerede sig i en lejet lejlighed. Han havde i modsætning til Lene brug for at være helt alene.

Han var igennem en række psykologsamtaler, men det, der virkede bedst for ham, var hans snakke med Lene.

De er begge enige om, at deres tid i patruljevognen og deres indgående kendskab til politiarbejde har været en kæmpe gave for deres begges sygdomsforløb.

- Lene ved, hvad jeg snakker om, når vi snakker om alle de ubehagelige ting. Vi har jo været der begge to.

Lene kendte Helge bedre end de fleste, og hun bad ham gøre noget, der viste sig at være en stor hjælp.

Hun bad ham nemlig om at køre til Aarhus og købe sin drømmeguitar. Uanset prisen. Det gjorde Helge, og langsomt spillede han sig mere og mere til hægterne.

Og musikken har han ikke sluppet siden. Tværtimod.

Lene og Helge Stolberg Madsen, umiddelbart efter at de havde købt og overtaget Egtved Camping. Foto: Privatfoto

Glæde er mere værd end penge

Det hele endte med, at Helge ringede og sagde sin stilling i politiet op.

Det føltes helt naturligt, at han også skulle arbejde på campingpladsen. Nu var der ikke kun en campingmutter, men også en campingfatter.

Det betød også, at Helge nu fik tid til at dyrke en af sine helt store passioner. Nemlig musikken.

Som en tro Bamse-kopi turnerer han i dag med sit band rundt i landet og spiller.

Selvom han på det seneste har haft rigtig mange spillejobs, er det ikke noget, som han bliver rig af.

Men det gør ingenting.

Helge Stolberg Madsen som BamseMadsen. Foto: Privatfoto

For når han oplever, hvordan stemningen løfter sig på plejehjem, aktivitetscentre eller bare til et festligt arrangement på deres egen campingplads, er det meget mere værd end penge.

Og mens Helge giver den som Bamse, skaber Lene glæde og varme på campingpladsen.

Hun har placeret små engle rundt omkring og giver med glæde et kram til de fastliggende campister, som hun møder på sine daglige gåture på pladsen.

Egentlig har Helge og Lene altid været fulde af skøre ideer og været “så lad os da prøve det af”-agtige.

Men tiden i politiet gav dem ikke overskuddet til at leve mange af deres finurlige drømme ud.

Det har de siden hen fået rådet bod på. De har både holdt lørdagsevents med livemusik, en årlig musikfestival, mindre helsemesser og meget, meget andet.

Og det gør dem lykkelige. For i Helge og Lenes øjne skal både arbejds- og privatlivet nydes og være rart.

Det er den indstilling, som ægteparret har til livet.

Det vidner blikskiltet på væggen i deres stue også om. Med sorte blokbogstaver står der oversat fra engelsk:

Lev hvert et øjeblik, grin hver dag og elsk grænseløst.

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

- Vi kalder det isolation

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com