Når dansk-italienske Sofia Carmen Jammello er iført sin stewardesseuniform med alt, hvad der hører til af kropsnære beklædningsdele, opsat hår og makeup, ligner hun enhver anden sund og rask 29-årig – af den særligt fotogene slags.

Der er intet ved hendes fremtoning, der antyder, at hun er ramt af en alvorlig og uhelbredelig kræftsygdom, kaldet kronisk myeloid leukæmi (CML). En sygdom, der bor i hendes blod, og som hun skal leve med i resten af sit liv.

Udadtil er hendes liv tilsyneladende helt normalt, og den unge kvinde fra Esbjerg er i stand til at passe både fuldtidsjob, hus og kæreste.

Alt sammen takket være en lille pille.

For så længe hun tager den såkaldte "cancerpille" hver dag, kan hun holde kræftsygdommen og dens symptomer nede på et tåleligt niveau, der gør, at hun kan fungere i hverdagen.

- Jeg er selvfølgelig glad for, at jeg kan tage den her pille, der holder kræftcellerne nede, så jeg kan få lov at leve med sygdommen. For 15-20 år siden døde man af den, siger Sofia Carmen Jammello til TV 2.

Men selvom cancerpillen er revolutionerende for behandlingen af leukæmi, kan den ikke udrette mirakler.

Der er stadig bivirkninger, smerter og svære dilemmaer, som Sofia Carmen Jammello skal forholde sig til, og som gør, at hendes tilværelse er meget anderledes end andre jævnaldrendes.

En usædvanlig diagnose

Sofia Carmen Jammello fik konstateret leukæmi – eller blodkræft – i oktober 2020.

Tallene fra hendes blodprøver var så skæve, at hun straks blev indlagt og sat i akut kemobehandling for at slå kræftcellerne ned så hurtigt og effektivt som muligt.

I løbet af behandlingen viste det sig, at Sofia – helt uventet – var ramt af den kroniske form for leukæmi, CML.

Da CML oftest rammer folk i 70’erne og opefter, var det en ret usædvanlig diagnose at få stillet for den dengang 27-årige Sofia.

- Jeg kan huske, at jeg sammen med min familie sad og googlede alt muligt om sygdommen. Blandt andet hvor lang tid folk lever med den, og vi blev lidt skræmte, da vi så, at det var omkring 5-10 år. Men det hang selvfølgelig sammen med, at folk allerede er gamle, når de får den, fortæller hun.

Netop fordi det var den kroniske leukæmiform, hun var ramt af, fandtes der en særligt effektiv behandling: Cancerpillen.

En type medicin, som er specifikt udviklet til denne kræfttype.

Så efter en måneds kemokur kunne Sofia nu nøjes med at tage én cancerpille om dagen.

Føles som om, knoglerne brænder

Selvom det er muligt med cancerpillerne at holde sygdommen så meget nede, at Sofia kan passe et fuldtidsjob som V.I.P-stewardesse, går hun ikke helt fri af de gener, som følger med sygdommen.

En af de mere ubehagelige symptomer på leukæmi, som medicinen ikke kan fjerne, er smerter i knoglerne.

Det skyldes, at blodkræft opstår inde i knoglemarven, og derfor hører knoglesmerter uløseligt sammen med sygdommen.

- Det føles som om, at det brænder eller ætser inde i knoglerne. Det gør virkelig ondt. Jeg plejer at beskrive det for folk som en meget slem form for vokseværk, siger Sofia, som indimellem er nødt til at tage smertestillende medicin.

Smerterne sidder som oftest i benene. Og når det er værst, er hun sengeliggende.

En anden bivirkning, som hun lider under, er væskeophobninger rundt omkring i kroppen. Det betyder, at hun må tage vanddrivende medicin efter behov.

Da symptomerne kommer og går, svinger det meget, hvordan hun har det. Nogle dage mærker hun ikke noget, og så kan hun sagtens dyrke sport og være fysisk aktiv som alle andre.

Men der er andre bekymringer.

Piller kan dræbe et foster

Noget af det, der bekymrer Sofia mest ved fremtiden er, at den livsvigtige behandling, som hun er helt afhængig af at få, samtidig spærrer for hendes drøm om at blive mor.

Cancerpillerne er nemlig så stærke, at de ville dræbe fosteret, hvis hun skulle blive gravid.

Som situationen er nu, er planen om at få børn derfor sat på standby

For at kunne gennemføre en graviditet er det nødvendigt at holde pause fra medicinen imens. Og det kræver, at Sofia kommer ind i en periode, hvor hun får det bedre.

- Forhåbentlig kan jeg få lov til at blive gravid. Men det er sådan en ting, der er usikker for mig i dag. Jeg ved jo ikke, hvordan tingene forløber, og om det overhovedet bliver en mulighed, siger hun.

Aftalen med hendes kræftlæge er, at hvis tallene på et tidspunkt ser gode og stabile ud – over en længere periode – kan der blive tale om, at hun stopper med medicinen og i stedet får nogle indsprøjtninger, som kan holde kræftcellerne nede.

Er blevet mere afklaret

Nu, hvor der er gået knap to år, siden Sofia Carmen Jammello fik stillet kræftdiagnosen, er hun nået til et sted, hvor hun føler sig langt mere afklaret med sin situation.

Hun har affundet sig med, at hun har en livslang sygdom, som går op og ned, og at behandlingen skal reguleres derefter. Det er ikke længere noget, hun bekymrer sig så meget om.

- Jeg tror, at jeg er blevet meget bedre til at håndtere frygten. Det tog mig rigtig lang tid at lære, at det var okay at lægge den om i baghovedet. Men der er den i dag. Og den er der på en god måde, synes jeg, siger hun og tilføjer.

- Jeg går ikke og frygter hver dag, hvor gammel jeg bliver, eller hvornår jeg skal dø. Men selvfølgelig har jeg gjort mig overvejelser om, at mit liv ikke nødvendigvis kommer til at være som alle andres eller blive lige så langt som andres.

For nogle uger siden besluttede Sofia at stoppe med at arbejde som stewardesse. Ikke på grund af sygdommen, men fordi hun efter fire år ønsker et brancheskift.

Hun er nu i fuld gang med at søge et nyt fuldtidsjob.

For øjeblikket er hun inde i en god periode, hvor hun ikke mærker så meget til sygdommen.

Den ene dag er hun måske lidt hævet i ansigtet og har brug for sine vanddrivende piller, den næste dag kan det være benene, der driller.

Men så er der også de dage indimellem, hvor hun slet ikke har nogen gener.

Og det er den slags dage, der giver hende håb om, at det hele nok skal gå.