29-årig kan passe et fuldtidsjob ved at tage en cancerpille om dagen

Sofia Carmen Jammello ses her som V.I.P.-stewardesse på et privatfly. Her er hun alene om at gøre alt kabinearbejdet. Foto: Privatfoto
Af Susanne Nielsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Sofia Jammello fra Esbjerg fik for to år siden konstateret leukæmi i et fremskredent stadie. Men selvom sygdommen er kronisk, lever hun næsten normalt med den.

Når dansk-italienske Sofia Carmen Jammello er iført sin stewardesseuniform med alt, hvad der hører til af kropsnære beklædningsdele, opsat hår og makeup, ligner hun enhver anden sund og rask 29-årig – af den særligt fotogene slags.

Der er intet ved hendes fremtoning, der antyder, at hun er ramt af en alvorlig og uhelbredelig kræftsygdom, kaldet kronisk myeloid leukæmi (CML). En sygdom, der bor i hendes blod, og som hun skal leve med i resten af sit liv.

Udadtil er hendes liv tilsyneladende helt normalt, og den unge kvinde fra Esbjerg er i stand til at passe både fuldtidsjob, hus og kæreste.

Alt sammen takket være en lille pille.

Det var muligheden for at opleve alverdens forskellige lande, der tiltrak Sofia Carmen Jammello til stewardessejobbet. Foto: Privatfoto

For så længe hun tager den såkaldte "cancerpille" hver dag, kan hun holde kræftsygdommen og dens symptomer nede på et tåleligt niveau, der gør, at hun kan fungere i hverdagen.

- Jeg er selvfølgelig glad for, at jeg kan tage den her pille, der holder kræftcellerne nede, så jeg kan få lov at leve med sygdommen. For 15-20 år siden døde man af den, siger Sofia Carmen Jammello til TV 2.

Men selvom cancerpillen er revolutionerende for behandlingen af leukæmi, kan den ikke udrette mirakler.

Der er stadig bivirkninger, smerter og svære dilemmaer, som Sofia Carmen Jammello skal forholde sig til, og som gør, at hendes tilværelse er meget anderledes end andre jævnaldrendes.

En usædvanlig diagnose

Sofia Carmen Jammello fik konstateret leukæmi – eller blodkræft – i oktober 2020.

Tallene fra hendes blodprøver var så skæve, at hun straks blev indlagt og sat i akut kemobehandling for at slå kræftcellerne ned så hurtigt og effektivt som muligt.

For Sofia Jammello var det en slem omgang at skulle gennem den intensive kemobehandling. Her ses hun i hospitalssengen på Odense Universitetshospital med sin mor, Anette. Foto: Privatfoto

I løbet af behandlingen viste det sig, at Sofia – helt uventet – var ramt af den kroniske form for leukæmi, CML.

Da CML oftest rammer folk i 70’erne og opefter, var det en ret usædvanlig diagnose at få stillet for den dengang 27-årige Sofia.

- Jeg kan huske, at jeg sammen med min familie sad og googlede alt muligt om sygdommen. Blandt andet hvor lang tid folk lever med den, og vi blev lidt skræmte, da vi så, at det var omkring 5-10 år. Men det hang selvfølgelig sammen med, at folk allerede er gamle, når de får den, fortæller hun.

Netop fordi det var den kroniske leukæmiform, hun var ramt af, fandtes der en særligt effektiv behandling: Cancerpillen.

Fakta om cancerpillen

”Cancerpillen” er en type medicin, som specifikt virker mod kronisk myeloid leukæmi (CML), og som fik sit gennembrud omkring år 2000.

Før den banebrydende cancerpille imatinib kom på markedet, var CML en alvorlig sygdom, hvor næsten alle, der ikke kunne få en knoglemarvstransplantation, døde inden for relativt få år.

Kun 50 procent var i live efter tre-fire år.

I dag kan langt de fleste behandles med godt resultat med imatinib eller et af de nyere midler, der er udviklet efterfølgende.

De nyere såkaldt ”2. generation-hæmmere" dasatinib, nilotinib og bosutinib kan benyttes, hvis imatinib ikke længere virker tilstrækkeligt effektivt eller giver for mange bivirkninger.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

En type medicin, som er specifikt udviklet til denne kræfttype.

Så efter en måneds kemokur kunne Sofia nu nøjes med at tage én cancerpille om dagen.

Føles som om, knoglerne brænder

Selvom det er muligt med cancerpillerne at holde sygdommen så meget nede, at Sofia kan passe et fuldtidsjob som V.I.P-stewardesse, går hun ikke helt fri af de gener, som følger med sygdommen.

En af de mere ubehagelige symptomer på leukæmi, som medicinen ikke kan fjerne, er smerter i knoglerne.

Det skyldes, at blodkræft opstår inde i knoglemarven, og derfor hører knoglesmerter uløseligt sammen med sygdommen.

- Det føles som om, at det brænder eller ætser inde i knoglerne. Det gør virkelig ondt. Jeg plejer at beskrive det for folk som en meget slem form for vokseværk, siger Sofia, som indimellem er nødt til at tage smertestillende medicin.

Bivirkningerne fra kemokuren og medicinen er bare noget af det, Sofia Jammello må slås med i forbindelse med sin kræftsygdom. Foto: Privatfoto

Smerterne sidder som oftest i benene. Og når det er værst, er hun sengeliggende.

En anden bivirkning, som hun lider under, er væskeophobninger rundt omkring i kroppen. Det betyder, at hun må tage vanddrivende medicin efter behov.

Da symptomerne kommer og går, svinger det meget, hvordan hun har det. Nogle dage mærker hun ikke noget, og så kan hun sagtens dyrke sport og være fysisk aktiv som alle andre.

Men der er andre bekymringer.

Piller kan dræbe et foster

Noget af det, der bekymrer Sofia mest ved fremtiden er, at den livsvigtige behandling, som hun er helt afhængig af at få, samtidig spærrer for hendes drøm om at blive mor.

Cancerpillerne er nemlig så stærke, at de ville dræbe fosteret, hvis hun skulle blive gravid.

Knæk Cancer 2022

'Knæk Cancer' løber i hele uge 43 og er et samarbejde mellem TV 2 og Kræftens Bekæmpelse.

I løbet af ugen vil der være fokus på kræft i flere af TV 2s programmer.

Det hele kulminerer med 'Knæk Cancer'-indsamlingsshowet, der sendes klokken lørdag 29. oktober.

Du kan følge 'Knæk Cancer' på TV 2, TV2.DK, Facebook og Instagram.

Læs her, hvordan du kan støtte indsamlingen.

Som situationen er nu, er planen om at få børn derfor sat på standby

For at kunne gennemføre en graviditet er det nødvendigt at holde pause fra medicinen imens. Og det kræver, at Sofia kommer ind i en periode, hvor hun får det bedre.

På sine gode dage mærker Sofia ikke noget til sygdommen og kan være fysisk aktiv som de fleste andre. Foto: Privatfoto

- Forhåbentlig kan jeg få lov til at blive gravid. Men det er sådan en ting, der er usikker for mig i dag. Jeg ved jo ikke, hvordan tingene forløber, og om det overhovedet bliver en mulighed, siger hun.

Aftalen med hendes kræftlæge er, at hvis tallene på et tidspunkt ser gode og stabile ud – over en længere periode – kan der blive tale om, at hun stopper med medicinen og i stedet får nogle indsprøjtninger, som kan holde kræftcellerne nede.

Er blevet mere afklaret

Nu, hvor der er gået knap to år, siden Sofia Carmen Jammello fik stillet kræftdiagnosen, er hun nået til et sted, hvor hun føler sig langt mere afklaret med sin situation.

Hun har affundet sig med, at hun har en livslang sygdom, som går op og ned, og at behandlingen skal reguleres derefter. Det er ikke længere noget, hun bekymrer sig så meget om.

- Jeg tror, at jeg er blevet meget bedre til at håndtere frygten. Det tog mig rigtig lang tid at lære, at det var okay at lægge den om i baghovedet. Men der er den i dag. Og den er der på en god måde, synes jeg, siger hun og tilføjer.

- Jeg går ikke og frygter hver dag, hvor gammel jeg bliver, eller hvornår jeg skal dø. Men selvfølgelig har jeg gjort mig overvejelser om, at mit liv ikke nødvendigvis kommer til at være som alle andres eller blive lige så langt som andres.

Sofia Carmen Jammello er i dag nået til et sted, hvor hun mentalt har fundet ro. Foto: Privatfoto

For nogle uger siden besluttede Sofia at stoppe med at arbejde som stewardesse. Ikke på grund af sygdommen, men fordi hun efter fire år ønsker et brancheskift.

Hun er nu i fuld gang med at søge et nyt fuldtidsjob.

For øjeblikket er hun inde i en god periode, hvor hun ikke mærker så meget til sygdommen.

Den ene dag er hun måske lidt hævet i ansigtet og har brug for sine vanddrivende piller, den næste dag kan det være benene, der driller.

Men så er der også de dage indimellem, hvor hun slet ikke har nogen gener.

Og det er den slags dage, der giver hende håb om, at det hele nok skal gå.

Butikschef troede ikke sine egne ører, da kunde fortalte om ladekabler

Michael Petersen, butikschef Bygma Horsens, fik fredag i sidste uge at vide af en kunde, at kablerne til ladestanderen udenfor var blevet klippet af. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

En kunde i Bygma Als ville lade sin elbil, da han opdagede, at kablerne manglede. De var klippet over og taget med.

- Jeg var faktisk lidt i chok over det. Det må jeg sige.

Sådan lyder det fra Michael Petersen, der er butikschef i Bygma Als i Guderup. For en uge siden kom en kunde ind i butikken. Han ville gerne lade sin elbil op på parkeringspladsen, men kablerne var klippet over.

- Jeg tænkte, det kan ikke passe, så det skulle han lige vise mig. Jeg troede simpelthen ikke på det, men den var god nok, siger Michael Petersen.

Fra den mørkegrønne Cleverstander udenfor dinglede to kabelrester. Resten var fjernet.

- Det er rigtig træls. Det er en service for kunderne, så det er selvfølgelig ærgerligt, lyder det fra Michael Petersen.

Også andre steder er der stjålet kabler fra lynladestandere. TV SYD har talt med OK, Clever, E.on, Norlys og Q8 i Lund ved Horsens. De har til sammen fået klippet 27 kabler, og i Horsens midtby er det gået ud over to standere fra Evbox.

Rasmus Boserup, kommunikationschef hos OK, fortæller, at der er for max 200 kroner kobber i et klippet kabel. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Hovedparten af kabelklipperierne er sket i Horsens, mens OK og Clever også har oplevet tyverier i Nordborg på Als, og så har OK's standere i Augustenborg, Ragbøl, Augustenborg, Guderup, Vonsild og Gråsten også været udsat for tyvenes gerninger.

- Det overrasker mig. Jeg havde ikke lige set det komme, at vi skulle ud og skifte kabler på vores ladestandere, fordi nogen har klippet dem over, lyder det fra Rasmus Boserup, kommunikationschef i OK.

Hans umiddelbare gæt er, at tyvene klipper kablerne for at få fat i kobberet, men det er tilsyneladende meget arbejde for lidt udbytte.

- Der er for max 200 kroner kobber i sådan et klippet kabel, men for os koster det 15.000 kroner stykket i nye kabler og montagetimer at få dem repareret, og det er også dyrt, at vores ladestandere står stille, siger Rasmus Boserup.

Sporing og mere overvågning

OK har overvågning ved flere af ladestationerne, og i Sønderjylland ser det ifølge Rasmus Boserup ud til at være de samme gerningsmænd, der står bag, mens det i Horsens lader til at være nogle andre.

Både OK og Bygma Als vil nu se på, hvad de kan gøre for at forebygge fremtidige tyverier.

- Det er klart, at vi bliver nødt til at gøre noget, hvis det fortsætter. Det kunne være noget med sporing i kablerne, og så er der jo også muligheden for at øge vores videoovervågning, siger Rasmus Boserup, og i Guderup er der også tiltag på vej.

Et overklippet kabel ved Q8 i Lund ved Horsens. Foto: Chris Birkekær Pedersen

- Vi har selvfølgelig anmeldt det til politiet, og så har vi anmeldt det til vores forsikring og meldt det til Clever, som kommer og reparerer det, og så skal vi have overvågning op på parkeringspladsen, så vi i hvert fald kan kontrollere, hvis det skulle ske igen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi fredag, men det har ikke været muligt.

Ny minister besøgte station med gammelt redningsfartøj

Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Foto: Finn Grahndin
Udgivet

Ministerbesøg betød ikke lovning på noget, men en god anledning til at fortælle om redningsstationens opgaver - og glæde over kommende nye redningsfartøjer

Hun ligger i Esbjerg havn. Redningsfartøjet med mandenavnet Niels Iversen.

Uanset hvad Niels Iversen identificerer sig som, så er hun - eller han - født i 2002. Nu 22 år gammel trykker alderen gevaldigt. Redningsfartøjer skal typisk klare 25 år, inden de kan gå på pension. Eller gå til skrot.

- Ja, vi kan godt mærke, at der begynder at komme en del reparationer på skibet, siger stationsleder Anders Gehring Rasmussen.

Niels Iversen bliver om 4-5 år endelig udskiftet med et nyt. Det glæder de sig meget til på redningsstationen i Esbjerg. Foto: Finn Grahndin

Giver søsyge

- Den er virkelig hård at sejle med. Og man skal huske på, at vi nogle gange er ude i 5-7 meter høje bølger. Man skal i hvert fald ikke have tendens til søsyge, for den bevæger sig livligt og gynger meget, siger Bjørn Johannesen, bådmand.

Men planer for fem nye redningsfartøjer er godkendt. Nu skal de "bare" bygges på værftet Baltic WorkBoats i Nasva Alevik i Estland.

Det drejer sig om de nye redningsbåde til redningsstationerne i Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals.

Det andet redningsfarøj er det norsk byggede FRB 18, som bliver brugt 8 ud af 10 gange, fordi det er dobbelt så hurtigt - og bedre - som Niels Iversen Foto: Finn Grahndin

Længe ventet

De har været længe undervejs. Helt tilbage i 2014 afsatte Folketinget et trecifret millionbeløb til indkøbet, og efterfølgende har opgaven været i udbud hele fire gange. Men nu ser det ud til, at de kommer. Med pilen pegende på år 2028.

- Det glæder vi os rigtigt meget til. Vi får et helt andet, meget moderne og meget hurtigt skib, siger Anders Gehring Rasmussen.

Indtil da klarer redningsstationen i Esbjerg sig især med det mindre men langt hurtigere fartøj med det kønsneutrale navn FRB 18 (FRB står for Fast Rescue Boat).

Det kommende redningsfartøj vil ligne Dan Pilots lodsbåd her en del. Men fartøjet bliver noget længere. Foto: Finn Grahndin

Minister ville lære mere

- Niels Iversen klarer 15 knob. Den her klarer 44 knob. Den er vi meget glad for, siger Anders Gehring Rasmussen til Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Han er på besøg hos en af Kystredningstjenestens 21 redningsstationer: Nemlig den i Esbjerg.

- Jeg er her først og fremmest for at lære mere. Og nu kan jeg jo glæde mig over, at de får nyt materiel i form af nyt redningsfartøj, så de kan udføre deres meget vigtige arbejdsopgaver endnu bedre, siger han.

Hans ører var derfor slået ud i lytteposition, og han fik en times informationer om de mange og meget forskellige opgaver, folkene her på redningsstationen varetager.

De frivillige skal møde på stationen indenfor 15 minutter, når alarmen går. Syv-otte bliver tilkaldt, men de første fire bliver straks sendt afsted for at sikre en lynhurtig hjælp. Foto: Finn Grahndin

Farlige sejlbådsejere

- Mange flere har fået lystbåde. Her har vi farlig sæson om foråret, når folk, der lige har købt en båd, får problemer, fordi de selvfølgelig ikke har så meget erfaring endnu. Det betyder også, at det er utroligt vigtigt, at vi er hurtigt derude, for lystbådene har typisk ikke så stor pumpekapacitet ligesom uerfarne sejlere naturligvis i højere grad risikerer at gå i panik. Større skibe kan bedre klare sig. Til gengæld ligger de ofte længere ude, så vi skal bruge mere tid på at komme dem til hjælp, siger Anders Gehring Rasmussen og fortsætter med et glimt i øjet:

De danske redningsfartøjer

Kystredningstjenestens 21 redningsstationer, der er placeret rundt langs de danske kyster, benytter sig af flere forskellige typer af redningsfartøjer.

De største er motorredningsbådene, som er mellem 16 og 23 meter lange. De har en udholdenhed på op til 24 timer. Men motorredningsbådene er mellem 59 og 20 år gamle.

De fordeler sig således:

  • Nr. Vorupør ligger båden MRB 31 type T1 fra 1963

  • Hanstholm ligger motorredningsbåden C.B. Claudi type T3 fra 1979

  • Thyborøn ligger motorredningsbåden Martha Lerche type T20 fra 1989

  • Hvide Sande ligger motorredningsbåden Emile Robin type T20 fra 1989

  • Nexø ligger motorredningsbåden Leopold Rosenfeldt type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Grenå ligger motorredningsbåden Anna E. Rørbye type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Hirtshals ligger motorredningsbåden Margrethe Gaardbo type T23 – T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Gedser ligger motorredningsbåden L.W. Dam type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Østerby ligger motorredningsbåden Morten Stage type T16. T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Skagen ligger motorredningsbåden Lars Kruse type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Rønne ligger motorredningsbåden Mads Jacobsen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Esbjerg ligger motorredningsbåden Niels Iversen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

Som supplement til motorredningsbådene anvender rednings-stationerne en lille hurtigtgående redningsbåd kaldet en »FRB«, som er mellem 10 og 11 meter lang og i stand til at sejle helt kystnært med en fart på op til 45 knob. En FRB er ikke så søstærk eller i stand til at sejle ligeså langt væk fra kysten, som en motorredningsbåd.

  • Østerby LRB 19 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorupstrand LRB 20 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorsminde LRB 21 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Hanstholm LRB 22 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Anholt FRB 07 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Skagen FRB 08 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Gedser FRB 09 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Grenå FRB 10 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Sæby FRB 11 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rømø FRB 12 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hirtshals FRB 14MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hvide Sande FRB 15MP- MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Thyborøn FRB 16MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Nexø FRB 17 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Esbjerg FRB 18 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rønne FRB 19 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Klintholm FRB 20MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

Kilde: Forsvaret

- Til gengæld har vi altid tilfredse kunder, når vi kommer frem.

Inden ministeren skulle videre - han fik end ikke drukket en kop kaffe - rundede mændene det nærliggende område, hvor en ny redningsstation er planlagt at skulle ligge.

- Det nye redningsfartøj er meget længere og vil stikke seks meter ud fra molen, så der er slet ikke plads her hvor Niels Iversen ligger, forklarer Anders Gehring Rasmussen.  

Bygningen, der ejes af Esbjerg Havn, skal efter planen huse en del af den kommende nye redningsstation, der flytter, når det nye redningsfartøj kommer. Foto: Finn Grahndin

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com