Lastbilchauffør: Derfor bliver der smidt pisflasker i vejkanten

Thyge Fokdal Therkelsen fra Padborg ejer Braue Trans. Foto: Jesper Fonvig / TV2 ØSTJYLLAND
Af Laurits Bak Lyck / Jesper Fonvig
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV2 Østjylland

Lastbilerne er ikke til at gå glip af på de danske veje, og der er masser af fordomme om de chauffører, der kører dem. Men hvem er de? Og passer fordommene?

Holder lastbilchauffører overhovedet øje med vejen, og er det normalt, at de tisser i flasker og kyler dem ud ad vinduet?

Det er noget af det, TV2 ØSTJYLLAND har sat sig for at undersøge i den seneste udgave af 'Face din fordom', hvor stationen taler med folk i forskellige brancher om de fordomme, der omgærder dem.

I afsnittet er hovedpersonen Thyge Fokdal Therkelsen fra Padborg, der har kørt lastbil i de seneste 20 år. Han har i dag sit eget vognmandsfirma med to Scania-lastbiler - hans foretrukne mærke.

Hvert år kører han omkring 150.000 kilometer på de danske veje og tilbringer dermed også en meget stor del af sin hverdag bag rattet i sin lastbil.

Vi har stillet ham over for nogle af de fordomme, der er om lastbilchauffører som ham.

Fordom 1: I går i joggingbukser, netundertrøje og sidder ned hele dagen bag rattet

Thyge Fokdal Therkelsen kigger ned ad sig selv og svarer så:

- Prøv lige at kigge på mig. Ligner jeg Onslow?, spørger han med henvisning til svogerrollen i den britiske tv-serie 'Fint skal det være'.

Hvor tror du, det kommer fra?

- Det kommer fra de udenlandske chauffører - de render rundt i møgbeskidte joggingbukser. Mange gange kommer de i Onslow-t-shirts, som jeg kalder dem. Men de kommer jo også fra andre steder, hvor der er varmere.

- Vi kører bare i ganske almindeligt tøj. Jeg har arbejdstøj på, fordi mit er arbejdsrelateret. Mange af dem, der kører frugt og grønt og så videre, kører bare i cowboybukser.

Fordom 2: I er uhygiejniske, lugter af sved, pisser i flasker og kaster dem i vejkanten

Thyge Fokdal Therkelsen bryder ud i et stort grin.

- Det er jo helt hen i vejret. Ved afkørsler og i vejkanten ser man tit flasker med pis i, men det er ikke danske chauffører, der gør det. Det er udenlandske chauffører, som har taget en trend med fra deres eget hjemland.

- Der stiger de ikke ud af bilen om natten, fordi de er bange for at blive slået ned. Så pisser de i en flaske, og hvad er det nemmeste at gøre? Det er jo ikke hyggeligt at køre rundt med en flaske pis i bilen. Så ned med vinduet og farvel.

- Så nej, vi sidder ikke og pisser i en flaske, vi har tid til at køre ind og gå på toilettet. Og nej, jeg lugter ikke, går i beskidt tøj eller pisser i en flaske.

Jeg synes faktisk også, der er meget rent herinde.

- Jamen, det er mit hjem. Jeg bor her hele ugen.

Fordom 3: Du er uopmærksom i trafikken, fordi du laver alt mulig andet

- Folk ved ikke, hvordan lastbiler fungerer, fordi de er vant til at sidde i deres personbiler. Hvis man slipper rattet i en personbil, kører den hurtigt af. Men her kører den bare lige ud. Den er meget nemmere at styre og mere retningsbestemt.

- I denne lastbil kan jeg sætte afstanden op til den forankørende, og så holder den afstand op til ham. Så kan jeg tage en tår kaffe op, siger Thyge Fokdal Therkelsen og rækker ned efter en kande til højre for sit sæde.

- Og det er jo ikke, fordi jeg er uopmærksom i trafikken. Jeg ved, hvornår jeg skal kigge, men det ser folk ikke. Jeg kan sidde og spise og stadig holde øje med spejlene.

Men nogle folk forestiller sig nok også, at du sidder og ser film på en skærm.

- Nogen gør, det har jeg også set, men jeg synes, det er dybt uansvarligt.

Fordom 4: I hører countrymusik

- Nej! Det ligger ikke til mig. Jeg er ikke til countrymusik.

Men er du ikke rigtig trucker?

- Nej, hvis man skal høre countrymusik for at være rigtig trucker, så er jeg ikke det. Så er jeg bare chauffør.

Men er der nogen af dine kolleger, der hører det?

- Der er mange, der hører det.

Så fordommen kunne måske godt passe på kollegerne?

- På mange, ja, men ikke på mig.

Fordom 5: I spiser kun kro- og cafeteriamad - fritter og grillkylling

- Nej, det kan til nød spises en gang imellem. Jeg laver mad hjemmefra, fordi jeg har mikrobølgeovn med. Det vil sige, jeg laver mad til en hel uge ad gangen, og så har jeg stort køleskab med masser af pålæg, rugbrød og franskbrød.

- Man kan da godt lige få lyst til en burger eller fransk hotdog og nappe sådan en, men hvis man slår en bøvs, så er den væk, og man er sulten igen. Det mætter jo ikke noget.

- Hvis jeg skal blive mæt, skal jeg spise for minimum 200 kroner på McDonald's.

Kan du forstå, at folk har fordomme?

- Ja, selvfølgelig, det har vi alle på den ene eller anden måde. Når vi ikke sætter os ind i, hvad folk laver, hvordan deres hverdag er, og hvordan tingene hænger sammen, så kan jeg godt forstå, at folk har fordomme.

- Jeg har da også fordomme om nogle ting, jeg ikke ved noget om. Men så må man jo gå ind og undersøge. Folk må gerne have deres fordomme, men behold dem for jer selv. For sætter du dig ikke ind i tingene, så lad være med at ytre dig, afslutter Thyge Fokdal Therkelsen.

Fanø fik en økonomisk redningskrans, men skal være opmærksom på særligt én ting i fremtiden

Fanø Kommune har fået en økonomisk redningskrans af regeringen og kan se frem til at modtage øtilskud fra 2026. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Ifølge forsker Kurt Houlberg hjælper den økonomiske indsprøjtning med at holde hånden under Fanø og giver kommunen mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune.

Hvis man har lyttet godt efter, har man måske kunne høre lettelsens suk rundt omkring i husstandene på Fanø onsdag morgen.

Spareplaner for 20 millioner kan nu rulles tilbage, efter at regeringen giver et tilskud på netop 20 millioner kroner for 2025 og derudover har lovet, at man vil ændre lovgivningen, så Fanø Kommune fra 2026 kan modtage øtilskud ligesom Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm kommuner.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE, har talt med Fanø kommune og kender den økonomiske situation. Foto: Pressebillede, VIVE

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, kan Fanø derfor se ind i fremtiden med et roligt blik.

 - Det er en meget, meget afgørende økonomisk redningskrans, som holder hånden under Fanø Kommunes muligheder for at fortsætte som selvstændig kommune, fortæller han.

En farlig vej

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det "meget usædvanligt", at en kommune er i en situation som den, Fanø er i.

Derfor har det også krævet usædvanlige metoder i form af et ekstraordinært tilskud, og ifølge Roger Buch skal regeringen passe på, at man ikke lader det blive en glidebane.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Regeringen har blandt andet hjulpet Randers Kommune i Nordic Waste-sagen.

- Det er en farlig vej at komme ind på for regeringen, men på den anden side kan man heller ikke lade en kommune gennemføre så store nedskæringer. Så det er klart, at regeringen har set sig nødsaget til at gøre noget, siger han.

Ifølge Roger Buch er det netop derfor, at hjælpen fra regeringen er kommet nu og ikke tidligere - man vil helst undgå at skulle give den slags ekstraordinære tilskud, som det er tilfældet her.

Befolkningsstallet

Mens Fanø Kommune med den nye udmelding fra regeringen ser ud til at have et godt økonomisk fundament på plads for de kommende år, så kan der dog komme andre udfordringer for den lille kommune i fremtiden.

- Der kan ske flere ting de kommende år, og kommunen kan blive ramt af andre typer økonomiske udfordringer, så der er ikke noget, der er garanteret, men det her er en meget vigtig økonomisk håndsrækning, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Fanøs befolkningstal kan gå hen og blive en udfordring i fremtiden. 

- En af de ting, der kan betyde noget for Fanø Kommune er, hvordan befolkningstallet udvikler sig fremadrettet. Nu har de jo væsentlig bedre forudsætninger for at tilbyde service som den, de har i dag. Hvis dem, der bor der, og dem der eventuelt kunne bo der i fremtiden prioriterer anderledes med hensyn til bosted, kan befolkningstallet ende med at gå nedad de kommende år, siger han.

Vejlespillere fik et pusterum fra krisen

Tobias Lauritsen til venstre og Gustav Knudsen til højre var onsdag på besøg i Give Fremad. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD
Udgivet

De sidste dage har været hårde for Vejle Boldklubs Tobias Lauritsen og Gustav Knudsen. Onsdag fik de et afbræk og mindelser til dengang, fodbold var en leg.

Vejle Boldklub er i krise, og afklapsningen på 5-0 mod Viborg søndag har ikke været nem at komme sig over. Det mærkes, når to af holdets unge spillere beskriver de seneste dage.

- De har været meget hårde og ikke med mange smil på læben, når man har mødt ind. Slet ikke lige efter kampen, siger Tobias Lauritsen, midtbanespiller i Vejle Boldklub.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er en utrolig hård periode, vi går igennem, men det er nu, vi rykker sammen i bussen og skal have det vendt, ligesom vi gjorde i sidste sæson, siger målmanden Gustav Knudsen.

Onsdag fik de noget at glæde sig over, da de blev mindet om dengang, fodbold var en leg.

Afbræk fra krise

Vejle Boldklubs spillere træner to gange om året børnehold i deres 30 samarbejdsklubber.

Trods lutter nederlag indtil videre i sæsonen var der alligevel glæde blandt Give Fremads spillere, der havde besøg af klubbens unge midtbanespiller og reservekeeper.

Tobias Lauritsen spillede søndag en halvleg mod Viborg på den centrale midtbane. Han kunne mærke, at træningen med børnene gjorde noget godt for humøret.

- Det var et dejligt afbræk fra hverdagen at møde nogle glade unge mennesker. Det giver lidt at se dem spille fodbold, men også at de er glade for at se, vi kommer ud og triller lidt bold med dem, siger han.

Får ikke noget ud af at grave sig ned i et hul

Efter det seneste nederlag blev der stillet spørgsmålstegn vedrørende cheftræner Ivan Prelec' jobsituation. En tvivl, som klubbens direktør Henrik Tønder mente, var naturlig, da TV SYD talte med ham tirsdag.

Rygterne fylder ifølge Lauritsen og Knudsen ingenting i spillertruppen. Selvom ugen har været en mental udfordring for dem begge, mener de også, at troen om bedre tider forude skal bevares.

- Selvfølgelig skal man arbejde med de ting, man kan, men det handler om at kigge fremad og se lysere på det. Hvis du bliver ved med at grave dig selv ned i et hul, så får du ikke noget godt ud af det, siger Tobias Lauritsen.

Næste kamp for Vejle Boldklub er mod Sønderjyske på Sydbank Park i Haderslev. Kampen kan ses på TV 2 Sport X og TV 2 Play.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com