Efter stærke øjensmerter til gymnasiefest: - Jeg håber virkelige ikke, vores lys er årsagen
En række elever vågnede lørdag morgen med stærke smerter efter en rave-fest på Horsens Gymnasium og HF. Firmaet Firedisko leverede lys til festen, og nu skal lamper undersøges.
Der var godt gang i festen på Horsens Gymnasium og HF fredag aften, da der blev holdt gymnasiefest med ravetema og besøg af kunstneren Icekiid.
Men flere elever fik ondt i øjnene efter festen, og nogle måtte til vagtlæge med stærke smerter, hævelser og rødme.