Efter blodpropper og mentalundersøgelse: Nu genoptages sagen om Hjarnø Havbrug

Retssagen begyndte allerede i marts 2021. Der ventes en afgørelse i sagen 7. december. Foto: TV 2 Østjylland
Af Kristian Jakobsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV2 Østjylland

Efter et års ventetid går sagen mod havbrugsejer Anders Østergaard Pedersen nu igang igen.

I dag kommer der svar på flere centrale spørgsmål, når Retten i Horsens genoptager sagen mod havbrugsejer Anders Østergaard Pedersen, der er tiltalt for omfattende overproduktion og forurening i sine havbrug ved udmundingen af Horsens Fjord.

En overproduktion, der ifølge anklagemyndigheden uberettiget har indbragt hovedpersonen over 190 millioner kroner.

Der er sket noget overraskende, hver gang vi har været i retten.

Flemming Seiersen, pensioneret journalist

Første spørgsmål er, om Anders Østergaard Pedersen selv møder op?

- Det karakteristiske for den her sag er, at der er sket noget overraskende, hver gang vi har været i retten. Det, man kunne forestille sig, er, at Anders Østergaard Pedersen ikke kan stille op i retten, og at forsvareren så vil sige, at sagen må falde, siger Flemming Seiersen, der som pensioneret journalist har fulgt sagen tæt og skrevet om den på bloggen gylle.dk.

Han har flere gange været vidne til uventede drejninger i sagen, der nu har stået på siden august 2018, hvor politiet rejste sigtelse mod Anders Østergaard Pedersen.

Mentalundersøgelse

Ved det seneste retsmøde i oktober 2022 var Anders Østergaard Pedersen ifølge sin forsvarer for syg til at deltage, og ved samme lejlighed bad forsvareren om at få mentalundersøgt Anders Østergaard Pedersen, da han skulle lide af hukommelsestab som følge af flere blodpropper.

Derfor blev sagen udskudt, og spørgsmålet er nu, hvad mentalundersøgelsen viser? Også det ser Flemming Seiersen frem til at få svar på.

- Det har vi ventet på et helt år, efter sagen blev udsat. Jeg har dækket mange retssager i min tid som journalist, og jeg har da aldrig været ude for, at det har taget et år at lave en mentalerklæring, siger han.

Tærer på tilliden til myndighederne

Flemming Seiersen har i det hele taget fået testet sin tålmodighed under retssagen, hvor de implicerede også har været en tur forbi Vestre Landsret, efter Sydøstjyllands Politi mistede 77 ringbind, som politiet havde beslaglagt fra havbrugets administration.

Landsretten afgjorde, at sagen kunne fortsætte til trods for de manglende ringbind, men det tog halvandet år, og de mange forsinkelser tærer på tilliden til myndighederne, mener Flemming Seiersen.

Anklager

  • Anders Østergaard Pedersen er tiltalt for massiv overproduktion af fisk og udledning af over 750 ton kvælstof og fosfor.

  • Han er også tiltalt for at have udsat over 373.000 sølvlaks uden tilladelse.

  • Anklagemyndigheden estimerer, at Hjarnø Havbrug har tjent over 190 millioner kroner på ulovlig havbrugsdrift i perioden 2013-2018.

Kilde: Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi

- Ifølge de mange kommentarer, jeg har fået, når jeg har skrevet om sagen, så har det virkelig svækket folks retsbevidsthed. Hvordan kan det lade sig gøre, at man kan forurene så meget? Havbrugene kører jo videre. Det har svækket retsfølelsen, siger han.

Tror han bliver kendt skyldig

Flemming Seiersen ser derfor frem til, at sagen går i gang igen med eller uden Anders Østergaard Pedersen. Og lige meget om han møder op eller ej, mener Flemming Seiersen, at beviserne i sagen er så stærke, at den bør kunne køres, selv om hovedpersonen ikke selv er i stand til at møde op.

Jeg håber, sagen kommer til at gå sin gang, som vi har ventet på i årevis.

Flemming Seiersen

- Nu er jeg ikke jurist, men det vil jeg mene, at den kan, for der ligger en masse materiale. Så jeg håber, sagen kommer til at gå sin gang, som vi har ventet på i årevis, siger han.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og konfiskation af 191 millioner kroner, og Flemming Seiersen forventer, at Anders Østergaard Pedersen bliver kendt skyldig.

- Det tror jeg, han gør. Om det bliver fængselsstraf, som anklageren forlanger, kommer jo an på den mentalerklæring, der kommer nu, og som jeg regner med, vi får resultatet af på det første retsmøde. Om det bliver 191 millioner eller færre, det er ikke til at vide, siger han.

Forsvarer: Ingen kommentarer

TV2 Østjylland har spurgt både havbrugsejer Anders Østergaard Pedersen og hans forsvarer, om deres forventninger til de kommende dage i retten, og om Anders Østergaard Pedersen møder op?

- På nuværende tidspunkt ønsker jeg ikke at kommentere sagen, siger Thomas Andreas Pedersen, der er forsvarer for havbrugsejer Anders Østergaard Pedersen.

Anders Østergaard Pedersen ses her på en af Hjarnø Havbrugs både. Foto: Havbrugenes Fremtid

Anders Østergaard Pedersen er ikke vendt tilbage til på TV2 Østjyllands henvendelse, men han har tidligere gjort det klart, at han nægter sig skyldig i alle anklager.

Ifølge specialanklager ved Sydøstjyllands Politi Pernille Moesborg er det da heller ikke usandsynligt, at havbrugsejeren selv møder op i retten.

- Vi har fået en tilkendegivelse om, at det er forventeligt, at han møder op, siger Pernille Moesgaard til TV2 Østjylland.

Hun ønsker dog ikke at kommentere, om hun mener retssagen kan fortsætte, hvis hovedpersonen udebliver?

- Det er rettens vurdering, siger Pernille Moesborg.

Anklageren oplyser desuden, at de 77 ringbind fortsat ikke er fundet.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com