Ødelagt.

Sådan ser Karoline Olsen sig selv.

Det har hun, med sine egne ord, været, siden hun som 15-årig første gang mod sin vilje blev anbragt på en anstalt og senere tvangssteriliseret.

I år er det 100 år siden, at kvindeanstalten på Sprogø åbnede.

Det her er historien om en mørk periode i Danmarks historie. En historie som Karoline Olsen har oplevet på egen krop.

Sterilisationen

Året er 1948. Karoline befinder sig på Vejle Sygehus. Tvangssterilisation har været lovligt i Danmark i fjorten år.

En lov som gjorde det muligt at sterilisere åndssvage for at ’sikre en sund befolkning’.

Og netop åndssvag blev Karoline Olsen erklæret. Men hun forstår ikke selv hvorfor. Hun mener ikke, at hun er åndssvag.

Men i dag skal hun alligevel steriliseres mod sin vilje. Bare 18 år gammel.

I hendes journal noterer lægen ’ingen komplikationer’.

Selvom det er mange år siden, husker Karoline stadig, hvad sterilisationen gjorde ved hende.

- Sterilisering er ødelæggelse. De tager det vigtigste i ens krop, når man ønsker sig børn. De tror, at man med den behandling bliver bedre; det gør man ikke.

Anbringelse

Karolines historie med den danske stat starter, da hun er helt lille.

Hun er seks år gammel, da en bil en dag kommer og henter hende og hendes mindre søskende. De skal på børnehjem, og hun ser aldrig sine forældre igen.

Efter flere år på børnehjem, bliver hun som 15-årig anbragt på en anstalt i Brejning.

På anstalten får hun en kølig modtagelse.

- Der kom bare én og tog min frakke og hængte op. Så sagde hun, at jeg kunne sætte mig dér, siger hun og peger. - Ingen velkomst eller rundvisning. Ingenting, husker hun.

Igennem årene ryger Karoline ind og ud af anbringelse på anstalten.

Og hun stikker da også af flere gange, for personalet har svært ved at holde hende bundet til madrassen.

- Jeg kunne slippe ud, fordi jeg har så tynde håndled. Så de kunne ikke spænde mig fast, siger hun med et lille smil.

Da de kommer ned og henter hende for sidste gang, fortæller hun overlæge Hans Otto Wildenskov, hvad tiden på Brejning har gjort ved hende.

- Du har ødelagt mig, så du kan bare slippe mig ud.

Men overlægen slipper hende ikke ud. Svaret er i stedet:

- Det er bedre, at du kommer til Sprogø, så du kan køle ned.

Normaliseringen

Året er 1951, og Karoline er nu 21 år. Hun er blevet sendt til den lille ø midt i Storebælt.

Hun er blot én ud af i alt anslået 500 kvinder, der i perioden 1923 til 1961 blev sejlet ud til anstalten på Sprogø, også kaldet 'kvindeanstalten’.

Her blev kvinderne anbragt, hvis de blev vurderet som svagt begavede eller at have det, man dengang anså som en ’defekt, uregerlig og løssluppen moral’ – også kaldet ’moralsk åndssvage’. 

Hvor ’de sunde’ mennesker i samfundet blev opfordret til at få flere børn, skulle ’de usunde’ tvinges til at få færre.

Også udbredelsen af kønssygdomme skulle holdes nede.

De blev derfor isoleret på øen, hvor tanken var, at der blev handlet før, en forbrydelse blev begået.

Om kvinderne blev betegnet som ’syge’ eller ’fanger’ skiftede alt efter deres opførsel.

Hvis de opførte sig efter forskrifterne, blev de behandlet som syge. Hvis de forbød sig mod reglerne, blev de behandlet som fanger.

På Sprogø skulle kvinderne ’normaliseres’ til trods for, at de af samfundet havde fået at vide, at de var unormale og uhelbredelige.

Dette foregik med huslige pligter og arbejde med landbrug.

De blev placeret på øen på ubestemt tid.

Adgangsbilletten væk fra Sprogø var ofte tvangssterilisation.

Ustyrlig

Netop historien om Sprogø er blevet filmatiseret i filmen ’Ustyrlig’, der har premiere den 9. marts.

Når Karoline ser sekvenser fra filmen, kan hun genkende meget af sig selv.

Hun var med sine egne ord også ’ustyrlig’.

- Jeg var så hysterisk på Sprogø, at de måtte spænde mine ben og hænder. Så ligger man der, til man opfører sig ordentligt, fortæller hun.

Udover at blive bundet fast, blev også isolation og i nogle tilfælde beroligende indsprøjtninger brugt som behandling mod kvindernes ’hysteri’.

En del af de strafformer, der blev anvendt, var at blive låst inde på værelser og i celler i flere døgn, at miste sin ugelønnen og at blive frataget måltider.

Der var ingen regler for hverken længden på isolationen eller fastholdelsen, og der blev heller ikke ført tilsyn med medicinforbrug.

Det fremgår af en historisk redegørelse fra 2022, som er lavet på vegne af Socialministeriet.

Rapporten påviser et stort omfang af vold, svigt, overgreb og unødig brug af magt i sær- og åndssvageforsorgen fra 1933 til 1980.

I Karolines journal fra Sprogø står der blandt andet: "Hun trænger til noget disciplin, men når hun har fået det, tror jeg egentlig, hun kan blive dygtig."

Karoline ender med at være på Sprogø i et år.

Fri

I dag er hun 92 år. Hun bor ikke længere i Danmark - det har hun ikke gjort i 66 år.

Hun bor i stedet i Södra Rörum i Sverige, som hun flygtede til med en mand, hun mødte på det hotel, hun arbejde på efter opholdet på Sprogø.

I Sverige var hun endelig fri efter et liv med anbringelser og tvang.

- Jeg tog til Sverige, fordi jeg ville væk fra Danmark. Der kunne de ikke finde mig. I Sverige var jeg fri, fortæller hun.

Manden, der tog hende med til Sverige, hed Svend. De giftede sig. Han ønskede sig børn. Det gjorde hun også. Inderligt.

- Men hvad skulle jeg gøre? De har ødelagt mig. Jeg er ikke den, som jeg skal være, siger hun.

Svend døde i 2006.

Undskyldning

I dag håber Karoline på en undskyldning fra den danske stat.

- Jeg håber, jeg får en undskyldning. Jeg håber, at de er så kloge, at de kan se, at de har begået en fejl. Og det skal Mette Frederiksen også forstå.

Og en undskyldning blev Karoline faktisk lovet af daværende socialminister Astrid Krag i august 2022.

Hun mente, at det var ’det eneste rigtige’.

Men Karoline fik aldrig sin undskyldning. Siden er der dannet en ny regering.

Nuværende socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke ønsket at stille op til interview, men i et skriftligt svar til TV2 ØST skriver hun:

- Regeringen har ikke taget endelig stilling til spørgsmål vedrørende den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen.

På TV2 ØST Play kan man se mere.