- Jeg var 13 år, da jeg kunne mærke, at mine knæ begyndte at hæve.

Lea Julie Larsen er til undersøgelse på Odense Universitetshospital (OUH). I dag er det seks måneder siden, hun gik med i eksperimentet, hvor halvdelen af en række forsøgspersoner får afføring svarende til mængden i en brik juice transplanteret ind i sin tarm via en slange.

- Jeg nåede til et punkt, hvor man bare blev ved med at fylde medicin på, og det havde jeg det ikke særlig godt med. Derfor tilmeldte jeg mig det her projekt, siger Lea Julie Larsen.

Det er læge og forsker Maja Skov Kragsnæs, der driver forskningsprojektet på OUH.

- Jeg drømmer om at finde en kur mod gigt. Det er simpelthen drømmen. Det vil simpelthen gøre en kæmpe forskel for rigtigt mange mennesker, siger Maja Skov Kragsnæs.

Forskningsprojektet hedder FLORA og er et af fem forskningsprojekter, der er med i konkurrencen "Et Sundere Syddanmark", hvor førstepræmien er en million kroner til videre forskning.

- Vi håber med FLORA, at vi kan ændre hele den måde, vi behandler gigt på. Frem for det, vi gør i dag, hvor vi bare symptomdæmper sygdommen, kan vi med den her metode måske komme ned og finde årsagen til sygdommen. Så perspektiverne er en kur frem for symptombehandling, siger Maja Skov Kragsnæs.

Undgik akkurat operation

Da Lea Julie Larsen som 13-årig tog til læge første gang, fik hun at vide, hun bare skulle træne smerterne i sine knæ væk.

I fem år levede hun med smerter. Indtil hun som 18-årig søgte læge igen.

- Jeg blev sendt videre på hospitalet, hvor de ville lave en kikkertundersøgelse af mine knæ. De skulle til at skære op, men kunne så ikke alligevel, fordi jeg havde nogle myggestik på knæene. Men så sagde lægen også, at han syntes mere det lignede gigt, fortæller Lea Julie Larsen.

Derfor blev operationen afblæst, og Lea Julie Larsen fik tid på et privathospital.

- Og her var lægen bare ikke i tvivl om, at det var gigt. Så siden jeg var 18, har jeg vidst, at det var gigt, siger Lea Julie Larsen.

Gigt kan ramme alle

De fleste kender slidgigt. Den er den gigtsygdom, de fleste får. Det er en type gigt, der fortrinsvis rammer ældre.

Men gigt dækker faktisk over 200 diagnoser. De mest kendte gigttyper er krystalgigt, slidgigt og ledegigt. Den type gigt, FLORA-studiet forsøger at kurere, er den type gigt, der skyldes en fejl i immunsystemet.

- Det er gigtsygdomme, hvor det er immunsystemet, der går fejl af sin opgave. Kroppen angriber på en eller anden måde sig selv, fordi de her immunceller, som normalt skal angribe bakterierne, begynder i stedet at angribe vævet i kroppen, fortæller Maja Skov Kragsnæs.

Lea Julie Larsen har det, man kalder psoriasisgigt.

Og det er her afføring kommer ind i billedet. Nyere forskning viser, at de millioner af bakterier, vi mennesker har i vores mave-tarmsystem, har stor betydning for vores velbefindende.

Forskerne ved også, at nogle gigtpatienters tarmflora er anderledes end raskes.

- Så hvis man kan fjerne de dårlige bakterier ved at give gigtpatienterne nogle gode, sunde tarmbakterier fra en donor, så tror vi, at vi kan nulstille sygdommen, siger Maja Skov Kragsnæs.

Projektet er allerede godt i gang, men der skal flere penge på bordet, hvis det skal nå i mål. Derfor har forskerne meldt sig til konkurrencen "Et Sundere Syddanmark", hvor vinderprojektet får én million kroner til videre forskning.

- Det ville gøre en kæmpe forskel. For det, der virkelig ville løfte projektet op og gøre det internationalt banebrydende, er, hvis vi kan forstå, hvad overførsel med tarmbakterier gør. Og der skal vi altså ned og kigge i afføringen på vores deltagere. Og det koster rigtig mange penge at gøre det på den rigtige måde, siger Maja Skov Kragsnæs.

Supermennesker donerer

Sidste forsøgsperson i projektet afsluttes i sommeren 2020. Derefter skal resultaterne analyseres og konkluderes.

Indtil videre kan forskerne dog konkludere, at der ingen bivirkninger er ved at transplantere afføring til gigtpatienterne.

- Bare det er virkelig vigtig viden for os. Men vi har også taget alle forholdsregler. Vi samarbejder tæt med blodbanken om vores donorer. Vi tester vores donorer for alle tænkelige sygdomme, og jeg vil sige, de er ikke bare raske. De er næsten supermennesker. De må heller ikke ryge eller drikke i den periode, hvor de donerer, siger Maja Skov Kragsnæs.

Lea Julie Larsen tør næsten ikke håbe, at forskningsprojektet kan føre til en reel kur af hendes gigt.

Mange gigtpatienter oplever bivirkninger ved deres medicin. Det kan for eksempel være migræne. I Lea Julie Larsens tilfælde må hun ikke tage medicinen, hvis hun en dag bliver gravid.

For Lea Julie Larsen kan mindre dog også gøre det. Hvis bare hun kunne trappe lidt ned på medicinen, ville det også være stort.

- Jeg håber at blive så fri for medicinen som overhovedet muligt. Der er så mange forbehold, man skal tage med sådan noget stærkt gigtmedicin.