Klimaforandringerne giver mindre optimale betingelser for dyrkning af afgrøder, og det betyder, at landbruget står over for store udfordringer i fremtiden.

Samtidig vil man gerne have mere biodiversitet, mere skov og generelt mere natur, hvilket i sidste ende giver mindre plads til landbrugsjord.

- Men vi vil stadig også gerne have noget at spise, pointerer Birger Eriksen, direktør ved Sejet Planteforædling, der ligger i et idyllisk område få hundrede meter fra Horsens Fjord.

Her forsøger Birger Eriksen sammen med sine kollegaer at udvikle nye klimaeffektive planter.

For det bliver der brug for, når vi skal have mindre landbrugsjord, mens klodens befolkningstal og behovet for mad er stigende, samtidig med at vejret hele tiden bliver mere ekstremt.

Der bliver simpelthen brug for afgrøder, som er bedre til at stå imod over for sygdomme, har stærkere strå til at modstå kraftig regn og et styrket rodnet, som kan modstå tørkeperioder.

Er vejen til nye typer planter

På det 450 hektar store landbrug, som Sejet Planteforædling består af, udvikles der gennem forædling nye plantesorter, som skal mindske landbrugets klimabelastning.

De nye typer afgrøder kommer nemlig forhåbentlig en dag til at kunne øge mængden af fødevarer i verden, men med et mindre klimabelastende fra den dyrkede landbrugsjord, fordi planterne er udviklet til bedre at udnytte vand, sollys og næringsstoffer.

- Frøet på landmandens mark skal gerne kunne så meget som muligt, siger Birger Eriksen.

Udvælgelsen af nye sorter begynder i fire store drivhuse, der hver især har et klima svarende til de danske årstider.

I drivhusene foretages der 150 krydsninger af hver afgrøde hvert år, hvilket resulterer i 20.000 nye hvedesorter — og tilsvarende antal bygsorter.

De færdige sorter testes for forskellige egenskaber, såsom udbytte, sygdomsresistens og robusthed.

Hvis man krydsede alt, vil det give millionvis af muligheder, hvilket vil være umuligt at håndtere.

Derfor ligger det svære i at vælge de helt rette krydsninger, der for alvor kan rykke ved det samlede udbytte.

De nye sorter skal altså have en masse egenskaber, men det er vigtigt, at disse egenskaber ikke er på bekostning af udbyttet.

Væsentlig betydning for klimaet

Samlet set ligger udbyttestigningen fra planteforædling på omkring 1 procent per år.

For dansk hvede svarer det til et merudbytte på 80 kilo per hektar eller 40.000 tons på landsplan om året.

Ifølge en tysk rapport havde EU været nettoimportør af hvede frem for eksportør, hvis ikke vi havde haft planteforædling i de sidste 20 år.

Derudover giver et øget udbytte muligheden for at sænke det samlede CO₂-aftryk.

- Hvis man tager en pose mel ned af hylden i supermarkedet, er det ikke ligegyldigt, om den pose mel er lavet på en mark med ti tons udbytte per hektar eller otte tons. Det sviner 25 procent mere, hvis man tager den på otte tons, forklarer Birger Eriksen.

En forøgelse af produktionen — vel at mærke uden at bruge mere landbrugsjord — vil dermed betyde en væsentlig reduktion i klimagasser per høstet kilo korn.

Processer skal være "grønnere"

Ét er at udvikle klimaeffektive planter, noget andet er alle processerne omkring planteavl, der også skal gøres mere grønne.

En stor del af planteavlens emissioner, altså udledning af luftforurening, kommer fra gødning. Når gødningen omsættes i jorden, bliver der frigivet lattergas, som er en meget potent klimagas.

Med forædling af rødder er det imidlertid muligt at øge mængden af den gødning, der optages af planten. Dermed kan man reducere frigivelsen af lattergas.

Inden for hvede er der endda en mulighed for at lade rødderne gøre arbejdet og stoppe produktionen af de bakterier, der laver lattergas.

- Det er et projekt, vi arbejder med, som har store perspektiver, men som dog endnu har lange udsigter, lyder det fra Birger Eriksen.

Derudover ligger der en gevinst, hvis fremstillingen af korn kan blive mere målrettet de industrier, der anvender korn.

Det gælder både som foder til dyr, malt til ølbryggeri samt fødevarer som brød, rapsolie og så videre.

Ved at designe sorterne bedre kan der spares energi i disse processer.

Vigtigt værktøj i fremtidens fødevareproduktion

Ifølge Birger Eriksen sker der rigtig meget inden for planteforædling, og det har aldrig fyldt mere på den politiske agenda, end det gør i øjeblikket.

Særligt ét værktøj kan blive vigtig i fremtidens fødevareproduktion, hvis det bliver godkendt ved lov i EU.

Det er den såkaldte CRISPR-metode, der er en slags saks, hvor man klipper i generne og ødelægger dem målrettet.

Genteknologien kan hjælpe med at forædle planter, der er mere modstandsdygtige over for ekstremt vejr, sygdomme og insektangreb. Derudover kan teknologien også være med til at sikre en fødevareproduktion i en tid med knappe ressourcer.

- Der er allerede nu en håndfuld gener, hvor man ved, at man målrettet kan gå ind ved hjælp af CRISPR for at forbedre sorterne ved at mutere i generne, lyder det fra Birger Eriksen.

Lige nu kræver det eksempelvis 100.000 mutationer i hvede for at finde lige netop dét ene gen, man er interesseret i, hvilket er ret meget at skyde med spredehagl.

Men med CRISPR-teknologien er det muligt at navigere "saksen" lige derhen, hvor der er brug for det.

- Vi håber på en ny lovgivning på området i EU, så de første sorter med CRISPR-metoden måske kan anvendes om få år, siger Birger Eriksen.