Smalleste sted nogensinde i Tour de France-løb kan få uventet rolle, vurderer Dennis Ritter

Det bliver som at bladre i en bog om danmarkshistorien, når rytterne kører fra Vejle til Sønderborg. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Alt tyder på en massespurt, når Tour de France-feltet kommer frem til afslutningen i Sønderborg. Men meget smalle veje på den sidste del af ruten kan drille rytterne, fortæller TV 2 cykelkommentator Dennis Ritter.

Området Jørgensgård Skov lidt nordøst for Aabenraa godt 40 kilometer før målstregen i Sønderborg kan gå hen og få en uventet rolle for udfaldet af løbets 3. etape fra Vejle til Sønderborg.

- Det er nogle smalle veje, og nogle af dem, vil jeg sige, er noget af det smalleste, jeg har set i et Tour de France-løb.

Sådan lyder det fra TV 2s erfarne cykelkommentator Dennis Ritter, når han skal pege på et sted, hvor ruten kan volde rytterne lidt problemer.

- Jeg har kørt den igennem to gange, og vi har talt om, at det her skovområde kan blive en udfordring for et stort cykelfelt.

En tur i danmarkshistorien

Men meget tyder dog på, at etapen gennem det syd- og sønderjyske område ender med en massespurt på Augustenborg Landevej, vurderer Dennis Ritter, der kalder hele ruten fra Vejle til Sønderborg som at bladre i en bog om danmarkshistorien.

- De udenlandske kommentatorer får travlt den dag. Rytterne kommer jo forbi Jelling-monumenterne, Koldinghus, Christiansfeld og Dybbøl Mølle. Så der er masser at fortælle om, siger Dennis Ritter.

Hele ruten er som at køre en tur gennem danmarkshistorien

Dennis Ritter, kommentator, TV2

Også den tidligere professionelle cykelrytter Peter Meinert, der har deltaget i løbet fem gange, vurderer, at 3. etape ender med en massespurt, hvor de store sprinterhold sætter eventuelle udbrydere på plads før afslutningen i Sønderborg.

- Der kan selvfølgelig komme noget sidevind på de små veje, der resulterer i nogle udbrud. Det gælder for eksempel i områderne ved Hejlsminde og Genner, hvor der også er bjergspurter, fortæller Peter Meinert.

Genner bliver et af de steder, hvor der kommer masser af tilskuere til cykelløbet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Bjergspurten i Genner

Ved Genner Strand kommer rytterne efter godt 123 kilometers kørsel til etapens længste stigning. Den er på 1,7 kilometer og har en stigningsprocent på 3,4 procent.

Sammenlignet med hvad der venter rytterne senere i Tour de France, er sådan en stigning dog ingen stor udfordring.

Her skal rytterne blandt andet op ad de historiske stigninger Col du Galibier, Alpe d´Huez og Hautacam på nogle af etaperne i Alperne og Pyrenæerne.

Men meget kan ske også på en dansk etape, når 176 ryttere fordelt på 22 hold kommer susende. 

Der sker næsten altid nogle styrt på de første etaper, fordi rytterne er lidt nervøse

Peter Meinert, tidligere Tour de France-rytter

Både Dennis Ritter og Peter Meinert peger da også på, at der ofte sker noget uforudsigeligt især i den første uge af Tour de France.

- Der sker næsten altid nogle styrt på de første etaper, fordi rytterne er lidt nervøse. Derfor er det heller ikke sådan, at etaperne i Danmark bare skal overstås, lyder det fra Peter Meinert.

Grafik: Grand Départ Copenhagen Denmark 2022 I/S

En perfekt afslutning

Selve 3. etape har en samlet længde på 182 kilometer og slutter på en rundstrækning i Sønderborg. 

- Jeg synes, hele afslutningen omkring Sønderborg er fantastisk. Faktisk helt fra Gråsten hvor man kan se ud over Flensborg Fjord og videre til Dybbøl, og så kommer rytterne ind i Sønderborg til en rundstrækning, der faktisk er teknisk udfordrende, fordi den foregår på smalle veje i bymidten, lyder det fra TV 2s cykelkommentator.

Det er lige præcis her på Augustenborg Landevej, at 3. etape slutter den 3. juli. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Og ifølge Dennis Ritter er det en god afslutning på de tre danske Tour de France-etaper.

- Danmark er et fladt land og en afslutning i Sønderborg, hvor verdens bedste sprintere er samlet og kæmper om sejren på en flad landevej. Det er den helt rigtige måde at sige farvel på, inden løbet fortsætter i Frankrig.

Tema

Tour de France 2022

Den lever kun i Vadehavet, og vi ved ikke meget om den - men den skal reddes

Udgivet

I forbindelse med genopretningen af Kongeåen, vil man forsøge, om ekstremt sjælden fisk kan leve der.

Lige nu lever den ekstremt sjældne og truede fisk snæblen kun i Vadehavet og i åerne omkring Vadehavet, hvor den gyder i november og december.

Det gør den i Vidå-systemet ved Tønder og i Ribe Å, men nu skal et nyt projekt gøre biologer klogere på snæblens liv i Vadehavet og ikke mindst, om man kan få den udbredt til andre åer i Danmark.

Projektet går ud på, at biologer i disse dage stryger snæblerne for æg, der skal klækkes på Danmarks Center for Vildlaks i Randers.

Hør biolog Michael Deacon fortælle om snæblen her.

Dernæst udsættes ynglen i løbet af april og maj i Kongeåen, når fiskene er mellem to og fire centimeter lange.

Håbet er, at man med genopretningen af Kongeåen, kan få snæblen til også at leve her.

Der har tidligere været millionstore projekter i andre europæiske lande, som uden held har forsøgt at få snæblen dertil.

Det er især sparsomt med viden om, hvordan snæblen lever i Vadehavet, og hvor langt fra kysten den, op til 60 centimeter store fisk, går.

Snæblen har sit karakteristiske navn fra den lange og spidse snude. Den er beslægtet med helten, men DNA-analyser har vist, at snæblen for cirka 7.500 år siden begyndte at adskille sig fra helten.

Også Slesvig-Holsten er med i projektet, som startede i 2023 og fortsætter til 2029.

Tidligere borgmester vil fyre dum telefonrobot

Tidligere borgmester, socialdemokraten Jens Chr. Gjesing vil ved tirsdagens byrådsmøde i Haderslev kræve, at kommunens telefonrobot får en fyreseddel. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Det skal være slut med at blive mødt af en robotstemme, når borgerne ringer til Haderslev Kommune. Den svigter fatalt, siger tidligere borgmester.

Det er dårlig service og vi kan ikke være det bekendt.

Sådan lyder det fra socialdemokraten Jens Chr. Gjesing, der ved tirsdagens byrådsmøde i Haderslev Kommune kræver, at telefonrobotten får en fyreseddel.

- Jeg mener simpelthen ikke, at vi respekterer borgerne, når vi sætter en robot til at tage imod opkald, siger den tidligere mangeårige borgmester.

Roberta er dum

Jens Chr. Gjesing kalder robotten for Roberta og mener ganske enkelt, at den er for dum til sit job. Derfor vil han fra årsskiftet have den erstattet med et rigtigt menneske.

- Jeg har talt med flere borgere, der er dybt frustreret over at møde en robotstemme i telefonen. Det kan ikke være rigtigt, siger Jens Chr. Gjesing.

Mangler empati

I sagsfremstillingen til byrådsmødet skriver Jens Chr. Gjesing (A), at telefonrobotten hverken er vidende, nærværende eller empatisk.

Og det dur ikke, mener han.

Jens Chr. Gjesing ved ikke, om der er opbakning til sit forslag, men Kjeld Thrane (K), der er 1. viceborgmester i kommunen, vil ikke afvise det på forhånd.

- Det er nok lige optimistisk nok at fyre robotten 1. januar. Der er jo fordele og ulemper ved det meste, siger Kjeld Thrane.

Problemer med tysk

En ting erkender han dog, skal være bedre. Telefonrobotten har tilsyneladende problemer med det tyske sprog.

- Vi prøvede faktisk at teste det i går. Da kunne den ikke forstå, hvad vi sagde. Men det kan også være vores tysk, der er for dårlig, siger Kjeld Thrane.

Robotten har været ansat i Haderslev Kommune siden 3. juni i 2024.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com