Der var fulde huse i biografen i Tønder fredag - og det endda to gange - da den sønderjyske film "Onkel" havde premiere.
Tirsdag vandt Frelle Petersens film "Onkel" hovedprisen ved Tokyo International Film Festival. Fredag havde filmen så premiere i mere lokale omgivelser. Nemlig i Tønder, hvor store dele af filmens handling også foregår.
Og flere af gæsterne til aftenens to forestillinger var begejstrede:
- Det er tumbe glant, at den er på sønderjysk. Og så er den fyldt med tør, sønderjysk humor, siger Henrik Hinz.
- Det er en meget rørende film med mange gode replikker, der kalder på smilebåndet, mener Helene Hinz.
Og for instruktøren betyder det meget, at filmen nu er blevet vist på hjemmebane for første gang.
- Den blev taget rigtigt godt imod i Japan, men det er alligevel noget andet at vise den for et publikum i ens hjemland, siger Frelle Petersen, der er godt tilfreds med modtagelsen af filmen.
- Tilskuerne tog meget pænt imod den. De blev rørte og de grinede på de rigtige steder, fortæller den stolte filminstruktør.
Alt er lokalt
Filmen handler om en onkel og hans niece, der bor på en gård i nærheden af Tønder. Peter H.Tygesen og Jette Søndergaard spiller de to hovedroller og de er også onkel og niece i virkeligheden. Filmen er optaget på Peter H. Tygesens gård. Den unge pige har mistet sine forældre og er flyttet hen til sin onkel for at hjælpe ham med at passe gården. De får et stille og roligt liv, indtil idyllen trues af kærligheden, og Chris, niecen, må tage et valg. Alt foregår på klingende sønderjysk.
- Det har været helt fantastisk. Jeg er meget forskellig fra Chris, så jeg har skullet arbejde en del med rollen, fortæller Jette Søndergaard.
- Ja, det er jo ingen sag, når man bare skal spille sig selv. Hvis jeg skulle have lavet om på mig selv, havde det været en anden sag, fortæller Peter Tygesen.
Og instruktøren? Han var lykkelig med dagen!
- På en skala fra 1 til 10, så er det en ren 10'er, fortæller en glad Frelle Petersen.
Politiet efterforsker mistænkeligt dødsfald - mand lagde hindringer i vejen
Opgangen er fortsat afspærret, mens politi og retsmedicinere arbejder på stedet for at opklare om en strafbar handling er fundet sted.
Foto: Presse-foto.dk
Syd- og Sønderjyllands Politi har dagen igennem været tilstede ved Exnersgade i Esbjerg. Nu melder politiet, at et mistænkeligt dødsfald efterforskes, og at en mand lagde hindringer i vejen for arbejdet.
Syd- og Sønderjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse, at det mistænkelige forhold, som dagen igennem er blevet efterforsket i Esbjerg på Exnersgade, er et mistænkeligt dødsfald. Der er tale om en død 44-årig mand.
Tilmed er en 36-årig mand blevet sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde omkring dødsfaldet.
Politiet har siden klokken 7:01 befundet sig på Exnersgade. Opgangen er klokken 14:00 stadig afspærret, da politi og retsmedicinere arbejder på stedet for at afklare, hvorvidt der er tale om en strafbar handling og for at sikre spor.
Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet en 36-årig for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.
Foto: Presse-foto.dk
Omkring klokken 16 oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en ny pressemeddelelse, at de har afsluttet undersøgelserne på adressen i Exnersgade i Esbjerg.
- Efterforskningen fortsætter for at afklare, om der er sket en strafbar handling. Der skal gennemføres flere undersøgelser for at kunne afdække de nærmere omstændigheder i sagen. Blandt andet gennemføres der tirsdag en obduktion, skriver de i pressemeddelelsen.
Den afdødes pårørende er underrettet.
Udlændinge er vilde med dansk-tysk kvindes private "Dansk hygge"-aftener
Dansk-tysk kvinde har succes med en lille hyggelig sprogcafe, hvor det sociale er lige så meget i fokus, som det sproglige. Så lærer man nemlig hurtigere, er ideen.
Det er ikke noget særligt. Umiddelbart. Bare et lidt småkedeligt mødelokale på friskolen i Jejsing. En lille vogn med kaffe og te og småkager.
Men alligevel er det noget særligt. Især for de fremmødte. For her er masser af dansk hygge og dansk hjertevarme i den lille sprogcafe.
- Ideen er, at det skal være hyggeligt og sjovt at tale dansk. Så lærer man det nemmere, siger en af de tre initiativtagere Silke Lorenzen.
Rie Kristiansen er dansker, men elsker at komme i sprogcafeen og at hjælpe deltagerne med både det sproglige og det kulturelle. .
Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Det er en tysker
Med en start i september er det endnu nyt, men møderne starter med at man i en rundkreds lige fortæller, hvem man er. På det danske, der er muligt.
Det er uhøjtideligt og rart. Typisk dansk, ikke.
Men egentlig er Silke Lorenzen, der har taget initiativet sammen med sin søster Anja Lorenzen og Knud Olsen, tysk.
- Jeg er en tysker, siger hun med et grin og med reference til Buster Larsen og hunden Kvik i Matador, hvor Kvik ikke vil spise en pølse, når Buster Larsen siger "det er en tysker", men gerne hugger den i sig, når den får at vide, at "det er en dansker".
Ikke kun for tyskere
Så dansk er hun altså. Med Matador i blodet. Efter 34 år i Danmark. Med et par korte afstikkere til Tyskland.
Nu står hun her og byder velkommen. Det er for alle, men deltagerne er især tyskere, danskere, dansk-tyskere og tysk-danskere - og en portugeser har sneget sig med sin datter.
Det her er nemlig ikke forbeholdt de to sprog, der bruges mest her an der Grenze.
Og vi er tæt på her i Jejsing. Den dansk-tyske grænse altså.
De er søstre og bor nu sammen i et hus i Jejsing. Men de har meget forskellige erfaringer med det danske. Silke Lorenzen til venstre har - med et par afstikkere til Tyskland - været 34 år i Danmark. Søster Anja er meget ny - og derfor også meget ny udi at mestre det mærkelige danske sprog.
Tålmodighed
Måske har TV SYDs tilstedeværelse haft sin indvirkning, for flere deltagere er ikke til stede. Men ellers er der nåle i lande som Schweiz, Ukraine og USA også.
Og altså Ana Lopez fra Portugal. Hun har været i Danmark i fire år og har allerede et godt tag på vores sprog.
- Det er lidt svært at udtale dansk på den rigtige måde. Det tager lidt tid, siger hun.
Trygt - og hyggeligt
På trods af sit pæredanske navn, Holger Hansen, er han lige så tysk som apfelstrudel og sauerkraut. Han er tydeligt ny udi det danske sprog, og han synes læringskurven er stejl.
- Fordi man udtaler dansk på en anden måde, end som det står på skrift, siger han.
Men netop de her "Dansk-hygge"-arrangementer er han glad for.
- Det er trygt her. Man hører dansk og taler dansk - så meget man nu kan - og får hjælp hele tiden hjælp til det. Derhjemme taler vi jo tysk og lærer jo på den måde ikke dansk, fortæller han.
- Man skal netop kunne bruge danske uden at bekymre sig om det nu er rigtigt eller ej, det man siger. Og det er nu en gang nemmere, når man taler sammen over en kop kaffe, siger Silke Lorenzen
De to pensionister - og genboere i Jejsing - snakker sammen om alt det, der kan lade sig gøre at snakke om. Her er det Edmund Remane og Knud Olsen.
Jejsing er stedet
Stadig flere tyskere vælger at bosætte sig i Danmark. Det gælder selvfølgelig også Tønder Kommune. Men det er nu ikke altid nærheden, der spiller ind, når tyskere vælger at bosætte sig Danmark. For eksempel er Silke Lorenzen fra Hamborg. Men kendskabet til Danmark typisk fra ferier spiller ind.
Det kan Edmund Remane fortælle om. Han boede i Stuttgart i 30 år, men flyttede til Jejsing sidste år.
- Men vi tilbragte altid vores ferier på de nordfrisiske øer. Under et ophold i Föhr foretog jeg en tur til fastlandet og kom tilfældigvis til Jejsing, fandt et billigt hus og talte med nogle lokale. Jeg mærkede det med det samme: Det passer. Jeg fik følelsen af at komme hjem, siger han til Der Nordschleswiger.
Masser af noter og kruseduller skal der til.
Danmark er attraktiv
De kommunale bosætningskonsulenter i de sønderjyske kommuner har et godt samarbejde. Helle Malene Kjølsen Olsen i Aabenraa Kommune peger på, at mange tyskere bosætter sig i Danmark fordi:
- Mindre bureaukrati.
- En anden mere afslappet og hyggelig kultur
- Flot natur
- Ønske om at give deres børn en anden opvækst, end den de mener at kunne få i Tyskland.
- En anden mere afslappet pædagogik i daginstitutionerne og i skolerne.
- Et mere digitaliseret samfund
Bosætningsteamet i Aabenraa Kommune. Foto: Aabenraa Kommune.
Sønderjysk benspænd
Men, erkender hun, sproget er ein Hindernisse. Et benspænd.
- Og vi må jo også erkende, at tyskere, der bosætter sig i det sønderjyske område også bliver eksponeret for den sønderjyske dialekt, som ikke gør det nemmere.
Heldigvis, siger hun, er der et stærkt foreningsliv i Danmark som ofte er rigtig god til at byde tyskerne velkommen. Det gælder for eksempel sprogcafeen i Jejsing.
Og næste gang? Ja så står den på banko - og dansk julehygge selvfølgelig.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.