Det er ikke gået ubemærket hen, at 61-årige og arbejdsløse Bjarne Gylling Andersen fra Gredstedbro mandag stod frem med sin historie hos TV SYD.

Siden 2018 har han søgt knap 800 job - herunder primært ansøgninger på opslåede stillinger, kaffemøder og uopfordrede ansøgninger.

TV SYD har set dokumentation for de mange ansøgninger.

Han er ikke i tvivl om, at han bliver valgt fra på grund af sin alder.

- Jeg synes, det er ved at være irriterende. Jeg tror ikke, arbejdsgivere kigger så meget på, hvem de kan bruge. De starter med, hvem de kan sortere fra over 50 år. Jeg gennemførte uddannelsen (som jordbrugsteknolog, red.) på normeret tid, gik fint igennem de forskellige fag og fik de samme karakterer som de unge, siger Bjarne Andersen.

Han er også argrarøkonom, og han drømmer om at arbejde med økonomi og den grønne omstilling i landbruget.

Artiklen med Bjarne Andersen har affødt knap 300 kommentarer og knap 500 reaktioner på TV SYDs artikel, der både er delt på Facebooksiderne for TV SYD og TV 2. Også på Reddit debatterer brugerne historien flittigt.

De fleste er tilkendegivelser med sympati for Bjarne Andersen og hans situation.

Andre skriver, at det er paradoksalt, at man sent i arbejdslivet ikke kan få job, når der flere steder er hårdt brug for arbejdskraft.

Og så er der andre, der kan fortælle samme historie, hvor de føler sig diskrimineret på grund af alder.

Her er bare et lille udsnit af kommentarer fra Facebook:

"Jeg søger alt. Alt!"

Sidstnævnte Facebookbruger, Maj-Britt Rasmussen fra Agerskov, kommenterede også artiklen.

Hun er 61 år og arbejdede som bygningsmaler i 30 år.

Hun fik slidgigt og stoppede i 2020 og kom derefter på dagpenge, hvor jobjagten begyndte.

- De må ikke sortere på alder, men jeg tror alligevel, at det er udbredt. I det øjeblik, vi har den alder og skavanker, så bliver det sværere. Jeg søger alt. For jeg skal søge to job om ugen. Jeg søger alt. Alt! I en radius fra Sønderborg op til Kolding, siger hun.

Hun har også en butiksuddannelse fra 1980'erne og fik efter tre år på dagpenge job i en skobutik, men hun måtte stoppe, da slidgigten blev forværret.

Hun erkender, at hun ikke er god til IT, men hun mener alligevel, at seniorerne har en plads på arbejdsmarkedet.

- Jeg har altid foretrukket, at arbejdsmarkedet var blandet med forskellige kulturer og aldre, så vi kan lære af hinanden. Men sådan ser arbejdsgiverne desværre ikke på det længere, siger hun.

Hun beskriver sin situation som "frygtelig" og som en identitetskrise.

Og hun vil ikke anses som værende en nasser. Hun har dagpenge i to år endnu.

Er du fortrøstningsfuld?

- Ikke lige nu. Jeg synes, det er barskt. Jeg håber, at Danmark finder en anden kurs, for det kan ikke blive ved på den måde. Jeg ser ikke frem til at blive ældre. Fra at jeg aldrig har tænkt på min alder, så er det et hængeparti nu, siger hun.

Stigende problem

Selvom det i 2022 blev ulovligt at screene jobansøgere på deres alder, så er andelen af folk, der føler sig aldersdiskrimineret på arbejdsmarkedet, bare steget.

I 2018 følte 27 procent sig aldersdiskrimineret, mens tallet i 2022 var 45 procent, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Derfor har arbejdsmarkedsforsker Jeevitha Yogachandiran Qvist fra Aalborg Universitet heller ikke været overrasket over at høre Bjarne Gylling Andersens historie.

- Det overrasker mig desværre ikke. Han har søgt forskellige typer af job, og aldersdiskrimination sker i alle brancher. Allerede fra midten af 50'erne går det kun den forkerte vej i forhold til en sandsynlighed for at få job, når man sammenligner med folk, der er midt i deres karriere, Jeevitha Qvist.

Seniorerne lider også under arbejdsgivernes stereotype opfattelser, siger Jeevitha Qvist.

- Vi ved er, at seniorerne ofte scorer højt på mere bløde værdier som, at de er loyale og pålidelige. Men når det gælder produktivitet, og om de kan lære ny teknologi, så scorer de bare meget lavere. Og vi ved, at arbejdsgiverne i højere grad vægter hårde end bløde karakteristika, siger hun.