Sommerhusejere og lokale raser over "tyskerhotel" for rige tyskere

Ikke alle er lige glade for planerne om at få et hotelbyggeri i Lakolk. "Tyskerhotellet", som det bliver kaldt nedladende, fordi det er et tysk hotelvirksomhed, der står bag og fordi hotellet især vil henvende sig til velhavende tyskere. Foto: Finn Grahndin
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Planer om et stort strandhotel lige ned til Lakolk strand begejstrer borgmesteren i Tønder Kommune. Beboere og sommerhusejere mener, at det vil ødelægge området.

De står på en parkeringsplads lige overfor det sted, hvor hotellet skal bygges. En kvinde og en mand. 

- Den antenne der, den er 15 meter høj, siger Jørgen Jaceviz og peger over på en mobilantenne ved Lakolk Camping og fortsætter: 

- Og som du kan se, så rager den langt op over Rømø Supermarkeds bygning på cirka fire meter. Læg så tre-fire meter til de 15 meter, så har du hvor højt, hotelbyggeriet bliver.   

- Det vil da være en katastrofe, hvis det bliver til noget, siger kvinden Tove Eskelund.

Vi vil gerne have et hotel på øen, men det vil ligge rigtigt fint i Havneby

Hans Otto Sørensen, formand for Venstre i Skærbæk og Omegn

Sådan kan det komme til at se ud. Med en beliggenhed lige bag de forreste klitter i Lakolk. Foto: Pressefoto

Læg det i Havneby 

Begge er sommerhusejere i Lakolk og bestyrelsesmedlemmer i Grundejerforening Lakolk på Rømø. Og de håber begge, at byrådet i Tønder Kommune på torsdag vender tommelfingeren nedad, når punktet om hotellet kommer på dagsordenen. 

- Tilhængerne vil have udvikling på øen. Det vil vi også, men det skal ikke gå ud over Lakolk. Vi vil gerne have et hotel på øen, men det vil ligge rigtigt fint i Havneby, hvor der er gode indkøbsmuligheder og let adgang til færgen til Sild, siger Hans Otto Sørensen. 

Han har ganske vist sommerhus i Kongsmark, hvor man ikke bliver direkte berørt af et hotelbyggeri i Lakolk, men som formand for Venstre i Skærbæk og omegn er han gået ind i arbejdet mod planerne. 

Borgmester Jørgen Popp Petersen understreger, at der ikke kommer flere turister til øen, fordi man nedlægger en del af campingpladsen. Det udligner antallet. Foto: Finn Grahndin

Greb om hotellet

På rådhusets borgmesterkontor i Tønder går Jørgen Popp Petersen, Slesvigsk Parti, hen til et lille bord og griber en fysisk model af hotelbyggeriet. 

- Du vil gerne have hotelbyggeriet til Lakolk?    

- Ja, det vil jeg. Vi har brug for udvikling på øen. Ja i hele Tønder Kommune, hvor vi slet ikke har udnyttet de muligheder, turismen byder. I Varde og Ringkøbing kommuner har de et godt stykke over fem millioner overnatninger. Tønder Kommune har to millioner, selv om Rømø strand er en af de bedste i Europa, siger han. 

Fakta om hotelbyggeriet

Det er den tyske hotelkæde Heimathafen Hotel, der vil bygge hotellet i Lakolk.

Planerne for et hotel i Lakolk inkluderer 100 værelser, 55 lejligheder, moderne faciliteter og butikker og restauranter i stueetagen.

Budgettet for byggeriet ligger på 300 - 400 millioner kroner.

Heimathafen har købt den 2,2 hektar store grund i den vestlige del af butikstorvet i Lakolk for 35 millioner kroner. Tønder kommune er sælgeren.

Hotellet forventes at kunne give 100.000 flere overnatninger om året til Tønder Kommune. Det vurderes fra bygherrens side, at det kan skabe omkring 150 helårsjobs og bidrage med cirka 40 millioner kroner i ekstra årlig omsætning på Rømø.

Ifølge Børsen vil Heimathafen Hotels investere to milliarder kroner i yderligere tre til fem hotelprojekter i Danmark.

Trafikkaos

Ved kaffebordet i Tove Eskelunds sommerhus bliver der argumenteret livligt imod planerne om et hotel på Lakolk Campingplads' grund. 

- Det bliver et trafikkaos. Det er det hver gang, der er en af de store begivenheder på stranden som dragefestival eller race for veteranbiler, men med så mange biler, der skal til og fra det store hotel, så vil det blive trafikkaos til daglig, siger Jørgen Jaceviz. 

Byrådsmødet på torsdag skal politikerne egentlig ikke tage stilling til hotelplanerne som sådan. De skal sige ja eller nej til den såkaldte "temastrategiplan for Lakolk Butikscenter", som har været i høring i otte uger og fået 63 høringssvar. Langt de fleste med kritiske punkter mod planerne.

Modellen her står på borgmesterens kontor. Det er det tyske arkitektfirma Ladehoff, der har lavet modellen. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Travlhed før lukketid

Men bliver det et ja, så vil Tønder Kommune lægge billet ind på en statslig forsøgsordning for kyst- og naturturisme. Det skal i øvrigt ske inden den 1. februar i år.  

Læs meget mere om forsøgsordningen

Forsøgsordningen er nøglen til at få hotelprojektet gennemført. For med forsøgsordningen er der mulighed for at dispensere fra klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen. Det er der brug for her. Klitfredningslinjen løber nemlig lige midt igennem hotelbyggeriet. 

- Den ligger et sted, hvor vi ikke synes, den giver mening og den ser ikke ud til på nogen måder at beskytte naturen, siger Jørgen Popp Petersen. 

- Jeg er stærkt bekymret for naturen. Den skal ikke ødelægges for de mange lokale og turister, der kommer til Rømø for at nyde det vigtigste, vi har: Naturen, siger Tove Eskelund.  

Jørgen Jaceviz, Tove Eskelund, formanden for Lakolk Grundejerforening Iver Wind, og Hans Otto Sørensen er gået til kamp mod et hotelbyggeri, der mest gavner udenlandske interesser, mener de. Foto: Finn Grahndin

Galimatias

Der var et stort politisk flertal i byrådet for at sende strategien i høring og dermed tage et skridt mod hotelbyggeriet. Men der var også kritiske røster, skriver JydskeVestkysten. De kom blandt andet fra den socialdemokratiske 2. viceborgmester Barbara Krarup Hansen. Hun indtager et særstandpunkt i forhold til sin øvrige byrådsgruppe og siger til avisen:

- Er Rømø ikke god nok, som den er? Jeg er imod at sende en ansøgning afsted for et byggeri, fordi man netop ikke skal bygge i sårbare, beskyttende, unikke landskaber på Rømø. Man skal ikke erstatte natur med asfalt og mursten. Det er galimatias, sagde hun.

Vi er blevet ignoreret

Fronterne er trukket op. I Tove Eskelunds sommerhus er frustrationerne allerede så sorte som hendes kaffe. 

- Vi er overhovedet ikke blevet kontaktet i den her forbindelse. Vi er 270 sommerhuse her, som åbenbart ikke skal have noget at sige. Det er simpelthen uordentligt, siger Tove Eskelund.

Grundejerforeningen har dog indsendt et høringssvar. Et af 63 høringssvar, som politikerne på meget kort tid skal tage med i deres vurdering på torsdag i byrådssalen.   

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den 75-årige. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com