Rektor vil beholde uddannelse på trods af lav interesse
Sidste år kunne man for første gang søge ind på datamatikeruddannelse i Tønder på Erhvervsakademi Sydvest. Samme år begyndte 11 studerende på studiet, , hvilket var over det forventede antal på 10 optagne.
I år er syv personer kommet ind på uddannelsen, og det ærgrer rektor Henrik Larsen, der havde håbet på lidt flere elever.
- Jeg ved godt, at mange vil kalde det vanvittigt at lave uddannelser med så små hold. Mit udgangspunkt er, at det ville være mere vanvittigt at lade være, siger han.