Politiker om lovgivning omkring byggeri af lægehus: Det er noget bøvl

M
Udgivet

Tre læger ønsker i Tønder Kommune at opføre et lægehus i samarbejde med en almenboligforening. Det må man dog ikke ifølge lovgivningen. Det vil politikere appellere til en ændring på.

Tønder Kommune er af Region Syddanmark udpeget som lægedækningstruet, og tre snart nyuddannede speciallæger står klar til at starte egen praksis i Tønder.

Her har de fundet den perfekte grund, hvor et almenboligfirma ejer en grund og står klar til at bygge en praksis, der lever op til alle behov. Sagen er dog, at almenboligforeninger ikke må bygge lægehuse.

- Det er noget bøvl, for at sige det, som det er, forklarer Anette Abildgaard Larsen (K), der er formand for Sundhedsudvalget i Tønder Kommune.

Ifølge Bekendtgørelsen for Landsbyggefonden er det ikke tilladt at opføre sundhedshuse i almene boligområder. Derfor står flere kommuner med et problem, og det er op til folketinget at beslutte, hvorvidt dette skal ændres, da de står for boligudspillet, som Landsbyggefonden følger.

- Det er et problem, som vi som politikere må få gjort noget ved, så vi kan få løst det. Det vi ønsker os, er at hjælpe de læger, der gerne vil lave en praksis, siger Mette With Hagensen (S), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

Bekendtgørelsen for Landsbyggefonden

I reglementet, som de almennyttige boligforeninger følger, er det ikke tilladt at bygge sundhedshuse. Fra BL - Danmarks Almene Boliger, forklares benspændet således:

"Boligorganisationer må i deres opgaveløsning eje og tilvejebringe de ejendomme og bygninger, der er nødvendige for deres kerneopgave – det vil sige boliger, fælleshuse, administrationsbygning med mere – men må kun i et begrænset omfang etablere erhvervslokaler under visse forudsætninger (herunder bl.a. tilknytning til et alment boligområde, hvor der er et boligsocialt behov, og hvor erhvervsarealet står i forsvarligt forhold til boligarealet). Forudsætninger følger nærmere af sideaktivitetsbekendtgørelsens § 3.

 Lovgivningen åbner således i dag lidt op for etablering af erhvervsarealer, men det er ikke tilstrækkeligt i forhold til sundhedshuse i almindelige boligområder"

BL - Danmarks Almene Boliger

Én løsning er ifølge Mette With Hagensen at se på alternative muligheder i kommunerne, da hun påpeger, at husning af lægepraksisser er en fælles opgave mellem parterne. Dog fastslår hun også, at det skal gøres attraktivt for læger at flytte ud til yderområder.

Derfor er hun klar på at initiere en fælles henvendelse regionen og almennyttige foreninger i mellem.

- Jeg har et håb om at finde en løsning, og hvis det er et generelt problem, så skal vi have kigget på lovgivningen. Hvis almennyttige foreninger vil hjælpe på området, skal vi bede Christiansborg om at se på det, lyder det fra Hagensen.

Mette With Hagensen (S), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

Der findes flere eksempler rundt om i landsdelen. Arkitektfirmaet Nord Architects har i samarbejde med BL, Landsbyggefonden, Fredericia og Holstebro Kommune samt flere boligforeninger allerede fire sundhedsprojekter tegnet og klar til opførelse, men bliver blokeret af denne lovgivning.

Må også kigge på alternative muligheder

I Tønder Kommune har man indtil videre forsøgt at kigge på alternative muligheder for at skabe en praksis til de tre læger.

- Vi har muligheder for at få dem ind andre steder, hvor de kan leje sig ind, som også er billigere. Hvis de kan lide det, så er det også muligt at købe sig ind senere, fortæller Anette Abildgaard Larsen.

Anette Abildgaard Larsen (K), formand for Sundhedsudvalget i Tønder Kommune.

Hun er sikker på, at der kan findes en god løsning i Tønder, selv hvis ikke det skulle blive muligt på den tiltænkte grund i byen, som lægerne foretrækker. Dog er hun klar til at støtte op om en henvendelse til Christiansborg.

- Jeg tænker, at vi vil være med til at sende signaler til Christiansborg for at italesætte, at det her er et problem. Der er også andre kommuner, der har problemet, så det vil vi gerne bidrage til, siger formanden for Sundhedsudvalget.

Sådan er området i Tønder, hvor lægehuset skal indgå, tiltænkt at se ud. Foto: Salus/Tønder Andelsboligforening

Hun understreger dog også, at det er på Christiansborg at handlingen skal ske.

- Vi kan ikke løse det bare ved at få andre kommuner til at brokke sig sammen med os. Det er inde på Christiansborg, at det skal ske, så det er en træls problemstilling.

Tidskrævende lovkrav bremser udbedring af vejskader

Udgivet

I Esbjerg Kommune kan der gå mellem 5 og 8 måneder, før de ødelagte vejstrækninger igen kan vende tilbage til normalen efter den massive mængde regn, der faldt i slutningen af september.

Lovpligtige krav spænder ben for hurtig udbedring af skader på de vej- og stistrækninger i Esbjerg Kommune, som regnen skyllede væk i slutningen af september.

Det skriver Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi sidder ikke på vores hænder, men vi er bare underlagt Tilbudsloven og, som gør at tingene tage tid, fortæller Henning Ravn (V), formand for Plan & Byudviklingsudvalget.

Tilbudsloven regulerer alle offentlige indkøb inden for bygge- og anlægsområdet.

Formand for Plan- og Byudviklingsudvalget i Esbjerg Kommune, Henning Ravn (V), kan godt forstå, at forvirringen er opstået, men understreger samtidig, at reglerne er synlige på skilte, i pjecer og på nettet, så man har rig mulighed for at sætte sig ind i dem. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

- Derfor er der en række procedure for at sikre, at opgaverne bliver løst til den pris, på den bedste måde og af kvalificerede entreprenører, siger Henning Ravn (V), som bliver bakket op af borgmester Jesper Frost (V):

- Vi varetager jo borgernes penge, derfor har vi også en forpligtigelse til at indhente den bedste kvalitet til den billigste pris, siger Jesper Frost (V).

Jesper Frost Rasmussen (Venstre), borgmester i Esbjerg Kommune. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Derfor vurderes det at udbedringen af de ødelagte veje og broer, vil tage mellem 5 og 8 måneder.

- Jeg forstår frustrationerne. Det er nogle trafikerede veje, der har lidt af det store mængde vand, og det skaber nogle gener for trafikanterne, der skal finde alternative veje til at nå frem til deres destination, siger Henning Ravn (V), og fortsætter:

- Men vi kan ikke hekse. Der kan jo være skader, hvor vi kan gøre det hurtigere, for vi har alle en interesse i at få de veje og broer fikset.

Hendes borgerforslag mod nikotinposer har fået tusindvis af underskrifter

Tinna Schutz Larsen frygter, at hendes hund kan komme til at spise nikotinposerne i naturen. Foto: Josephine Maria Møller
Udgivet

Tinna Schutz Larsen er træt af at se nikotinposer flyde rundt i naturen. Derfor har hun taget sagen i egen hånd og oprettet et borgerforslag, der skal forbyde nikotinposer.

I Hedensted er gåturene med hunden Koda er blevet færre, da Tinna Schutz Larsen frygter, at hunden bliver tiltrukket og indtager en nikotinpose.

- Jeg giver ikke min hund lov til at gå rundt og snuse rundt i jorden som jeg gjorde førhen, fortæller Tinna Schutz Larsen.

En rapport udarbejdet af DTU Sustain for Miljøstyrelsen vurderer, at 5,3 millioner nikotinposer ender i naturen. Det antal håber hundeejeren kan blive lavere, hvis borgerforslaget bliver gennemført.

- Jeg synes vi har et ansvar som mennesker. Det ville heller ikke være okay, hvis der lå rottegift over det hele, fastslår Tinna Schutz Larsen.

Flere skal benytte beholderens låg

Står det til direktøren for nikotinbranchen, Inger Schroll-Fleischer, er det ikke produktet, men adfærden, hvor man smider affaldet i naturen, der er problemet.

Hunde kan i værste fald dø, hvis de spiser nikotinposer. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Branchen har jo netop taget et ansvar ved at installere en skraldespand i låget, og det synes jeg faktisk i al beskedenhed på branchens vegne er rigtig godt tænkt. Det bør flere benytte sig af, siger Inger Schroll-Fleischer.

Foruden låget på beholderne, så opfordrer direktøren, at nikotinposerne tages i lommen.

Indtil videre har mere end 17.000 underskrevet borgerforslaget, som skal bruge 50.000 underskrifter før det kan overgå til Folketinget. Selvom borgerforslaget mangler omkring 33.000 underskrifter, er Tinna Schutz Larsen glad for dem som støtter.

- Jeg er glad for den opbakning og at nogen lytter og tager det her alvorligt, afslutter Tinna Schutz Larsen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.