Harald Svendsen er 23 år og bor stadig på sit drengeværelse på den nedlagte skole i landsbyen Rangstrup i Sønderjylland.

Her er han vokset op til lyden af brølende kampfly, der lettede fra Flyvestation Skrydstrup og fløj hen over byens tage.

Siden han var lille, har han fantaseret om selv at være en af dem, der sad i cockpittet og krydsede Jylland på få minutter.

- Det har været min største drøm lige så længe, jeg kan huske, siger Harald Svendsen.

Og faktisk var det så småt på vej til at lykkes.

Efter værnepligten blev han i 2022 ansat som "mission planner" i Flyvevåbnet og fik ansvar for at planlægge og koordinere flyvninger med F-16-kampfly.

Sidste sommer var han klar til at tage et afgørende skridt op ad karrierestigen. Han blev indstillet til at arbejde med de nye F-35-fly, der kræver Forsvarets højeste sikkerhedsgodkendelse "Yderst hemmeligt".

Men her knækkede filmen. Og nu ligger hans militæruniform foldet sammen i en papkasse.

- Den får jeg nok ikke lejlighed til at bruge igen, som det ser ud lige nu, siger han.

Med ét blev Harald Svendsens drøm stoppet af det, han selv ser som en ubetydelig familierelation.

En potentiel spion?

Som ansat i F-35-programmet får man adgang til nogle af den vestlige verdens mest avancerede kampfly, som derfor er omgærdet med stor diskretion.

Intet må slippe ud, når det gælder flyenes tekniske indretning, ammunition, sensorer og radarer.

Siden begyndelsen af sin ansættelse i Forsvaret har Harald Svendsen haft adgang til hemmelige informationer om F-16 flyene og var derfor udstyret med den næsthøjeste sikkerhedsgodkendelse "Hemmeligt".

Han har også fået en god udtalelse fra sin chef i Flyvevåbnet, der beskriver ham som en, der altid har "udført sine opgaver med omhu og professionalisme".

Harald Svendsen regnede med, at den nye sikkerhedsgodkendelse var en formalitet, som ikke ville give problemer. Og han glædede sig til at skifte til F-35.

- Det er jo der, fremtiden er inden for kampfly. Så for mig var det et vigtigt skridt i min karriere, siger Harald Svendsen. Dengang var det hans plan at søge videre som jagerpilot i løbet af i år.

Men alt ændrede sig, da Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) begyndte at grave i hans familiære forhold.

Her stødte de på en bekymrende forbindelse, som Harald Svendsen selv havde fortalt dem om. Det gjorde han også, dengang han i 2022 blev ansat i Forsvaret.

Men nu fik det pludselig store konsekvenser for hans fremtid i Flyvevåbnet. Og i dag er den 23-årige sønderjyde chokeret over det, han har været igennem.

- Jeg havde aldrig troet, at det var muligt at blive anklaget for at være potentiel spion for Danmark. Eller i hvert fald et muligt offer for den russiske efterretningstjeneste. Jeg har jo aldrig gjort noget forkert, siger Harald Svendsen, der også har et andet dansk fornavn.

Det ønsker han dog ikke at stå frem med af frygt for at blive genkendt og udsat for chikane.

Den russiske forbindelse

FE's bekymring blev tydelig, da Harald Svendsen i forbindelse med sin nye sikkerhedsvurdering blev indkaldt til samtale i september 2023 i København.

Han undrede sig over, at der ikke alene mødte en enkelt sagsbehandler op. Endnu en medarbejder sad i lokalet og lyttede med. Og efter hans opfattelse gik de hårdt til ham.

- De spurgte ind til alle mulige intime detaljer i mit personlige liv. Men jeg har ikke noget at skjule, så jeg fortalte dem alt, siger Harald Svendsen.

Han beskrev ikke alene sin opvækst på den nedlagte skole i Sønderjylland. Han fortalte også om sin specielle hobby, hvor han sammen med sin far er i gang med at ombygge nederste etage i barndomshjemmet til et museum med mekaniske dukker og gamle spillemaskiner.

Så fortalte han om sin familie. Deriblandt om sin mor, der er født i Rusland men kom til Danmark i 1993, er dansk statsborger og har arbejdet mange år i Forsvaret.

Han nævnte også sin morbror, der bor i Moskva, var værnepligtig i sovjethæren fra 1988 til 1990 og derefter ikke har haft med militæret at gøre. I stedet har han været leder af en karateklub og ernæret sig som instruktør.

Harald Svendsen havde derudover ikke meget at fortælle om sin onkel.

- Jeg kender ham stort set ikke. Vi sender beskeder til hinanden på Messenger ved fødselsdage og højtider, men ellers har vi ingen kontakt, siger han.

Harald Svendsen taler ikke selv russisk og har kun været i Rusland en enkelt gang som 17-årig, hvor han også mødte morbroren.

- Jeg ville gerne derover, mens min mormor stadig var i live. Jeg talte ikke meget med min onkel, og i det hele taget har Rusland ikke rigtig fyldt noget i mit liv, siger Harald Svendsen.

Men for FE var netop den familierelation helt afgørende.

Rystet over afgørelse

I kølvandet på invasionen af Ukraine i februar 2022 har Forsvarets Efterretningstjeneste gentagne gange skruet op for risikovurderingen af Rusland. Det betyder, at FE i dag betragter Rusland som et højrisikoland, hvorfra der er stor risiko for spionage.

Derfor har man i dag en mere restriktiv kurs overfor danskere med forbindelser til Rusland, og det fik Harald Svendsen at føle, da han i februar i år fik svar på anmodningen om en højere sikkerhedsgodkendelse.

Det var et afslag.

- Jeg var rystet. Og helt forvirret over, hvad det betød for min fremtid. Jeg spurgte min chef, men han vidste det heller ikke.

Da Harald Svendsen efterfølgende mødte ind på flyvestationen i Skrydstrup, blev han i begyndelsen sat til praktisk arbejde med at rydde op i nogle kontorlokaler. Efter et par dage blev han suspenderet og sendt hjem med løn.

- Jeg gik helt ned med flaget og anede ikke, hvad jeg skulle lave. Jeg spekulerede på, om jeg havde gjort et eller andet forkert, som jeg ikke var klar over. Det endte med, at jeg i en periode gik ned med stress, siger Harald Svendsen.

Han var nu suspenderet, men håbede fortsat, at det hele var en misforståelse, og at han snart kunne genoptage sin karriere i Flyvevåbnet. Derfor klagede han over afgørelsen. Først til FE og senere til Forsvarsministeriet.

Men Harald Svendsen var ikke den eneste, der blev ramt af den russiske forbindelse.

Mor fyret fra tjeneste

Sideløbende gik Forsvarets Efterretningstjeneste i gang med at undersøge hans mor, Tatyana Svendsen. Hun er narkosesygeplejerske og mødte sin danske mand, Erik Svendsen, på en ferie i Letland i begyndelsen af 1990'erne.

De blev gift, og i 1993 flyttede hun til Danmark, hvor hun fik tre børn og syv år efter også dansk statsborgerskab.

I 2010 blev hun ansat som sygeplejerske i Forsvaret og har otte gange været udsendt på internationale missioner.

- Jeg føler mig dansk og er stolt af min tid i Forsvaret. Jeg har behandlet sårede danske soldater, jeg har fået en masse venner i Forsvaret, og jeg satsede på at blive der til min pension, siger hun.

Men også den plan blev skudt ned.

For ti år siden blev Tatyana Svendsen skilt fra sin danske mand og flyttede til København. Hun fortsatte i Forsvaret og var senest udsendt til Letland i 2022, hvor hun også var tolk for de danske soldater.

Hun havde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse, men i januar i år fik hun pludselig at vide, at den skulle revurderes.

- På det tidspunkt havde min søn ikke fået svar endnu, og efter mine mange år i Forsvaret regnede jeg med, at det selvfølgelig nok skulle gå igennem, siger Tatyana Svendsen.

I marts kom afgørelsen. Tatyana Svendsen mistede sin sikkerhedsgodkendelse, og måneden efter blev hun fyret.

Igen var det onklen, der var problemet. Tatyana Svendsens bror.

- Jeg er både skuffet og vred. Jeg har jo ikke noget tæt forhold til min bror, siger Tatyana Svendsen og fortsætter:

- Jeg har givet Forsvaret så mange år af mit liv, og så smider de mig bare ud på den måde, siger Tatyana Svendsen, der tidligere har fortalt om sit afslag på sikkerhedsgodkendelse til blandt andet Berlingske.

Afslaget betød også, at hun ikke længere kunne have kontakt til sine venner i Forsvaret. Og en overgang var hun nervøs for, om hun heller ikke mere kunne ses med sin søn.

På det tidspunkt var Harald Svendsen i gang med sin klagesag. Frem til juni i år håbede han stadig på en fremtid som jagerpilot.

Men da han fik svar, var det værre end frygtet.

Sårbar for afpresning

Harald Svendsen åbnede sit brev fra FE med lige dele nervøsitet og forhåbning.

- Det var hele min fremtid og karriere, der var på spil. Alle mine drømme, siger han.

Da han så overskriften, var han klar over, at det var slut.

"Afslag på og inddragelse af sikkerhedsgodkendelse", stod der.

Det betød ikke alene, at han "ikke kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsniveauet Yderst Hemmeligt". Den betød også, at hans lavere sikkerhedsgodkendelse blev inddraget.

- Så var jeg helt færdig. Nu kan jeg jo ikke engang komme ind på en kaserne eller en flybase uden at blive ledsaget af en vagt, siger Harald Svendsen, der tilføjer, at der også vil være civile job, han ikke kan få.

I en gennemgang af sagen fastslog FE ganske vist, at de ikke betvivler hans "faglige kvalifikationer eller hans gode intentioner i forhold til Danmark og det danske forsvar".

Afslaget skyldtes alene Harald Svendsens tilknytning til Rusland. Dels til hans mor, og i særdeleshed til hans morbror i Rusland.

Selvom det er 34 år siden, at morbroren var værnepligtig i den sovjetiske hær, gør det Harald Svendsen sårbar i forhold til afpresning, lyder det i afgørelsen fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

Ifølge FE er det ikke muligt at skaffe tilstrækkeligt med oplysninger om familien i Rusland.

- FE finder således, at oplysningerne om dine forbindelser til Rusland, herunder navnlig relationen til din morbror, der tidligere har været aktiv i den russiske hær, gør dig til et særligt oplagt mål for afpresning eller anden påvirkning fra fremmede tjenester.

Harald Svendsen sidder i sin sofa på drengeværelset. Omgivet af bamser og legetøjsbiler fra sin barndom – og alt det, der er kommet til i løbet af tiden i Forsvaret.

Han viser sit armbånds-ur med Flyvevåbnets våbenskjold og sin paradeuniform, som han modtog lige før sagen blev endeligt afgjort. Han prøver han sin skråhue, som stadig er nypresset.

Udenfor stråler sensommersolen. Og for Harald Svendsen er der på alle måder langt fra barndomshjemmet i Rangstrup til forestillingen om, at hans russiske morbror får besøg af så brutale agenter, at det lægger pres på hans danske familie.

Kan du slet ikke forstå, at der er en frygt for, at du gennem din familie i Rusland kan blive udsat for afpresning?

- Nej, det kan jeg faktisk ikke. Jeg har jo ikke noget med min onkel at gøre. Og jeg har ikke gjort noget forkert. Min loyalitet ligger i Danmark, siger Harald Svendsen og tilføjer:

- Risikoen for at tale over sig og afsløre noget fortroligt gælder vel i mindst lige så høj grad mine kolleger, der måske går i byen en aften og får lidt for meget at drikke, siger Harald Svendsen.

Men FE's restriktive kurs handler om storpolitik og rækker langt ud over hensynet til en 23-årig sønderjydes fremtidsplaner.

Ingen kan modstå russernes metoder

Der findes ikke tilgængelige tal for, hvor mange der mister deres sikkerhedsgodkendelse på grund af familiemedlemmer i udlandet. FE vil ikke oplyse det og vil heller ikke kommentere afgørelsen i forhold til Harald Svendsen og hans mor.

- Vi har ikke mulighed for at gå ind i konkrete personsager, men det er klart, at den sikkerhedspolitiske situation på grund af Ruslands krig i Ukraine betyder, at vi er endnu mere opmærksomme på forbindelser til Rusland, lyder det i et skriftligt svar til TV 2 fra Hans Mølleskov, der er chef for den militære sikkerhedstjeneste i FE.

Harald Svendsen har forgæves forsøgt at klage til Forsvarsministeriet gennem sit fagforbund Centralforeningen for Stampersonel. Her lyder det, at stadig flere medlemmer får frataget sikkerhedsgodkendelser.

Det kan også handle om personer med relation til arabiske lande, Iran eller Kina.

Militæranalytiker Mikkel Storm Jensen fra Forsvarsakademiet har selv en fortid i FE og forstår godt, hvis nogen synes, FE's afgørelser virker uretfærdige.

Men han siger også, at det er en nødvendig kurs, når det gælder militære hemmeligheder i en stadig mere usikker verden.

- Det er selvfølgelig tragisk for den enkelte, som ikke har nogen onde hensigter. Men især i forhold til Rusland oplever vi en stadig mere hensynsløs sikkerhedstjeneste, og derfor er FE nødt til at være ekstra forsigtige, siger han.

Ifølge FE's afslag betyder Harald Svendsens forbindelser til Rusland, at han er sårbar i forhold til fremmede efterretningstjenester, som har "både evne og vilje til at udnytte væsentlige personlige sårbarheder med metoder, som ingen forventes at kunne modstå".

I sidste uge fik Harald Svendsen sin fyreseddel fra Forsvaret. Eller som det hedder: "Afgørelse om afsked på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse".

Nu satser han på – sammen med sin mor – at søge om erstatning fra Forsvaret. Selvom han føler sig sikker på, at det ikke vil ændre ved den følelse af bitterhed, der sidder i ham.

- Jeg synes, at det har været et vanvittigt forløb. Og jeg vil gerne advare andre, der måske har en onkel et eller andet sted i verden om at passe på, før de søger et job i Forsvaret. FE's vurderinger kan pludselig ændre sig over natten, siger han.

Udenfor drøner kampfly stadig hen over Rangstrup. En lyd som har fået en ny betydning for Harald Svendsen.

- Det er lyden af en drøm, der aldrig blev til noget. Nu tænker jeg bare på, hvem af mine gamle kolleger, der er den heldige og har fået chancen for at sidde deroppe i cockpittet.