Festival genopliver tradition i anledning af jubilæum
I forbindelse med Tønder Festivals 50 års jubilæum vil et optog anført af en veteran-brandbil åbne festivallen.
Det skriver Tønder Festival i en pressemeddelelse.
Det er en gammel tradition, at et optog anført af Tønder Frivillige Brandværns gamle brandbil markerede åbningen af Tønder Festival - nu bliver den tradition vakt til live igen.
I anledning af festivalens jubilæum vil veteran-brandbilen være fyldt med musikere, der vil spille for dem, der danner trop og går med i optoget.
Jubilæumsoptoget har afgang onsdag 21. august fra torvet i Tønder kl. 11.30, hvorfra det vil bevæge sig mod festivalpladsen.
Se billeder af den gamle tradition her: