![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMDQvMTEvdW5kZWZpbmVkLmpwZw==/undefined.jpg?fm=jpg&w=576&h=384&s=f53795d9d7e988fa14d1d7e41d8b8498)
Amerikansk verdensnavn gæster festival
Tønder Festival får besøg af den amerikanske sangerinde Rickie Lee Jones.
Det skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Det amerikanske verdensnavn har været en del af musikscenen i fem årtier, og har så sent som i januar 2024 været nomineret til en grammy for albummet “Pieces of Treasure”.
Kunstnerens musik trækker tråde til genrer som pop, folk, jazz, soul og rock, og hun har gennem årene udgivet mere end 15 album.
Rickie Lee Jones´ optræden under Tønder Festival, der finder sted fra den 21.-24. august 2024, bliver den eneste i år på dansk grund.