Tysk legalisering af hash får dansk skole til at indkalde elever til møde
Den 1. april blev cannabisen legaliseret i Tyskland.
Derfor har rektor på Duborg-Skolen i Flensborg nu valgt at tage en snak med sine elever og give dem information om bruges af hash.
- Jeg synes, det er vigtigt, at de bliver oplyst om, hvordan det virker både kortvarigt men også på længere sigt, siger Heino Aggedam, der er rektor på Duborg-Skolen.
På Duborg-Skolen forstår de unge ikke, hvorfor det nu er lovligt. Derfor bakker de op om skolens initiativ, der skal give mere information.
- Jeg synes, legaliseringen er forkert. Det kommer til at have nogle skadevirkninger på unge og børn. Den større synlighed betyder, at forbruget også bliver større, mener Valerie Elisa Pfeifer, der går 3.g på skolen.