Lovlig hash syd for grænsen

Der er ingen grund til at glæde sig til en velrullet joint - ikke endnu ihvertfald
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lovlig cannabis er måske på vej i Tyskland. Men hvis den kommer, så bliver det under streng kontrol.

Der er ingen grund til at finde den gamle chillum, sølvpapiret og lighteren frem - endnu. Godtnok har den tyske rødgulgrønne regering skrevet ind i det fælles regeringsgrundlag fra november sidste år, at de vil legalisere cannabis. Og det er angiveligt nu nået op til ministerniveau i Berlin. Men der er sten på vejen. 

Det foreløbige forslag, som det er blevet offentliggjort for eksempel i Tageschau skal det være lovligt for voksne over 18 år at købe 20 gram hash. Og det bliver ikke en gammel hippie med langt hår og et blomstret folkevognsrugbrød fra 1970, der kommer til at sælge det. Både producenter og sælgere skal have en licens. Der må ikke være salgssteder i nærheden af skoler, eller hvor børn og unge ellers færdes. Og så bliver det forbudt at reklamere for cannabis.

En lille klump hash.

Samtidig må unge mellem 18 og 21 år kun købe cannabis med et indhold af 10 procent THC, det stof, der gør tobak til sjov tobak. Personer, der er 21 og derover, kan forlyste sig med et THC-indhold på 15 procent. Det er i erkendelse af, at cannabis kan føre til afhængighed, psykiske problemer og måske lede brugeren til hårdere stoffer. Sundhedsminister Karl Lauterbach, SPD, mener dog, at ulemperne ved ukontrolleret og kriminalitetsstyret hashforbrug er værre.

- Cannabisforbrug er noget man må acceptere i et moderne samfund, hvis man kan sikre kvaliteten og undgå den kriminalitet, der nu er forbundet med det, siger han til Tagesschau.

Cannabissens historie

Cannabis Sativa har været hos os i 12000 år og har hjulpet os med at holde varmen på flere måder. Plantens fibre kan bruges til at lave tøj og reb af, og frøene og bladene kan bruges til at ryge eller spise sig vind og skæv.

Planten voksede første gang på nomadernes møddinger i Mongoliet. Siden kom den til Kina, hvor den i år 4000 blev brugt til bedøvelse. Så gik turen til Korea, Sydasien, Indien, Mellemøsten, Ukraine og Rusland. Først omkring år 500-1000 kom den til Europa.

Den euforiserende virkning af indholdsstoffet THC har været brugt til meditation, bedøvelse, beroligelse af nervesvækkede og snigmordere. Indiske slavearbejdere i Caribien har brugt den til at udholde deres triste tilværelse, og 1970'ernes hippier brugte den dybest set til det samme. I vore dage er der cannabis til medicinsk brug og så til - for det meste - forbudt, privat brug. Men de seneste år har set en lempelse af cannabisforbuddet. Enkelte delstater i USA, for eksempel Delaware, præsident Bidens hjemstat, har tilladt hash til "fritidsbrug" som det hedder. Holland og især Amsterdam er jo også blevet berømte for deres Coffee Shops, hvor det vist ikke er kaffen, der trækker.

Det er forskelligt, hvor meget THC planterne indeholder. I tidens løb er nogle blevet forædlet til et højt indhold at THC, andre til det modsatte.

Kilde: Videnskab.dk

Men der er praktiske problemer med at frigive tossetobakken. THC kan måles i blodet i op til tre uger efter brug. Det har fået flere eksperter til at kræve, at der skal være højere grænser for indhold af THC i blodet i trafikken. I Tyskland er grænsen 0.001 mg pr liter blod. Det er 1 nannogram, en milliontedel at et gram.

- Så straffer man folk, der bruger cannabis en gang om ugen, siger Stefan Tönnes fra Forensisk Toksikologi ved universitet i Frankfurt.

Andre eksperter advarer mod at hæve grænserne, fordi cannabis påvirker brugerens evner til at køre bil.

Danske regler for cannabis i blodet

I 2017 er der indført nye regler, der adskiller kørsel med THC (hash) fra kørsel med andre bevidsthedspåvirkende stoffer. Efter lovændringen er sanktionerne for THC-kørsel (hashkørsel) opbygget efter en trappestigemodel, hvor straffen stiger i takt med det målte THC-niveau.

Der er fastsat følgende tre grænseværdier for THC-kørsel:

1.             Lavt niveau THC: (over 0,001-0,003 mg /kg blod)

2.             Mellem niveau THC: (over 0,003 men ikke over 0,009 mg /kg blod)

3.             Højt niveau THC: (over 0,009 mg /kg blod)

Bødestørrelsen er for THC-kørsel ved førstegangstilfælde:

·               Lavt niveau – En halv månedsløn, 1 klip.

·               Mellem niveau – En månedsløn, Betinget frakendelse.

·               Højt niveau – En månedsløn, Ubetinget frakendelse i 3 år.

Kilde: Dansk Misbrugsbehandling

Der skal også betales Mehrwertsteuer, moms, af cannabissen plus en særlig skat, så prisen kommer til at ligge cirka der, hvor den ligger på det illegale marked. Det får også kritik.

- Reglerne er alt for restriktive. Vi har brug regler, der gør det attraktivt at gå i en butik, i stedet for at handle på det sorte marked, siger Georg Wurth, der er forretningsfører for Deutscher Hanfverband, Tysk Hampforening, ifølge onlinemediet T-online.

Derudover vil fri cannabis i Tyskland formodentlig overtræde både nogle EU og FN-regler. Det ene med det andet har fået et land som Luxemburg til at opgive et lignende forsøg.

Det har været svært at få nogen i tale i det danske misbrugsbehandlingssystem sådan en fredag eftermiddag, men en vil dog godt sige udenfor citat, at det nok er hip som hap med fri cannabis i Tyskland, hvis folk vil have hash skal de nok få det. Og med alderskravet til hashkøb skal man vise legitimation - det kunne for eksempel være et tysk Personalausweis, som meget få danskere besidder - står de praktiske problemer i kø, hvis man som dansker gerne vil købe fjolletobak til en glad pigefniseaften.

Det tyske sundhedsministerium anslår, at der er fire millioner tyskere, der bruger cannabis jævnligt.

Efter fem dage i telt sparede han 9.950 kroner

Rasmus Trini ligger i telt i dagevis for at komme først til de gode åbningstilbud i Billigblomst i Fredericia. Foto: Dennis Plougmann, Billigblomst
Udgivet

35-årige Rasmus Trini fik lørdag formiddag det, som han havde ventet på i fem dage.

En robotplæneklipper til 50 kroner.

Rasmus Trini har siden mandag ligget i kø foran havecentret Billigblomst i Fredericia. Her kunne han som del af et åbningstilbud nemlig spare 9.950 kroner på plæneklipperen.

Rasmus Trini fik lørdag formiddag sin plæneklipper. Foto: TV 2 Fyn

På de fem dage er Rasmus Trini blevet en del af hverdagen hos de ansatte i butikken, mens de har gået og gjort klar til åbningen.

- Han kom ind og besøgte os en gang i mellem, når han lige skulle på toilet, eller have noget at spise eller en kop kakao, fortalte Tommy Jessen, der er centerchef i butikken til TV SYD fredag.

I løbet af ugen fik den 35-årige køligger selskab foran butikken.

- Timerne gik lige pludselig enormt hurtigt fra torsdag formiddag, for så kom alle dem, hvor jeg tænkte: De burde have været her i mandags, siger Rasmus Trini, fortæller han til TV 2 Fyn.

De klæder sig ud som orker og trolde, men genren har en vigtig funktion i hverdagen

M
Udgivet

Op mod 15.000 fantasyfans stimler i weekenden sammen om det mytiske univers, hvis fortællinger rummer drager og trolde, men også handler om alt fra politik til klimaproblemer.

Går du forbi en ork, elver eller Storm Trooper i Esbjerg i weekenden, så ser du ikke syner.

For 10. gang afholdes nemlig Fantasyfestival. Bibliotekaren Kirsten Bloch kom med den fantasifulde idé for et årti siden, og Esbjerg Kommunes Biblioteker førte den ud i livet.

Første gang deltog omkring 500 i en højskolebygning, og i weekenden ventes op mod 15.000 at tage del i festlighederne, som nu spreder sig over hele byen.

- Det er fedt at se, at det har vokset sig til det her. At man i Esbjerg, af alle steder, åbner en portal til en anden verden, er stort. Folk har villet have det til København, men det sker ikke, fortæller Fantasyfestivals projektleder, Jacob Holm Krogsøe.

Til Fantasyfestival ser man mange udklædte, der også deltager i lørdagens parade.

Festivalen byder på filmforestillinger, foredrag, udklædningsparader, oplevelsesløb og bogmesser, hvor kendte fantasyforfattere møder deres publikum og omvendt præsenteres for publikums fortællinger.

En af dem, der skal præsentere, er Maria Gessner Roland.

Hun kommer fra Store Darum nær Bramming, er til hverdag biologilærer og har deltaget flere gange ved Fantasyfestival.

Fantasyfestival 2024

Har udgangspunkt fra Esbjerg Hovedbibliotek, men foregår over det meste af byen.

Det er gratis at opleve festivalens aktiviteter i byen, butikker og på biblioteket. Derudover kræves et armbånd for at komme til foredrag og andre aktiviteter, ligesom der er ekstra betaling for Fantasy Quest Esbjerg.

Til festivalen kommer fire internationale fantasyforfattere i form af Angie Sage, Evelyn Skye, Ryan Cahill og Taran Matharu.

Hele programmet for festivalen kan ses her.

Derfra har hun fået stor inspiration, og på lørdag kan hun også kalde sig forfatter, når hun debuterer med to fantasybøger, Brakhideøje og Thalliyalora.

- Det er perfekt at udgive ved festivalen. Jeg er spændt, glad og håbefuld. Det er nervepirrende at udgive til læsere, der måske, måske ikke, kan lide bøgerne, siger Maria Gessner Roland.

Maria Gessner Roland med sine to værker Brakhideøje og Thalliyalora. Foto: Maria Gessner Roland

For mange vil fantasyuniverset virke som en fjern virkelighed. Jacob Holm Krogsøe og Maria Gessner Roland er dog enige om, at fantasy ikke bare er troldmænd og drager, men har en vigtig funktion i hverdagen.

Fantasy med samfundsproblemer

Ifølge Jacob Holm Krogsøe, er genren og festivalen naturligvis et fællesskab og en fascination. Men det er i endnu højere grad et vigtigt afbræk virkeligheden.

- Efter 9/11 kom der masser af superheltefilm, som kan bruges til at flygte fra en grum hverdag. Fantasy er også til for at vise, at de gode kan vinde over de onde, forklarer projektlederen.

Jacob Holm Krogsøe, projektleder Fantasyfestival Esbjerg Foto: Jacob Holm Krogsøe / Fantasyfestival

Og det er altså ikke blot godsindede, der nedlægger onde væsener. Faktisk er temaerne sikkert nogle, du også diskuterer til hverdag.

- Min første bog er præget af identitet og politiske intriger. Toeren og de kommende bøger kigger ind i klimaproblemer, og om vi kan undgå at forbruge alle jordens ressourcer, forklarer Maria Gessner Roland om sine fantasybøger.

Maria Gessner Rolands to bøger, der præsenteres på en bogreception lørdag under Fantasyfestival. Foto: Maria Gessner Roland

Den nykårede forfatter sammenligner det at læse og skrive fantasy med at meditere.

- Jeg har før haft svært ved at mærke følelser, men med fantasy kan jeg gøre det gennem mine karakterer, siger Maria.

Bredere appel

Ugen op til festivalen har været travl for Jacob Holm Krogsøe og bibliotekets ansatte, der er ved at omdanne Esbjerg Bibliotek og byen til et fantasyunivers.

Blandt de op mod 15.000 deltagere ventes også gæster fra Tyskland, Norge og Sverige. Og faktisk er klientellet blevet langt bredere end tidligere.

- Da jeg var ung og spillede rollespil, mødtes man, nærmest i det skjulte, på biblioteket. I dag gemmer man ikke længere væk, at man er nørd. På Fantasyfestival kommer alle.

- Jeg har set fodbolddrenge, der normalt slet ikke er i det, som kommer og oplever wow-effekten ved udklædningerne og festivalen, siger Jacob Holm Krogsøe.

FantasyQuest er nyt koncept i jubilæumsåret

Til årets Fantasyfestival introduceres FantasyQuest.

FantasyQuest er et oplevelsesløb, hvor youtuberen 'Lakserytteren', har bidraget til at udvikle en unik historie og opgave, som deltagerne skal løse.

Den foregår lørdag den 14., og i dagtimerne er den henvendt mod familier, mens der skrues op for uhyggen og sværhedsgraden om aftenen.

70 skue- og rollespillere, heraf en stor del hyret ind via Dystopia, er med til at udfordre i oplevelsesløbet.

Questen har fået 1,95 millioner kroner fra Esbjerg Kommunes Kultur- og Oplevelsespulje i perioden 2023-2026, skriver Fantasyfestival.

I jagten på bred appel har projektlederen forsøgt at tiltrække alment kendte fantasystjerner, som eksempelvis Viggo Mortensen, der var med i filmen Ringenes Herre.

Det lykkedes ikke, men i stedet kommer Lars Andersen, der med store bueskyttekundskaber har været Robin Hoods læremester i filmen Robin Hood fra 2018.

- Det er en drøm at blive Europas største fantasyfestival. Der er vi ikke endnu, men der er et kæmpemarked for det især i Nordtyskland. Det kunne være fedt at gøre Esbjerg til europæisk hovedstad for fantasygenren, siger Jacob Holm Krogsøe.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com