Grænselivet lever - men én ting havde både danskere og tyskere gerne været foruden
To mindretalsformænd og en grænsependler reflekterer over, hvordan udviklingen har været for danskere og tyskere i grænselandet.
På Danske Vestermølle Skole 75 kilometer syd for Padborg, sidder Gitte Hougaard-Werner bag sin computerskærm. Hun er skoleleder, og holder til oppe under taget, mens de godt 20 børn har undervisning i lokalerne nedenunder.
Skolen er et levende bevis på, at det danske mindretal i Tyskland har det udmærket.
- Vi er et meget privilegeret mindretal, siger Gitter Hougaard-Werner og fortsætter:
- Vi har et moderland lige rundt om hjørnet, og vi er accepteret og respekteret af tyskerne. Både i det daglige, men også politisk.
Og det tyske mindretal i Danmark melder nogenlunde samme historie. Det fortæller Hinrich Jürgensen, formand, for det tyske mindretal i Danmark.
- Det er faktisk fedt. Vi er gået fra fjendskab til venskab, eller som vi plejer at sige: fra at være mod hinanden, til at være med hinanden og i dag at være for hinanden, siger han.
Positiv udvikling
Historisk har det gået den rigtige vej, for de to mindretal.
- Det har udviklet sig til, at der er stor gensidig forståelse fra både danskerne i Tyskland, men også fra tyskerne, der jo primært bor hernede. En forståelse for, at det er ikke os, der har flyttet sig, men grænsen der har rykket på sig, siger Gitte Hougaard-Werner.
Det er ikke sønderjydernes grænse, det er hele Danmarks grænse. Det skal vi altså huske, når vi lovgiver om det her.
Søren Espersen, Danmarks Demokraterne
Hinrich Jürgensen peger på, at historien netop er blevet til det: Historie.
- Der er jo ikke mange tilbage, som har oplevet Danmark og Tyskland som værende fjender, og derfor er der også sket en udvikling i forholdet mellem os og det område, vi bor i, siger han.
Men der er stadig mærkesager, der skal kæmpes for. Blandt andet tosprogede byskilte i det sønderjyske.
- Vi håber jo, det kunne blive som i Flensborg en dag. Så kunne der for eksempel stå Aabenraa øverst, og så Abenrade lige nedenunder. Det ville være en fin gestus og anderkendelse af, at vores kultur og historie også er bundet ind i området hernede, siger han.
Det mener folketingspolitikerne om grænsekontrollen
Benny Engelbrecht
Benny Engelbrecht
Benny Engelbrecht, der er valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i Sydjyllands Storkreds, mener ikke, at grænsekontrollen, som den er i dag, umiddelbart skal ændres.
- Det er jo ikke sådan, at der ikke var grænsekontrol før (den midlertidige fysiske kontrol, red.), siger han.
Den midlertidige fysiske grænsekontrol blev indført i 2016 og er siden blevet forlænget med et halvt år ad gangen. Argumentet for at have forlænget kontrollen er sikkerhed, mener Benny Engelbrecht.
- Vi er nødt til at have styr på, hvor folk er, og kunne sige, hvor og hvordan de kommer ind og ud. Den grænsekontrol vi har nu, er så blid, som vi kan gøre det i forhold til de daglige pendlere, siger han.
Søren Espersen
Søren Espersen
For Søren Espersen, der er Folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne i Sydjyllands Storkreds, handler spørgsmålet om grænsekontrol om andet end pendlere.
- Det er ikke sønderjydernes grænse, det er hele Danmarks grænse. Det skal vi altså huske, når vi lovgiver om det her, siger han.
I foråret gennemførte man en lempelse af den fysiske kontrol ved grænsen, mens man skruede op for den teknologiske overvågning. En yderligere lempelse af grænsekontrollen er ikke nødvendig, mener Søren Espersen.
- Vi har haft en grænsekontrol i tusindvis af år, og de sidste år har vi et meget godt forhold til tyskerne, men vi behøver ikke løfte kontrollen mere, end vi har, siger han.
Henrik Frandsen
Henrik Frandsen
Henrik Frandsen, der er valgt ind i Folketinget for Moderaterne i Sydjyllands Storkreds, mener ikke, at grænsekontrollen skal være som den er i dag.
- Den fysiske kontrol ved grænsen skal væk. Vi er i Moderaterne store tilhængere af, at man har så åbne grænser som overhovedet muligt, siger han.
Han mener dog ikke, at den dansk-tyske grænse skal være helt uden kontrol.
- Man skal stadigvæk vide, hvad der foregår over grænsen. Kontrollen skal være med teknologiske hjælpemidler, og samtidig skal der også være mulighed for, hvis man kommer i en situation, hvor der er skærpede sikkerhedstilstande i Danmark, at man kan indføre midlertidig kontrol og sende politifolk ned til grænsen igen, siger Henrik Frandsen.
Lige over grænsen
Alt er da heller ikke kun gået i en vej af mere åbenhed og frihed. I 2016 indførte Danmark grænsekontrol. Dengang var ræsonnementet fra de danske politikere, at det var en nødvendighed for at holde styr på flygtninge sydfra.
Vi er nødt til at have styr på, hvor folk er, og kunne sige, hvor og hvordan de kommer ind og ud. Den grænsekontrol vi har nu, er så blid, som vi kan gøre det i forhold til de daglige pendlere
Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet
Men frem til i dag har der ikke været en længere pause af grænsekontrollen, og det frustrerer en af de danskere, der har bosat sig i Tyskland, men som pendler over grænsen hver dag.
- Den fylder jo stadigvæk meget. Det er blevet lettere end tidligere, bevares, men der er stadig for det meste kun et spor åbent, der hvor jeg kører over, og det giver propper med kø, så jeg bliver stadig nødt til at køre hjemmefra i rigtig god tid, fordi jeg kan risikere at sidde fast ved grænsen, siger Sabrina Johansen.
Hun har boet i Flensborg og arbejdet i Danmark i 17 år. Hun husker tydeligt, hvilken effekt den fysiske grænse havde på hvordan det føltes at bo i grænselandet.
- Da grænsekontrollen kom blev vi alle meget bevidste om, at vi boede i Tyskland. Men sådan burde det jo ikke være. Det er lidt som en mur, der står der.
Christiansborganliggende
Også for det tyske mindretal i Danmark er man ked af grænsekontrollen.
- Jeg har altid sagt, at hvis grænsekontrollen kunne stoppe det samarbejde, vi har på tværs af grænse, så var samarbejdet ikke stærkt nok. Men jeg må bare erkende, at grænsen er kommet tilbage i tankegangen på folk, siger Hinrich Jürgensen.
Længere sydpå håber Gitte Hougaard-Werner også, at grænsekontrollen har størstedelen af sin eksistens bag sig.
- For os er det et Christiansborganliggende, men vi synes, det er ærgerligt, at grænsen er kommet tilbage.
Den fysiske kontrol ved grænsen skal væk. Vi er i Moderaterne store tilhængere af, at man har så åbne grænser som overhovedet muligt
Henrik Frandsen, Moderaterne
Ifølge Sabrina Johansen er grænsekontrollen heller ikke gået forbi tyskernes næse.
- Mange tyskere har en romantisk idé om, at vi i Danmark er åbne, glade og hyggelige. Men når de sidder i kø i tre timer for at komme ind i landet, så føler de sig ikke velkomne, siger hun.
Derfor håber hun på, at de danske politikere vil lytte noget mere.
- Så kan vi fortælle dem, hvordan det rent faktisk er for os, der bor her til daglig.
