Lam mand vil bestemme over sin egen død

Bjarne Thomsen er lam. Han er om nogen optaget af at kræve retten til at råde over sit eget liv. Foto: Finn Grahndin, TVSYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bjarne Thomsen er lam og sidder i kørestol. Han går ind for aktiv dødshjælp. Ikke for at få hjælp til at dø, men fordi han kræver retten til at bestemme over sit eget liv.

Det skete lige pludselig. 15. juli 1999. Da han var 34 år.

En blodprop ramte Bjarne Thomsen. Dagen før havde han spillet volleyball. Den næste dag var han en mand lammet fra tåspids til talecenter. Uden evne til at sige ord. Uden evne til at spise selv.

Men hjernen fejler intet. Hans humor er stadig lun. Og ikke mindst: Hans vilje til selvbestemmelse - "det er MIN krop" - slår stadig gnister.

- Jeg forstår ikke, hvorfor andre skal bestemme over min krop, skriver han på sin specielle computer. Det er måden, han kan kommunikere på. Computeren styrer han ikke med fingrene på tastaturet, men ved at se på det særlige tastatur med øjnene.

På TV SYD Play kan du blandt andet møde Bjarne Thomsen, når vi sætter aktiv dødshjælp på dagsordenen med folketingspolitikerne Henrik Dahl (I), Thomas Monberg (S) og Niels Flemming Hansen (C).

Med sin sædvanlige sans for sort humor kalder han sin kørestol for sin Mercedes. Den - og hans kasket - bærer bilmærkets berømte logo. En stjerne.

Jeg forstår ikke, hvorfor andre skal bestemme over min krop

Bjarne Thomsen, beboer, Lunden i Varde

Brandvarmt emne

Den nu 58-årige mand bor på Bo- og genoptræningscentret Lunden i Varde. Det har han gjort siden skæbnen slog sin klo i ham.

Retten til sit eget liv er blevet et brandvarmt emne igen. Både i hele Danmark og for Bjarne Thomsen. Nemlig i forbindelse med debatten om aktiv dødshjælp.

Det skete i forbindelse med Etisk Råd, der i oktober kom med deres holdning til aktiv dødshjælp. Rådet sagde nej.

Etisk Råd siger nej

Etisk Råd har til formål at rådgive Folketinget og offentlige myndigheder samt skabe offentlig debat. Rådet består af medlemmer beskikket af sundheds- og ældreministeren efter indstilling fra Folketinget, og medlemmer kan højest sidde i rådet i tre år.

D. 4. oktober 2023 offentliggjorde rådet deres udtalelser, hvor 16 ud af 17 medlemmer har argumenteret imod aktiv dødshjælp.

Du kan læse Etisk Råds indstilling her.

Det mener folketingspolitikere om aktiv dødshjælp

Henrik Dahl

Henrik Dahl

Henrik Dahl, der er valgt ind i Folketinget for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds, mener ikke, at der i Danmark skal være aktiv dødshjælp.

- Diskussionen handler ikke om, om man må bestemme over sit eget liv. Det handler om, hvorvidt man må involvere andre i at bestemme over sit liv. Om at få en assistance til at begå selvmord, siger han.

Han peger på, at en lovliggørelse kan give et alvorligt slag mod folk, der ellers ikke ønsker aktiv dødshjælp.

- Hvis man for eksempel laver en liste over lidelser, hvor man siger, at livskvaliteten er rigtig lav, så kan det hurtigt blive vendt om, hvor man næsten siger: Så burde du dø, så har du ikke ret til at leve. Og der skal vi slet ikke hen, siger Henrik Dahl.

Thomas Monberg

Thomas Monberg

Thomas Monberg er folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Østjyllands Storkreds og har været meget i tvivl om spørgsmålet om aktiv dødshjælp.

- Jo mere jeg ved, jo sværere synes jeg det er at give tilladelse til det her. For hvordan påvirker det andre mennesker med en lidelse, og hvordan skal jeg afgøre, hvad et værdigt liv er? siger han.

Bjarne Thomsens argumenter og situation gør indtryk på folketingspolitikeren.

- Når jeg kommer på plejehjemmet til min svigermor, som bor på demensafdelingen, så får jeg også tanken, om det er et værdigt liv. Jeg ser bare ikke, at det er mig som politiker, der skal gøre muligheden her. Hvis der er nogen, der har samme diagnose som ham (Bjarne Thomsen, red.), skal vi så begynde at sige, at de ikke har et værdigt liv? siger Thomas Monberg.

Niels Flemming Hansen

Niels Flemming Hansen

Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Sydjyllands Storkreds Niels Flemming Hansen er imod aktiv dødshjælp i Danmark.

- Det er vigtigt at huske, at man har muligheden for at sige nej til behandling, siger han.

Han forstår dog godt, hvorfor nogen kan mene, at aktiv dødshjælp er det rigtige for dem.

- Man kan blive udsat for så voldsom en ændring i ens livsforløb, at man sidder med følelsen af, at andre ikke skal være besværet af en, så kan jeg godt forstå at tanken om aktiv dødshjælp bliver nærliggende, når man har levet et selvstændigt liv, siger Niels Flemming Hansen.

Alligevel tror han på, at man også kan finde vej tilbage til livet.

- Over tid når man måske også en accept og får pludselig et værdigere liv og et godt liv. Og det er et vigtigt aspekt i den her diskussion, siger Niels Flemming Hansen.

Stem som du vil

Rådets holdning betød dog ikke, at Folketingets politikere ville følge den. Regeringen oprettede en kommission, der nu er i gang med at behandle samme emne, inden folketingspolitikerne tager stilling. 

Flere af partierne har i øvrigt givet deres medlemmer fri til at stemme, som de har lyst til ud fra deres egne personlige holdninger i erkendelse af, at aktiv dødshjælp er et vanskeligt emne.

Hvad er regeringens udvalg for en mere værdig død?

Efter udtalelsen fra Etisk Råd nedsatte regeringen et udvalg, der skal vende spørgsmålet om aktiv dødshjælp endnu en gang.

Udvalget skal udarbejde et refleksionsoplæg, der skal nuancere regeringens beslutningsgrundlag for aktiv dødshjælp i Danmark.

Du kan læse mere om kommissionen og dens medlemmer her.

Bjarnes Mercedes

Bjarne Thomsen sætter sin hage ned mod kørestolens styrestang. Den sætter i gang, og han kører rutineret afsted i sin "Mercedes", som han kalder sin kørestol, der er pyntet med den berømte bilfirmas logo - en stjerne - ligesom hans kasket bærer logoet. 

Her på Bo- og genoptræningscentret Lunden fandt han livet på ny. Efter han blev lam og alt virkede sort og dystert. 

- I flere måneder var jeg ikke meget værd og havde mest lyst til bare at sige farvel til det hele, skriver han på sin computer, der også læser teksten højt. 

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen

Der er hjælp at hente.

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning alle dage fra kl. 11-05 på telefon: 70 201 201.

www.livslinien.dk er der også mulighed for at chatte og maile til Livslinien.

Han må bruge øjnene til at kommunikere med. Foto: Finn Grahndin, TVSYD

Nye selvmordstanker 

Siden har han med sit gode hoved været aktiv i en række bestyrelser og udvalg på Lunden. På opfordring fra lederen fik han møjsommeligt kæmpet sig gennem opgaven at skrive en bog om sig selv. Den udkom i 2011. Titlen er ''12 år som levende død". 

Læs TV SYDs artikel om Bjarne Petersen, da han i 2011 udgav sin bog

Men sidste år kom selvmordstankerne tilbage. Varde Kommune sagde stop for at lade personalet fodre ham, som de har gjort hidtil. I stedet skal han nu spise via en sonde. 

Bjarne Thomsen føler det som et overgreb på hans selvbestemmelse. Han vil hellere fodres som hidtil gjort.  

- Jeg har været meget meget ked af det, og vreden kan jeg ikke få væk, skriver han.

Bogen sender et gys gennem læseren. Tænk hvis det var mig, der var levende død, spørger man sig selv.

En værdig død

Døden har siden hans blodprop været en nær følgesvend. Også på grund af flere dødsfald blandt hans nærmeste. 

Debatten om aktiv dødshjælp har sat endnu flere tanker i gang hos ham. Han erkender, at det er et svært emne. Men han er sikker i sin sag. Han er FOR aktiv dødshjælp. 

På computeren skriver han: 

- Jeg er fuldstændig sikker i min sag. Man skal have muligheden, når man har permanente store smerter. Uhelbredelige smerter. Så skal man også kunne forlade livet på værdig vis. 

På TV SYD Play er aktiv dødhjælp emnet i femte afsnit af På Dagsordenen, hvor folketingspolitikerne Henrik Dahl (I), Thomas Monberg (S) og Niels Flemming Hansen (C) diskuterer, om man i Danmark skal have aktiv dødshjælp. 

Trusler og udskamning på chatgruppe fik mor til at advare andre forældre

Snapchat-gruppen 'Største sladder i 6100' var et chok for Rikke Grønhøj, men der findes værre eksempler på krænkelser i de såkaldte sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro | Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Digitale krænkelser findes overalt på nettet. Rikke Grønhøj blev vidende om en gruppe i Haderslev, som spredte trusler og rygter.

- 'Jeg kommer og smadrer dig'. 'Du er ingenting'. 'Du skal bare fucking dø'. Det var virkelig voldsomt, siger Rikke Grønhøj.

Det var nogle af beskederne, hun så, da hun fik lov til at se ind i en gruppechat, som hendes 14-årige datter var del af på Snapchat.

Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger

Jonas Ravn, seniorkonsulent, Center for Digital Pædagogik

Datteren skrev ikke selv noget i gruppen, men kiggede passivt med i den såkaldte sladdergruppe.

Ligesom så mange andre.

Trusler, udskamning og deling af billeder er nogle af de digitale krænkelser, som er en del af landskabet på sociale medier. Også de steder hvor børn begår sig.

Sladdergrupperne kan være svære at finde, hvis man ikke ved, hvor man skal lede. De bliver ofte slettet, og en ny gruppe bliver hurtigt lavet.

Et lukket land

Fænomenet med grupper, hvor navngivne unge hænges ud, er desværre ikke noget nyt.

- Sladdergrupper har vi set adskillige gange de sidste 15 år. Nogle kan måske også huske Arto, hvor der også blev sladret helt enormt, siger Jonas Ravn.

Han er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel hos Center for Digital Pædagogik, hvor man blandt andet arbejder med at klæde unge på til at begå sig på de sociale medier.

Jonas Ravn er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel ved Center for Digital Pædagogik, og han har efterhånden set en del sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro

Han ved også, hvor svært det er at komme grupperne til livs.

For selvom det, der foregår, kan være ulovligt, så er det svært at føre opsyn med eller bevise.

69 procent af børn unge oplever digitale krænkelser

I en undersøgelse lavet af Epinion for Trygfonden og Red Barnet fra september i år, svarer 69 procent af unge mellem 9 og 17 år, at de har oplevet digitale krænkelser på nettet.

25 procent har oplevet, at der er blevet taget billeder eller screenshots af dem, uden de selv ville have det.

Og 12 procent har oplevet, at der bliver spredt rygter om dem på nettet.

- Man skal inviteres ind i mange af de her grupper, der er helt eller delvist lukkede. Det er utroligt svært som forælder eller skole at følge med i, for det sker på alle tider af døgnet, og meget af det, der bliver lagt op, er i 'stories', der forsvinder igen, så bevismaterialet er meget svært, siger Jonas Ravn.

Ved du noget?

Har du prøvet at blive hængt ud digitalt?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til Jonatan Dybro på jody@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Videoer og ondsindede rygter på kant med loven

Indholdet i sladdergrupperne kan dog være langt voldsommere end trusler.

Videoer, hvor folk bliver banket, ydmyget til en fest eller intime billeder, der deles uden samtykke, fylder også i grupperne, fortæller Jonas Ravn.

- Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger. At man siger nogen er billige eller har gjort noget til en fest og andre ting, som hører til privatlivet, siger Jonas Ravn.

Når fælleschatten handler om trusler, afpresning eller krænkelser, er det ulovligt og strafbart.

- Vi er ude i noget, der er krænkende og ulovligt i forhold til personernes privatliv, siger Jonas Ravn.

En advarsel til andre

Efter Rikke Grønhøj havde set gruppen på datterens telefon, valgte hun at tage affære.

- Vi blev enige om, at hun skulle ud af den gruppe, siger Rikke Grønhøj.

Derefter delte Rikke Grønhøj et opslag på Facebook, hvor hun gjorde andre forældre i Haderslev opmærksomme på gruppen.

Når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid

Rikke Grønhøj, forælder

Sladdergruppen 'Største sladder i 6100' er lukket i dag, og nøjagtigt hvad, der er foregået i den pågældende grupper, ved vi ikke.

Haderslev Kommunes SSP-konsulenter er bekendte med gruppen, men kender ikke til nogen lovovertrædelser i forbindelse med gruppen.

Telefonen er vigtig for børn og unge. Ikke mindst på grund af de sociale medier. Foto: Troels Sørensen

Rikke Grønhøj håber, at flere forældre til tage snakken med deres barn om, hvilke fællesskaber, de er del af på de sociale medier, og hvordan man behandler hinanden.

- Jeg kan godt være lidt bekymret for fremtiden, men når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid i den digitale verden, siger Rikke Grønhøj.

TV SYD har kontaktet Snap Inc., der står bag mediet Snapchat, og forholdt dem til gruppen og øvrige sladdergrupper.

Snap Inc. skriver til os, at de ikke har kendskab til den pågældende gruppe fra Haderslev, men at de har en nultolerancer overfor mobning på deres platform og holder øje med anmeldelser om mobning på deres app hele døgnet rundt.

17 organisationer presser ny minister for større kvælstofindsats

Af Ritzau
Udgivet

Flere grønne organisationer sender åbent brev til trepartsminister med opråb om ambitiøs kvælstofindsats.

Den danske landbrugspolitik har i årevis forværret forholdene i fjorde og kystvande, når den i stedet burde have forbedret havmiljøet.

Derfor er regeringen nødt til at vælge den mest ambitiøse model for kvælstofreduktion i den grønne trepart, som forhandles med Folketingets partier i disse uger.

Sådan lyder opfordringen fra 17 grønne organisationer, samlet i Det Grønne Kontaktudvalg, der fredag sender et åbent brev til Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart.

- En bevidst underestimering af den påkrævede kvælstofindsats vil være et utilgiveligt politisk svigt, overfor havnaturen og overfor vore efterkommere, lyder det i brevet.

Dybt kritisabelt

I forhandlingerne om trepartens indførelse indgår der tre forskellige modeller for kvælstofindsatsen.

Den første model vil kræve en reduktion på 14.100 ton kvælstof, model to vil kræve 13.600 ton kvælstof reduceret og model tre 12.900 ton.

Lækkede dokumenter fra forhandlingerne har ifølge medier vist, at regeringen overvejer at vælge den model med lavest kvælstofreduktion – model 3.

Det vil være dybt kritisabelt, for reduktionsniveauet er i denne model lavere end det, der blev fastlagt i landbrugsaftalen fra 2021, lyder det fra organisationerne.

De fremhæver, at alle modeller undtagen den mest ambitiøse reelt vil sænke kvælstofreduktionen i eksempelvis Vejle Fjord, ”og dermed reelt gøre det umuligt at bringe livet tilbage i fjorden”.

- Den eneste reelle vej til målopfyldelse af Vandrammedirektivet er indsatsbehovet beskrevet i scenarie 1, som kræver væsentlige kvælstofreduktioner, skriver organisationerne i brevet, der er underskrevet af Sebastian Jonshøj, formand for Det Grønne Kontaktudvalg og vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.

De 17 organisationer tæller blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Verdens Skove og Dyrenes Beskyttelse.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com