Forvent tæt trafik, når tyskernes sommerferie slutter
I weekenden kan du forvente tæt trafik på særligt motorvejene ud af Danmark og i Nordtyskland.
De tyskere, der stadig er på sommerferie i Danmark, rejser nemlig hjem i weekenden, og det vil give kø, skriver mediet.
I Tyskland falder sommerferierne på forskellige tidspunkter alt efter, hvilken delstat man kommer fra.
Og efter denne uge er sommerferien forbi for de nordligste delstater Slesvig-Holsten, Brandenburg og Mecklenburg-Vorpommern.
Flensborg Avis skriver, at der vil være tæt trafik på landevejene til og fra kysterne, på A1 mellem Lübeck, Hamborg, Bremen og Dortmund samt på A7 mellem Flensborg og Hamborg.