Alle operationer i Kiel og Lübeck er aflyst efter verdensomspændende it-nedbrud
Foreløbig varetages akut behandling stadig på tyske hospitaler.
Sundhedsvæsnet i Tyskland er påvirket af det globale it-nedbrud, der fredag har ramt Microsoft-brugere.
To hospitaler i de nordtyske byer Lübeck og Kiel meddeler ifølge Reuters, at de har aflyst alle planlagte operationer fredag.
Dog varetager hospitalerne stadig akut behandling.
Nedbruddet påvirker Microsoft-brugere. Det skyldes tilsyneladende en opdatering af antivirusprogrammet CrowdStrike.