TV SYD har spurgt samtlige folketingspolitikere valgt i Syd- og Sønderjylland om, hvad de vil gøre for landsdelen i den nye samling, der begyndte tirsdag.
Benny Engelbrecht (Soc.dem.): Det allervigtigste er jo ikke bare, hvad jeg kan gøre for vælgerne i Syd- og Sønderjylland, men hvad jeg kan gøre for hele Danmark. Vi skal lave en infrastrukturplan, som går på tværs af alle Folketingets partier og så mange partier som muligt skal være med i en ti-års investeringsplan, der ligger linjerne for, hvad der skal laves af veje, baneinvesteringer, og hvordan vi skal fremme den kollektive trafik.
Christian Rabjerg Madsen (Soc.dem.): Jeg skal jo forhandle finanslov og et nyt udligningssystem, og det er jo nogle af grundstenene i, at vi sikrer, at der er en god velfærd også i de kommuner, der er udfordret med blandt andet fraflytning. En anden ting er, at motorvejen omkring Kolding sander til hver evig eneste dag, hvilket skaber kø og farlige situationer. Så vi skal have udbygget den motorvej.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Anni Matthiesen (V): Noget af det vigtigste for mig er, at vi får sat gang i den midtjyske motorvej. Det er en kamp, jeg har været med til at kæmpe i otte år, og jeg krydser fingre for, at det er noget af det, vi nu får skubbet igennem. Derudover vil jeg kæmpe for at få flere uddannelsesinstitutioner til Syd- og Sønderjylland.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Marie Kraup (DF): At Danmark er dansk også om 100 år. Så jeg vil kæmpe for en stram udlændingepolitik. At Danmark bliver mere dansk og mindre islamisk. Det er afgørende, og det vil jeg bruge mine kræfter på.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Ulla Tørnæs (V): For mig er det vigtigt, at vi får en bredere vifte af uddannelsesmuligheder for unge i Syd- og Sønderjylland. Jeg vil kæmpe for, at vi får jurauddannelsen til Esbjerg og får udbygget it-uddannelserne. Jeg vil også kæmpe for, at linjeføringen på den midtjyske motorvej kommer til at køre vest om Billund Lufthavn.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Birgitte Vind (Soc.dem.): Noget, jeg er meget optaget af, er infrastruktur. Vi har en landsdel, der er meget presset i forhold til at være porten til Europa og også til Nordjylland og Sjælland. Så der har vi nogle opgaver, vi skal have løst. Ligeledes vil jeg lægge stor vægt på uddannelsesområdet, hvor vi har en landsdel, der i dén grad skriger på arbejdskraft. Så på det område vil jeg kæmpe for fleksible uddannelsespladser.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Henrik Dam Kristensen (Soc.dem.): Jeg vil gøre det, som jeg altid har gjort, nemlig være opmærksom på hvilke sager, der rør sig i vores område. Som Folketingets nye formand vil jeg ikke være så synlig i den daglige debat. Men jeg kender stort set alle på Christiansborg og har jævnligt kontakt til ministre, så jeg skal nok få synspunkterne afleveret på rette sted.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Anders Kronborg (Soc.dem.): For det første mener jeg, at vi skal have bedre kollektiv transport. Det betyder hurtigere tog til og fra området. Jeg vil derudover så vidt muligt huske vores område, når vi skal diskutere udligning, fordi der er en skæv fordeling af midlerne i øjeblikket.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Nils Sjøberg (Rad.V.): Jeg vil først og fremmest gøre opmærksom på, at de udfordringer, vi har i Syd- og Sønderjylland, er markant anderledes end dem, man har i andre landsdele. Det gælder for eksempel på transportområdet, som adskiller sig meget fra det, der er i København og i storbyerne. Så er det også vigtigt, at vi får arbejdet med vores uddannelser, blandt andet med større fokus på efteruddannelser og at få unge til at blive i byerne.
Christoffer Aagaard Melson (V): Lokalt har jeg arbejdet meget mod, at vi gerne skal have droppet togbroen over Vejle Fjord, hvor folk har levet i usikkerhed rigtig længe. Noget andet er trafikken omkring Vejle Fjordbroen, hvor vi kan se på trafikfremskrivningerne, at det kommer til at se rigtig galt ud om få år.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Niels Flemming Hansen (Kons.): Jeg har to rigtig fede ordførerskaber i forhold til Syd- og Sønderjylland, nemlig forsvaret og trafik. De ting, der blev lavet i den første infrastrukturplan, vil jeg arbejde benhårdt for, at vi skal have igennem. Så arbejder jeg benhårdt for en Als-Fyn bro. Og i forhold til forsvaret er vi lige nu i gang med at forhandle om hvilken kompensationsmodel, der skal gælde i Skrydstrup.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Karina Adsbøl (DF): Som ældre-, social- og handicapordfører er det at prioritere det sociale område. Vi skal holde Socialdemokratiet op på deres løfter om, at for eksempel ældre får en god pleje og en plejehjemsplads. I det sydjyske er der også store trafikale problemer, som vi skal have styr på.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Jesper Petersen (Soc.dem.): Jeg vil stoppe nedskæringerne på uddannelse, som har ramt unge og institutioner i vores landsdel. Jeg har også længe kæmpet for, at vi skal have anlagt det manglende jernbanesporspor mellem Tinglev og Padborg. Det er for sårbart med kun ét spor - ikke mindst for godstransporten.
Eva Kjer Hansen (V): Vi skal undgå, at Socialdemokratiet hæver skatten ved generationsskifte. Det er noget af det, der kan koste vækst og velstand på arbejdspladser i Syd- og Sønderjylland. Så det bliver den første sag i den nye samling.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Ellen Trane Nørby (V): Jeg kommer til at knokle for syd- og sønderjyske sager. Mit fokus ligger selvfølgelig på arbejdspladser og vækst i vores del af landet, at få styrket vores nære sundhedsvæsen og få styrket vores udddannelsesinstitutioner og vores infrastruktur.
Hans Kristian Skibby (DF): Jeg vil arbejde for bedre regler og få pengene ud at arbejde der, hvor de gør mest nytte. Og det er ikke noget, der kun tilgodeser syd- og sønderjyderne. Jeg vil kæmpe for bedre forhold for iværksætteri, mindre bidragssatser på vores realkreditlån og bedre vejadgang på vores hovedtrafiknet.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Hans Christian Schmidt (V): Jeg vil huske at komme hjem ofte og huske at lægge mærke til, hvad folk finder vigtigt, og det vil jeg så tage med mig til Christiansborg. Vi er i gang med at forberede anlægsloven omring F35 og alle naboerne (i Skrydstrup), der oplever støjgener. Og så skal vi også have kigget på den store hærvejsmotorvej, på kablerne, der skal graves ned ude vestpå og så skal vi have flyttet uddannelser til Syd- og Sønderjylland.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Troels Ravn (S): Jeg har tænkt mig at være til stede, som jeg altid har bestræbt mig på og føre politik i øjenhøjde. Vi har haft et ambulanceberedskab med alt for lange responstider, og det vil jeg forsøge at lave om på. For mig handler det om stort og småt, og at vi gør en forskel, fordi menneskers liv giver loven fylde.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): En af de vigtigste ting er at få styr på lånesituationen. Når man ikke kan få et realkreditlån til at udvide erhverv eller købe og sælge sin bolig, skaber det enorm utryghed for de mennesker, der bor i yderområderne. Og dem har vi en del af i Syd- og Sønderjylland.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Pernille Vermund (Nye Borg.): Det er allervigtigst for Nye Borgerlige at få løst udlændingeproblematikken fra bunden, og det har også stor betydning for syd- og sønderjyderne. Landsdelen er belastet af bandekriminalitet, og grænsekontrollen har stor betydning. Vi vil gerne have grænsekontrol både ind og ud af landet.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Henning Hyllested (Enh.): Nu er jeg jo transportordfører, så jeg kommer til at kigge rigtig meget på infrastruktur i det hele taget. Det er klart, at det manglende dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg kommer meget i fokus. Og så skal vi langt om længe i krig efter fire års blokering. Så skal vi i gang med togfonden, hvilket vil komme til at betyde meget hurtige tog til Esbjerg.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Kristian Thulesen Dahl (DF): Jeg har tænkt mig at holde benhårdt fast i, at vi skal have grænsekontrol. Jeg tror på, at det er vigtigt for hele landet, men i særdeleshed for syd- og sønderjyderne, at vi har en slags symbolsk lås på vores fordør.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Henrik Dahl (LA): Jeg synes, det er vigtigt, at vi arbejder for at holde fast i den gymnasiestruktur, vi har. Det er vigtigt, at der ikke er nogle, der lukker eller bliver lukningstruet. I det hele taget er hele uddannelsessituationen i Syd- og Sønderjylland rigtig vigtig på alle niveauer.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Lotte Rod (Rad.V.) på barsel: For mig er set vigtigste, at vi får ordentlige normeringer i vores daginstitutioner. Det skal være sådan, at uanset hvilken kommune, du vokser op i, så skal der være voksne nok og uddannede voksne nok.
Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Venstrepolitikeren Troels Lund Poulsen var ikke at træffe på Christiansborg, idet han er i New York for at deltage i en FN-forsamling.
De radikales Nils Sjøberg er barselsvikar for Lotte Rod, der fødte en pige for uger siden.
Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter
I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.
Hvordan ser dit liv ud om tre år?
Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.
Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.
Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.
På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient.
Foto: Helena Bendixen
-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.
En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.
- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.
Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder
Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.
Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.
Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.
Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.
Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.
- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.
Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.
Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?
- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.
Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?
Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.
- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.
Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?
- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.
Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt.
Foto: Helena Bendixen
Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sigeat, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.
Psykiatrisk klinik Esbjerg
Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.
Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.
Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.
- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.
Patienternes skal kunne regne med os
Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.
- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.
I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.
- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.
I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til.
Foto: Helena Bendixen
Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.
- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.
Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.
Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.
- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.
Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.
Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.
Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.
Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.
Anbragt i psykiatrien
29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.
Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.
- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.
Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.
TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.
- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.
Familie om dom - den værst tænkelige
Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.
- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.
Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.
- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.
For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.
- Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.