Politikerne og erhvervslivets ambitioner om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse får en kold skulder af de unges forældre.

En ny undersøgelse fra tænketanken DEA viser, at kun 5 procent af forældrene til unge i 9. klasse anbefaler deres afkom at tage en erhvervsuddannelse. Langt de fleste forældre anbefaler i stedet en gymnasial uddannelse, fordi den i deres optik giver større muligheder. Det skriver Mandag Morgen.

- Vi skal kommunikere til både forældrene og de unge, at erhvervsuddannelserne rummer langt flere muligheder, end de fleste går og tror, siger Stina Vrang Elias, der er administrerende direktør i DEA.

Budskab uden effekt
Stina Vrang Elias indrømmer, at det budskab, som hun også selv har prædiket, nemlig at der mangler faglært arbejdskraft, og at det derfor giver særdeles god mening for flere unge at vælge en erhvervsuddannelse med næsten indbygget jobgaranti, desværre ikke har fået flere unge til at gå den vej. Langt de fleste vælger fortsat en gymnasial uddannelse.

- Der er ingen, som har lyst til at tage til en fest uden gæster. Vores budskab svarer lidt til at sende en invitation med ordlyden: ’Der er godt nok ikke ret mange andre, som har lyst til det her (at tage en erhvervsuddannelse, red.), men kom alligevel, det er ret fedt’. Problemet er jo, at de unge jo gerne vil til den fest, som alle de andre går til – for nu at blive i det billede, siger Stina Vrang Elias.

"Industrisamfundet var dødt og fremtiden handlede om videnssamfundet"
Lars Kunov, direktør for De Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, er ikke så overrasket over forældrenes negative holdning til erhvervsskolerne.

- De unge er født omkring årtusindeskiftet, hvor forældrene blev tudet ørerne fulde om, at industrisamfundet var dødt og fremtiden handlede om videnssamfundet. Skulle børnene blive til noget i fremtiden, skulle de have boglig uddannelse og akademisk viden, og derfor er forældrene opdraget til, at den sikre vej frem er gymnasiet, siger Lars Kunov til Mandag Morgen.

- De seneste 18 år er vi blevet klogere, men det tager tid at ændre holdninger og adfærd. Det kæmper vi med nu, siger Lars Kunov.

Lars Kunov mener, at den bedste måde erhvervsskolerne selv kan gøre en indsats for at få større fodfæste hos både de unge og deres forældre er ved at sørge for at undervisningen bliver så spændende og god, at de unge begynder at tale positivt om at tage en erhvervsuddannelse.

- Skolerne bruger rigtig mange kræfter på at skabe et godt studiemiljø og skabe en god undervisning. Men de har svære vilkår, fordi ressourcerne er begrænsede blandt andet på grund af 2 procent besparelsen hvert år, siger Lars Kunov.

Flere praktiske fag i folkeskolen er vejen frem
Han mener, at der skal gøres mere for at få praktiske fag ind i folkeskolen, så eleverne får en fornemmelse for at arbejde med både praktiske og boglige discipliner. Samtidig skal både forældre og de unge have at vide, at man sagtens kan bygge oven på en erhvervsuddannelse, og at man ikke er bundet til et snedkerværksted resten af livet, hvis man vælger en snedkeruddannelse på en erhvervsskole.

- Der er et hav af muligheder for at bygge oven på en erhvervsuddannelse, og faktisk vil erhvervslivet rigtig gerne have folk, der både kan et håndværk og har en boglig uddannelse oven på den faglige uddannelse. Det skal vi blive bedre til at kommunikere til både forældre og unge fremover, siger han.

Lars Kunov mener, at politikerne skal være med til at hjælpe erhvervsskolerne frem på uddannelses-dagsordenen.

- Jeg håber, at politikerne er klar til at bruge nogle ekstra ressourcer for at få flere unge til at vælge en erhvervsskole fremover. Vi må have et robust løft i økonomien, hvis det skal lykkes med de gode ambitioner om at få 30 pct. af en ungdomsårgang til at vælge en erhvervsuddannelse i 2025, siger Lars Kunov.