Danmark redder liv: Så mange førstehjælpere er der i din kommune

"Danmark redder liv" er en ordning, hvor frivillige førstehjælpere forsøger at redde liv ved hjertestop, før ambulancen ankommer. Video: TV ØST
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Med kampagnen “Danmark redder liv” har knap 1.700 frivillige førstehjælpere meldt sig i Region Syddanmark, der lover at uddanne alle, der vil deltage.

Chancen for at overleve et hjertestop er ikke voldsom stor, men siden 2001 er den steget voldsomt. Det skyldes ikke mindst de knap 19.000 hjertestartere, som hænger rundt om i hele landet. I dag overlever over 12 pct. hjertestoppet, mens det i 2001 blot var under fire procent, viser tal fra Trygfonden, der står bag hjemmesiden hjertestarter.dk.

Vi uddanner alle de, der gerne vil være frivillige førstehjælpere.

Mads Skau (V), formand for regionens præhospitaludvalg

I Region Syddanmark rykker ambulancer ud til to-tre hjertestop dagligt et sted i regionen. Det svarer til ca. 800-1.000 årligt. For at få aktiveret hjertestarterne og redde liv har Region Syddanmark derfor meldt sig ind i projektet “Danmark redder liv”, hvor frivillige førstehjælpere kaldes ud til hjertestop via en app på deres mobil. Allerede nu har næsten 1.700 borgere i regionen meldt sig til ordningen, og det glæder den politisk ansvarlige Mads Skau (V), som er formand for regionens præhospitaludvalg.

Sådan tilmelder du dig

- Jo flere, jo bedre. Vi kan ikke blive for mange. Vi uddanner alle de, der gerne vil være frivillige førstehjælpere, siger han til TV SYD.

I de 14 syddanske kommuner i Syd- og Sønderjylland har 844 personer tilmeldt sig ordningen, og de har været kaldt ud til knap 300 hjertestop. I hele regionen er antallet af frivillige førstehjælpere oppe på 1.683. Det er allerede flere, end Region Syddanmark fra begyndelsen havde turdet håbe på.

Det skal siges, at lidt mere end halvdelen af de frivillige i forvejen arbejder professionelt inden for sundhedssektoren. Det drejer sig for eksempel om læger, sygeplejersker og ambulancereddere.

Ingen spareøvelse

Bare de seneste otte år er antallet af hjertestartere steget med gennemsnit knapt 2.000 årligt. Det har i høj grad været med til, at chancen for at overleve et hjertestop uden for sygehus er steget betragteligt. Ifølge tal fra Trygfonden er det igennem de seneste 15 år lykkedes at tredoble overlevelsen efter hjertestop uden for hospital i Danmark.

Sådan fungerer systemet

  • En borger kalder alarm 1-1-2
  • Alarmcentralen sender en ambulance og en lægebil af sted
  • En alarm sendes derefter til ud på Danmark Redder Liv-app’en, og alle de tilmeldte førstehjælpere, der er i området, melder tilbage, om de kan rykke ud for at give førstehjælp, indtil ambulancen når frem
  • De tre nærmeste hjælpere får besked om at tage ud til patienten
  • Den første hjælper rykker direkte ud for at begynde hjerte-lungeredning
  • Den anden hjælper kører forbi den nærmeste hjertestarter og tager den med
  • Den tredje hjælper rykker også direkte ud til patienten

Når et menneske falder om med hjertestop, træder vidner til med hjælp i mere end 65 pct. af tilfældene. Hurtig hjælp er vitalt for overlevelse, og det er netop kernen i “Danmark redder liv”.

- Jeg synes, det er et godt projekt, fordi vi her kan gøre en forskel og redde liv. Fordi skal man redde liv ved hjertestop, kræver det en hurtig indsats. Det er simpelthen ikke muligt at komme så hurtigt med en ambulance, som vil øge overlevelseschancen. Derfor er det så fint, at der er så mange frivillige, der gerne vil deltage i det her, siger Mads Skau, der understreger, at det ikke er en spareøvelse for regionen, som så kan nøjes med færre ambulancer hen ad vejen.

- Der er slet ikke tale om en spareøvelse, nej. Det her er en supplerende ordning, som vi kun er i stand til at have, hvis der er frivillige, som vil deltage. Der vil ikke blive sparet en eneste ambulance som følge af “Danmark redder liv”, lover Mads Skau, der selv er frivillig førstehjælper i ordningen og faktisk selv har været med til at redde et liv.

-  Det var en meget stor oplevelse at være med til at redde et liv. Det bliver næsten ikke større. Jeg er rigtig glad for, at jeg havde fået et førstehjælpskursus inden, fortæller han.

I 2018 rykkede ambulancerne i Region Syddanmark ud til 1.388 mulige hjertestop i den jyske del af regionen.

Flest i Sønderborg

De 844 frivillige førstehjælpere i Syd- og Sønderjylland fordeler sig på alle kommuner. Sønderborg ligger på en suveræn førsteplads med 126 deltagere i ordningen, mens der er 109 i Esbjerg og 94 i Vejen på de næste pladser. Halvdelen af de tilmeldte finder man i aldersgruppen 30-50-årige, hvor 827 har gennemgået førstehjælpskurset og dermed kvalificeret sig til “Danmark redder liv”.

For at komme i betragtning skal man tilmelde sig og gennemføre et førstehjælpskursus, underskrive en frivilligaftale samt kunne fremvise en pletfri børneattest.

“Danmark redder liv” er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Region Sjælland, Dansk Folkehjælp og FirstAED.

Herunder findes en grafik, der illustrerer fordelingen på kommuner og på alder.

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Den ene skrev historie, mens den anden tog en omvej til toppen

Anders K. Jacobsen til venstre og Tobias Sommer til højre forventer en lige kamp på søndag, hvor vigtige point er på spil i Superligaen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Anders K. Jacobsen og Tobias Sommer har spillet for både Sønderjyske og Vejle. I weekenden møder de begge sin tidligere klub.

Han var den 1. juli 2020 årsag til, at flere sønderjyder havde to ting at fejre i året, de fleste mennesker nok vil glemme hurtigst muligt.

Sønderjylland rundede en historisk milepæl med 100-årsjubilæet for genforeningen med Danmark.

Derudover vandt Sønderjyske Fodbold sin hidtil eneste titel med pokaltriumfen under coronakrisens begyndelse.

Trofæet kom i hus med en sejr på 2-0 over AaB. Begge mål blev scoret af Anders K. Jacobsen, der spillede i den lyseblå trøje fra 2020 til 2022.

Anders K. Jacobsen efter sin første scoring i pokalfinalen i 2020. Han fik også prisen som pokalfighter. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Søndag er AK, som han kaldes, tilbage på Sydbank Park. Denne gang som modstander i en rød Vejle-trøje.

- Jeg glæder mig til at komme tilbage. Det er et dejligt sted, og jeg havde mange gode oplevelser. Nogle gange er det dejligt at komme tilbage til de gamle hjemmebaner, og jeg synes også, at det er en kamp, der kunne ligge godt til os, siger den nuværende vejlespiller.

Viceanfører klarede ikke cuttet

Anders K. Jacobsen er ikke den eneste, som får sig et gensyn med tidligere kolleger.

Sønderjyskes Tobias Sommer begyndte seniorkarrieren i Nørreskoven, efter han tog skiftet fra Sønderjyske til Vejles ungdomsakademi i 2017.

Succesen udeblev til gengæld for den alsidige spiller, som blot fik tre kampe for Vejles førstehold. Han beskriver også perioden som udfordrende.

- Det var dem, som introducerede mig for seniormiljøet, og det er den sværeste omstilling, der er i fodbold at gå fra talentfuld ungdomsspiller til fuldgod seniorspiller. Der klarede jeg ikke cuttet, siden jeg står her, siger 22-årige Sommer.

Tobias Sommer har siden farvellet til VB haft vind i sejlene.

Efter et vellykket ophold i Kolding IF rykkede han sidste år tilbage til Sønderjyske, som han fik superligadebut for i juli i år.

I sin første superligakamp på hjemmebane scorede han tilmed et af sine sjældne mål i karrieren.

Tobias Sommer jubler efter sit første superligamål, der blev scoret en sommeraften den 26. juli i år. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sønderjydens karriere opnåede sin foreløbige kulmination, da han bar anførerbindet i Sønderjyskes seneste superligakamp mod Brøndby på Brøndby Stadion.

Bedrifterne havde han ikke spået, da han blev sorteret fra i Vejles trup.

- Jeg har været på en lille omvej, men den er jeg glad for. Jeg er ikke i tvivl om, hvor jeg helst vil stå på søndag i hvert fald, siger Tobias Sommer.

Sønderjyske-Vejle fløjtes i gang klokken 14 søndag. Kampen kan ses på TV 2 Sport og TV 2 Play.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com