Yderst sjældent fænomen set over Danmark
Det sjældne vejrfænomen har blandt andet vist sig klart fra Esbjerg.
Mandag aften dansede nordlyset atter på himlen over Danmark.
Med grønne, røde og lilla farver malede aurora borealis, som er den latinske betegnelse for nordlys, den danske aftenhimmel.
Imidlertid var det ikke kun nordlys, der viste sig. Det såkaldte STEVE-fænomen lyste også op i efterårsmørket.
STEVE er et yderst sjældent himmelfænomen, og så er det samtidig omgærdet af mystik.
- Der er rigtig meget, man ikke ved om det her fænomen, fortæller nordlysentusiast Tue Hansen til TV 2.
Inspireret af en tegnefilm
En del af mystikken hænger blandt andet sammen med navnet bag fænomenet.
Ifølge Tue Hansen fik det særlige lys sit navn i 2017 af en gruppe canadiske forskere, der sad på en café og snakkede om tegnefilmen 'Over hækken'.
I filmen ser dyrene en hæk, som de ikke ved, hvad er, og den kalder de for Steve.
Det samme gør sig gældende med det mystiske lys, som forskerne på dette tidspunkt ikke vidste noget om. Derfor besluttede de sig for at kalde det for Steve.
Siden da har rumorganisationerne ESA og NASA taget navnet til sig, og NASA er lykkedes med at lave akronymet STEVE, som er en forkortelse for Strong Thermal Emission Velocity Enhancement.
Mangler stadig viden om fænomenet
Ved første øjekast kan STEVE minde om nordlys, men faktisk er den lilla stribe af lys noget helt andet.
Mens nordlys er elektroner, der går i forbindelse med ioniserede atomer i atmosfæren, er STEVE derimod superophedet plasma, der rammer ind i Jordens atmosfære.
Nordlysvarsel i Danmark
Har du selv lyst til at følge med i, hvornår der varsles om nordlys, kan du med fordel følge Facebook-gruppen Nordlysvarsel i Danmark.
Gruppen drives af Jannik Holgersen i samarbejde med nogle nordlyseksperter.
Her er det muligt at dele billeder af nordlys (og kun nordlys) fra Danmark og blive varslet, når der er nordlys på vej.
Det er Danmarks største nordlysvarselgruppe med næsten 250.000 medlemmer.
Dog er STEVE stadig et relativt ubeskrevet blad i videnskaben, og forskningen leder stadig efter svar på, hvad de reelle mekanismer er.
- Det, man ved om det, er, at der er en sammenhæng mellem kraftige solstorme, og hvordan det påvirker magnetfeltet, siger Tue Hansen.
Derudover skal der være en transport af ioner til steder, for at STEVE kan dannes.
Meget sjældent fænomen
Statistisk set opstår STEVE kun fire til otte gange om året, og det er altså langt fra altid, det kan ses fra Danmark, da det afhænger af, hvor det opstår.
Til gengæld er det ganske langvarigt. Når det dukker op, kan det vare ved i op til en time.
- Sidste år var der endda en STEVE-hændelse, der blev ved i to til tre timer, lyder det fra Tue Hansen.
Det er altså ikke ligefrem STEVE, man skal sætte næsen op efter at spotte i de kommende måneder. Til gengæld er vi i en periode med gode chancer for nordlys.
- Vi kan se frem til en ret spændende nordlyssæson, siger Tue Hansen.
Ifølge nordlysentusiasten hænger det blandt andet sammen med, at solens magnetfelt snart vender, hvilket vil resultere i flere solpletter og dermed mere aktivitet.