Vi er midt i klodens sjette masseuddøen: - De færreste ved, hvor fatalt det står til

I dag bruges næsten to tredjedele af Danmarks areal til landbrug, og skal der være plads til mere vild natur, kræver det selvsagt mindre landbrug. Som privatperson kan man gå sammen med sine naboer om at købe landbrugsjord og lave det om til vild natur, foreslår biolog Peter Skødt Knudsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Dyre- og plantearter forsvinder fra jordens overflade i så højt et tempo, at der er tale om en "sjette masseuddøen".

Dette er en genudgivelse. Artikel blev udgivet første gang 28. maj 2023.

Vi ved, hvad der skal til. Men alligevel gør vi ingenting. Eller i hvert fald slet ikke nok mener biolog Peter Skødt Knudsen.

En femtedel af dyr, planter og svampe er truet af udryddelse eller er allerede uddøde i Danmark. Og det går - trods forskellige tiltag - stadig ned ad bakke.

- De færreste ved, hvor fatalt det står til med vores biodiversitet. Arter forsvinder som sand mellem fingrene på os, siger han.

I TV SYDs nye familieprogram 'Dyreræs' udfordrer biolog Peter Skødt Knudsen sin gode ven og dyrenørd Jonas Gadgaard til et vildt og vanvittigt dyreræs, når de på bare fem timer dyster om at finde flest fabelagtige dyr. Foto: Jeppe Michael Milwertz, TV SYD

Biodiversitet kan meget forsimplet oversættes til ‘variationen i den levende natur’, og i TV SYDs familieprogram ‘Dyreræs’ zoomer kameraerne helt ind på de mærkværdige, sjældne og finurlige dyrearter, som stadig findes i den syd- og sønderjyske natur.

Sammen med dyrenørden Jonas Gadgaard er Peter Skødt Knudsen i ottende og sidste afsnit taget til Varde Å i jagten på fem lokale arter.

Den sjette masseuddøen

Problemet er ikke kun dansk. Over hele verden er naturen presset, og forskere taler om, at arter forsvinder fra jordens overflade i så højt et tempo, at der er tale om en "sjette masseuddøen".

Altankasser og private haver med insekthoteller løser ikke problemet

Peter Skødt Knudsen, biolog

Senest, Jorden oplevede en masseuddøen, var for 65 millioner år siden. Dengang slog en asteroide ned i Mexico og skabte fatale konsekvenser for livet på Jorden. Blandt andet forsvandt dinosaurerne i løbet af kort tid.

Tidligere masseudryddelser

For ca. 443 mio. år siden betød en voldsom istid, at vandstanden i verdens have faldt med op mod 100 meter. Den efterfølgende afsmeltning efterlod havene stort set uden ilt, og op mod 70 procent af alle klodens arter, der fortrinsvis var havdyr, uddøde.

For ca. 360 mio. år siden blev op mod 70 procent af alle arter igen udryddet. Masseudryddelsen skete formentlig som følge af dramatiske klimaændringer fra varme til kulde, der ødelagde de tropiske marineøkosystemer, der udgjorde en stor del af alt liv.

For ca. 250 mio. år siden indtraf historiens mest omfattende masseudryddelse. Voldsomme vulkanudbrud i Sibirien menes at have forårsaget en omfattende global opvarmning, der kostede omkring 95 procent af alt liv på kloden.

For ca. 200 mio. år siden blev 75 procent af alle arter udryddet, sandsynligvis på grund af vulkansk aktivitet.

For ca. 65 mio. år siden indtraf den femte store masseudryddelse, som menes at hænge sammen med et stort meteornedslag på den mexicanske Yucatán-halvø. Op mod 75 procent af alle dyrearter forsvandt, heriblandt dinosaurer og flyveøgler.

Kilde: The Sixth Mass Extinction: fact, fiction or speculation?

Den simple årsag bag denne sjette masseuddøen er ifølge Peter Skødt Knudsen, at vi mennesker og vores aktiviteter efterhånden fylder så meget, at der ikke længere er plads til naturen.

 - Problemet er, at vi har vænnet os til den menneskepåvirkede natur, som den ser ud i dag. Ingen kan rigtigt huske den naturlige danske natur, og derfor er det svært at forestille sig, hvordan der kan komme til at se ud, når vi får en sund og velfungerende natur igen, siger han og henviser til Kragelund Mose.

I femte afsnit af Dyreræs besøger Peter Skødt Knudsen og Jonas Gadgaard (på billedet) Kragelund Mose. Her har en privatperson genskabt området, så dyr og planter nu kan udvikle sig frit uden menneskelig påvirkning. Foto: Wasabi Film

Her går vandbøfler og uldgrise frit omkring og hjælper naturen med at vokse på egne præmisser. Det skaber levesteder for mange arter og øger dermed biodiversiteten.

Ifølge Biodiversitetsrådet er balancen mellem vild natur og menneskepåvirket natur så skæv, at det i dag kun er 2,3 procent af det danske areal, der reelt kan kaldes beskyttet natur.

Derfor satte EU i 2022 en målsætning om at skabe mere beskyttet natur, og i Danmark lyder målet, at 30 procent af landarealet skal omlægges til beskyttede områder.

Som privatperson kan man gå sammen med sine naboer om at købe landbrugsjord og lave det om til vild natur

Peter Skødt Knudsen, biolog

- Løsningen på biodiversitetskrisen er plads, plads og mere plads, slår Peter Skødt Knudsen fast, men pointerer samtidig, at udviklingen til trods for EUs målsætning går for langsomt.

- Hver kvadratmeter tæller, men altankasser og private haver med insekthoteller løser ikke problemet. Vi skal have vild med vilje på den store klinge, understreger han.

Hvad er vild natur?

Vild natur er natur, der passer sig selv uden menneskers indblanding.

Det er for eksempel urørt skov, hvor træerne får lov til at vokse op, blive gamle og dø - uden menneskers indblanding. Urørt skov giver plads og gode livsbetingelser til en mangfoldighed af svampe, insekter, fugle og pattedyr. I dag er kun omkring to procent af Danmarks skovareal beskyttet urørt skov, men forskere anbefaler minimum 75.000 ha urørt skov for at bremse tilbagegangen af arter.

Også strande, klitter, klithede, klipper og klinter er vild natur, som formes af vand og vind. Klitheden er et eksempel på en vindudsat, næringsfattig og saltpåvirket naturtype, der på trods af de barske vilkår giver perfekte betingelser for en række dyr og planter.

Kilde: Pladstildetvilde.dk

Hvorfor begyndte vi ikke noget før?

I dag bruges næsten to tredjedele af Danmarks areal til landbrug, og skal der være plads til mere vild natur, kræver det selvsagt mindre landbrug, mener Peter Skødt Knudsen.

Han har derfor to bud på, hvordan man som helt almindelig dansker kan hjælpe den vilde natur på vej.

- Som privatperson kan man gå sammen med sine naboer om at købe landbrugsjord og lave det om til vild natur. Køb ti hektar og et par heste, og lad så naturen udfolde sig upåvirket af mennesker, foreslår han.

Et andet bud er at spise mindre kød. Produktion af kød kræver både plads på marker til dyr og dyrkning af foder, så hvis efterspørgslen på kød falder, vil det frigøre mere plads til vild natur.

- Jeg vil vædde med, at vi, når vi om 30 år ser tilbage, ikke vil være i tvivl om, at det her var det helt rigtige at gøre. Og vi vil endda spørge os selv, hvorfor vi ikke gjorde det noget før.

38-årig mand sigtet for drab på kvinde i Sønderborg

Politi har det meste af lørdag været til stede i et afspærret område ved Damgaard og Kastaniealle i Sønderborg. Foto: Presse-fotos.dk
M
Udgivet

En 38-årig mand er blevet sigtet for at have dræbt en 67-årig kvinde denne lørdag i Sønderborg.

Lørdag rykkede Syd- og Sønderjyllands Politi klokken 11:02 ud til Damgade i Sønderborg, hvor man fandt en død 67-årig kvinde fra lokalområdet, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Kort efter meldte den 38-årige mand, der nu er sigtet for drab, sig selv. Han fremstilles søndag klokken 10:00 i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg.

- Den foreløbige efterforskning – heriblandt omstændighederne omkring kvindens død og de foreløbige afhøringer – har vist, at kvinden er blevet dræbt af knivstik. Vi er fortsat tidligt i vores efterforskning, og vi kan af hensyn til netop efterforskningen ikke komme ind på nærmere detaljer end dem, vi har oplyst, siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen.

Den afdødes pårørende er underrettet.

Søndag vil Syd- og Sønderjyllands Politi være til stede ved den mobile politistation i Sønderborg, som følge af dagens massive tilstedeværelse. Her kan borgere, der måtte ønske tryghedsskabende dialog, henvende sig.

Erlings honning er et hit i Sydkorea - betaler flere hundrede kroner for ét glas

Foto: TV 2
Udgivet

Biavler Erling Atzen sælger sin honning i en vejbod på Rømø og så i Sydkorea. Hos sidstnævnte er honningen så populær, at de betaler næsten ti gange så meget for det flydende guld, som det koster i vejboden.

Både Erling Atzen og hans bier har travlt. Hvert år producerer og sender de nemlig mellem ét til to tons honning til Sydkorea.

At lige præcis honningen fra Rømø skulle være et hit så langt fra Danmark, har biavleren lidt svært ved at forstå.

- Det er jo nogle unge mennesker, der ønsker at købe honning til eksport. Og så er vi jo sådan lidt indrettet, at selvfølgelig er vi med på den. Men jeg tror nok ikke rigtig på det, forklarer Erling Atzen til TV2.

Honning i Erling Atzens vejbod på Rømø. Foto: TV 2

Først lød aftalen på 300 kilo honning, men nu er det minimum et ton honning, der sendes de cirka 8.300 kilometer sydøst på.

- Man kan godt blive lidt stolt, når man ser sin honning blive solgt på den måde, fortæller honningproducenten.

Hvad er honning

Honning er nektar fra blomster som bierne har bearbejdet, så den kan gemmes som forråd til vinteren. Honningbierne lagrer honningen i vokstavler, som biavleren efterfølgende høster.

Bierne samler nektar i forskellige blomster ved at suge nektaren op i deres honningmave. I honningmaven er der enzymer som reagerer med nektaren. Hjemme i bistadet inddampes nektaren så vandindholdet kommer under 20%. I hele processen nedbrydes nektarens store sukkermolekyler, ved hjælp af enzymerne, til hovedsagligt drue- og frugtsukker – honningen modner.

Når honningen er moden, lukker bierne honningcellerne med et låg af voks.

Sådan laves den cremede honning

For at frembringe den velkendte cremede, smørbare honning, rører biavleren i den flydende honning, så undgås de store krystaller der gør honningen grynet.

Honning består hovedsagligt af frugt- og druesukker, lidt protein og mineraler, samt naturlige duft- og smagsstoffer. Smag og duft stammer fra de blomster bierne har hentet nektaren i. Derfor smager honning forskelligt, alt efter hvilke blomster bierne har besøgt.

Kilde: Danmarks Biavlerforening

At honningen fra Danmark er i høj kurs i det asiatiske skyldes, at honningen har et særpræg, som de kvalitetsbevidste sydkoreanere gerne betaler for.

Flydende dansk guld

Erling Atzen sælger ikke kun sin honning i Sydkorea. Det foregår også i vejboden hjemme på Rømø. Her kan lokale og andre gøre et decideret kup - i hvert fald set fra sydkoreaneres side.

I vejboden, hvor han stadig sælger størstedelen, koster 380 gram 38 kroner. I Sydkorea må de slippe omkring 300 kroner for 225 gram Rømø-honning. Til sydkoreanerne kommer honningen dog også i et mere eksklusivt antræk end i vejboden.

Pakken med efterårs-, sommer- og forårshonning fra Erling Atzen. Foto: TV 2

Der kan de nemlig få en eksklusiv pakke af efterårs-, sommer- og forårshonning, hvor Erling Atzen har sat hvert enkelt mærkat på med egen hånd.

Ifølge Danmarks Biavlerforening er interessen for dansk honning voksende, og det er ikke tilfældigt.

- Det særlige ved biavlen i Danmark er, at den afspejler den natur, vi har i Danmark. Altså er det en honning, der bliver fast og cremet på grund af de planter, vi har her, forklarer Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder hos Danmarks Biavlerforening.

Smilet er stort hos Erling Atzen, hvis honning går som varmt brød både på Rømø og i Sydkorea. Foto: TV 2

Skulle efterspørgsel på den danske råvare stige i endnu højere grad, så er biavleren på Rømø også klar til at skrue op.

- Jeg skal lave lidt tilretninger i produktionen for at kunne producere den større mængde honning, men det er ikke noget, der skræmmer mig. Det vil jeg kun synes er sjovt, fortæller Erling Atzen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com