Vejle og Kolding er med i kapløbet om at blive Danmarks vildeste kommune
Ti af landets kommuner er med i kapløbet om at blive udnævnt som Danmarks vildeste kommune. Vejle og Kolding er blandt de kommuner, der kan vinde en million kroner.
Den 19. september bliver Danmarks vildeste kommune kåret af Miljøminister Lea Wermelin og et dommerpanel. Ti kommuner er videre i konkurrencen, hvor målet er at få mere vild natur i Danmark.
I halvandet år har landets 98 kommuner arbejdet været med i en ny folkebevægelse for at skabe mere vild natur - både til lands og til vands - i håbet om at vinde titlen som Danmarks vildeste kommune og en million kroner.
Mere plads til naturen
Resultatet af konkurrencen er biodiversitetsprojekter, der har sørget for at give naturen mere plads. Vilde blomsterbede, højt græs og lange kvashegn er at finde i hele Danmark, siden Lea Wermelin satte gang i konkurrencen i marts 2021.
De ti kommuner, der er videre i konkurrencen
- Albertslund Kommune
- Fredensborg Kommune
- Herning Kommune
- Kolding Kommune
- Middelfart Kommune
- Lolland Kommune
- Odense Kommune
- Odsherred Kommune
- Syddjurs Kommune
- Vejle Kommune
- Vordingborg Kommune
Blandt de ti norminerede er Kolding og Middelfart Kommuners fællesprojekt "Vilde Lillebælt", der skal skabe bedre forhold for dyr og planter i og omkring Lillebælt.
- Det er et kæmpe skulderklap til alt det arbejde, vi i fællesskab med forskningsinstitutionerne, forvaltningerne og de frivillige har lagt i projektet, siger udvalgsformand i Middelfart Kommune, Jacob Nielsen.
Du kan også stemme
Alle danskere er inviteret til at afgive deres stemme i konkurrencen, og borgernes stemmer vægter ligeså meget som dommerpanelets.
- Det bliver svært at finde en vinder blandt ti så gode naturprojekter. Derfor vil vi meget gerne høre, hvem danskerne synes fortjener at vinde titlen som Danmarks vildeste kommune, siger miljøminister Lea Wermelin.
Jørn Chemnitz Kristiansen, der er udvalgsformanden i Kolding Kommune, opfordrer alle til at stemme på projektet "Vilde Lillebælt".
- Vi er slet ikke færdige med dette fantastiske projekt, og vi skal have endnu flere bæltkommuner med i de fremtidige indsatser.
Når dommerpanelet mødes næste gang, skal de finde vinderen af konkurrencen.
Den 19. september holdes der et kåringsevent, som bliver sendt live på Facebook.