Sportsbane var højest vurderet - nu gør kontrovers den ubrugelig

Det er ikke til at spille på discgolfbanen i Hedensted for tiden. Foto: Privat
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En uenighed mellem Hedensted Kommune og Østjysk Discgolf Klub betyder, at den nyopførte bane ved Hedensted Søerne slet ikke bliver brugt.

Der er helt mennesketomt på Østjysk Discgolfbane i Hedensted.

Banen har kun eksisteret i to år og blev etableret som noget af det første ved Hedensted Søerne, da Hedensted Kommune besluttede, at området skulle være et nyt rekreativt sted.

Men når man kigger udover den forholdsvis nye bane, kan man ikke få øje på andet end græs, der er ved at overtage hele området. Så højt, at banen er ubrugelig.

- Vi føler os forrådt og som en flok lykkelige idioter, siger Rasmus Nordstrøm Hansen, der er næstformand i Østjysk Discgolf Klub.

Næstformanden henviser til en uoverensstemmelse mellem foreningen og Hedensted Kommune.

Aftale - men om hvad?

Da Østjysk Discgolf Klub i 2020 igangsatte planerne om at etablere en discgolfbane, var det efter aftale med Hedensted Kommune om, at foreningen skulle stå for etablering, finansiering og vedligehold af småting som at klippe buske ned og slå græsset omkring kurvene, mens kommunen skulle stå for at klippe de store græsarealer med en stor græsslåmaskine.

Etablering af den 1,5 kilometer lange discgolfbane kostede 250.000 kroner, som foreningen fik samlet sammen med hjælp fra store fonde. Igen i år er der kommet penge fra forskellige fonde, men de penge må udelukkende bruges til anlæg, ikke drift. 

Det er svært at finde discen, når man kaster den ud over så højt græs på banen. Foto: Privat

Rasmus Nordstrøm Hansen forklarer, at græsset gerne skal slås fem til seks gange om året og koster ifølge oplysninger fra kommunens udvalgsmøder et sted mellem 2.800 og 3.800 per gang.

Men efter flere møder og dialog med kommunen, er der stadig ikke kommet styr på, hvem og hvordan græsset skal slås.

- Det er ikke en fordel, at hele arealet bliver slået, for det skal være vild natur. Men der, hvor vi kaster disken, og hvor den lander, der skal det altså være klippet. Vi kan kaste op til 120 meter med discen, og så går det altså ikke, at man skal lede i to meter højt græs, fortæller Rasmus Nordstrøm Hansen.

Hvad er discgolf?

I discgolf kaster man en mindre frisbee ned i kurve på et større udendørsareal. Sportsgrenen er sammensat af golf og frisbee.Frisbeegolf eller discgolf begyndte i 1960'erne.

 Banens huller består af kurve, hvor der er påmonteret kæder, og man spiller med specielt fremstillede frisbee'er, der er optimeret til discgolf.

Reglerne ligner til forveksling dem for almindelig golf og ligesom almindelig golf opereres der med begreber som "out of bounds", strafslag og teested.

Reglerne om beregning af spilleres handicap udregnes i det store og hele efter samme principper som ved almindelig golf.

Der findes en række klubber, som er organiseret under Dansk Disc Golf Union og Dansk Frisbee Sports Union.


Ifølge Hedensted Kommune er det dog en anden aftale, der er indgået.

- Det, jeg kender til sagen, er, at der foreligger en skriftlig aftale om, at Hedensted Kommune skulle passe arealerne indtil udgangen af 2021, hvorefter det var op til klubben selv at tage sig af området, siger Ove Kjærskov Nielsen (O), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hedensted Kommune.

Udviklingsønske

I starten af juli havde Rasmus Nordstrøm Hansen og Ove Kjærskov Nielsen et møde om, at der var et princip om, at foreningen selv skulle tage andel i vedligeholdelsen. Her aftalte de mundtligt, at en ordning kunne være, at klubben stod for én klipning om året, mens kommunen vil tage sig af den resterende græsslåning. 

Østjysk Discgolf Klub har 30 aktive medlemmer, der betaler 300 kroner om året for at være medlem. En tredjedel af betalingen går til hovedforbundet, og det efterlader 6.000 kroner i frie midler til drift. Den årlige klipning vil udgøre cirka 17.000 kroner.

- Derfor mener vi, at vi kan betale for én græsslåning om året, men mere har vi ikke økonomi til, siger Rasmus Nordstrøm Hansen.

For næstformanden er det svært at forstå, hvorfor kommunen ikke kan bidrage med hjælpen til vedligeholdelsen set i forhold til, hvad sådan en discgolfbane gør for nærområdet.

- Kommunen havde et brændende ønske om at udvikle området. Vi har gjort alt det, vi aftalte, så kommunen skal faktisk bare slå græsset, siger han og forklarer at de blandt andet har givet lokale skoler mulighed for frit at benytte banen med udstyr fra foreningen. 

Da græsset var lavt, var der godt gang i sporten på banen. Foto: Privat

Kan blive nedlagt

I begyndelsen af 2022 blev der afholdt en turnering på discgolfbanen med rangliste. Her blev banen vurderet med en rating på 4,2 ud af 5.

- De seneste vurderinger lyder på 0,0, for man kan ikke bruge banen, siger Rasmus Nordstrøm Hansen opgivende.

I værste fald kan uoverensstemmelsen få endnu større konsekvenser, end den allerede har.

- Hvis ikke vi når til enighed, så må vi jo nedlægge banen, og det er jo en skam, siger næstformanden.

Kan I ikke bare selv slå græsset?

- Det har vi hverken tid eller økonomi til. Vi har 30 betalende medlemmer, men der er jo mange andre, der spiller på banen, som er gratis. Og både vi og kommunen vil jo gerne have folk ud i naturen, siger Rasmus Nordstrøm Hansen.

Hos Kommunen betvivler man de mundtlige aftaler, men vil gerne mødes med foreningen igen og tale om mulighederne. Derfor har Teknik- og Miljøudvalget nu inviteret Østjysk Discgolfklub til et møde på tirsdag.

- Så er det op til dem, om de vil gå i dialog med os igen, siger Ove Kjærskov Nielsen.

Thomas Nørgaard lever i dag af det gode råd, han fik for 25 år siden

Thomas Nørgaard var ungdomsspiller i Brøndby IF, men klarede ikke vejen til professionel fodbold. Foto: Daniel Just Schram, Tv Syd
Udgivet

Sønderjyske og Thomas Nørgaard møder søndag Brøndby IF i efterårets sidste hjemmekamp. Modstanderne spiller en stor rolle i fortællingen om sønderjydernes cheftræner.

Da Thomas Nørgaard var 17 år stod han på tærsklen af et liv som professionel fodboldspiller.

Han var på kontrakt i Brøndby IF og trænede i år 2000 med Vestegnens superligahold under den tidligere danske landstræner Åge Hareide.

Ingen kender dog dagen, før den er omme. Thomas Nørgaard fik aldrig debut for førsteholdet.

Thomas Nørgaard på træningsbanen i Haderslev. Det var den tidligere Brøndby-træner Tom Køhlert, der opfordrede ham til at gå den karrierevej.

Til gengæld sagde Brøndbys tidligere mestertræner Tom Køhlert noget til ham en dag på træningsanlægget i hovedstadsområdet. Det satte tankerne i gang.

- Hvis du ikke klarer den som spiller, synes jeg, du skal være fodboldtræner. Du har et godt hoved, og dine holdninger er mange, husker Sønderjyskes cheftræner Thomas Nørgaard ordene fra den i dag pensionerede fodboldtræner.

- Det var nok der, jeg for alvor begyndte at overveje, om det kunne være det, jeg skulle lande i, siger han.

Var du enig i den analyse af dig?

- Jeg var en central midtbanespiller, som bildte mig selv ind, at jeg havde svarene på de fleste ting. Det delte jeg da ud af til holdkammerater og trænere. Jeg tror, at temperamentet og ikke mindst nysgerrigheden på spillet og holdningerne til, hvad der var rigtigt og forkert, havde Tom Køhlert fuldstændig ret i, siger Thomas Nørgaard.

Tom Køhlert var den første træner til at vinde danmarksmesterskabet med Brøndby. Derudover har han vikarieret i cheftrænerstolen af flere omgange - senest fra 2007-2008. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Drømmen om at diktere spillet fra sidelinjen voksede sig også større end selv at stå i manegen, som dagene gik.

Thomas Nørgaard blev dog også tvunget til at tænke sådan for at være en del af fodboldens elite i dag.

Talentet rakte ikke til Superligaen

Thomas Nørgaard bar anførerbindet på U-17 og U-19-ligaholdet i Brøndby IF, men da ungdomsårene var forbi, blev konkurrencen for stor.

Klubben havde flere dygtige spillere på samme position. Derudover bød yngre kræfter som eksempelvis de senere landsholdsspillere Thomas Kahlenberg og Michael Krohn-Dehli sig også til.

Thomas Nørgaard var manden, der bragte Sønderjyske tilbage i Superligaen i sommer. Han forlængede i april sin kontrakt med klubben frem til 2027. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Ungdomsanføreren så skriften på væggen. Han stoppede derfor ifølge ham selv på eget initiativ i Brøndby i 2001 til fordel for barndomsklubben Herlev IF, der spillede i Danmarksserien.

- Jeg havde ikke nogen intentioner om at blive ved med at jage noget. Jeg kunne sagtens se, at der kom nogle dygtigere spillere op. Der er jeg den type, der tænker, at det er nemmere, at jeg trækker stikket og finder på noget nyt at lave, siger Thomas Nørgaard.

Udover manglende talent satte to skader også de sidste søm i en brast spillerkarriere. Den ene skade var i håndleddet, som han fik i tiden i Brøndby. Den anden skavank præger ham stadig i dag.

Kan ikke have fodboldstøvler på

Thomas Nørgaard har modsat sine kolleger i Sønderjyskes trænerstab ikke fodboldstøvler på, når han træner superligatruppen i Haderslev.

Det kan han nemlig ikke.

Thomas Nørgaard er født med slidgigt i den ene storetå, og derfor bliver smerterne for store, når han har en tætsiddende fodboldstøvle på.

Han render i stedet rundt i et par kondisko med plads til tæerne.

Thomas Nørgaards skovalg på fodboldbanen ligegyldigt vejrforhold. Foto: Daniel Just Schram, Tv Syd

Skotøjet påvirker ikke hans evner som fodboldtræner, men skaden var medårsag til, at han stoppede med at spille fodbold som 26-årig.

Farvellet skete dog ikke med ærgerlige miner.

- Jeg fik opereret en misdannelse væk, da jeg var midt i tyverne. Det kom jeg aldrig helt tilbage fra, og det er også grunden til, at jeg ikke kan have fodboldstøvler på i dag. Jeg brugte til gengæld fem år på at finde ud af, at det var fantastisk at arbejde med unge mennesker, siger Thomas Nørgaard.

Thomas Nørgaard var sideløbende tiden som spiller i Herlev også træner for nogle af ungdomsholdene. Derudover uddannede han sig også til folkeskolelærer.

Thomas Nørgaard kan stadig trække på sine pædagogiske egenskaber fra klasselokalet i folkeskolen til fodboldbanen. Han underviste i dansk, idræt og engelsk. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Et farvel som fodboldspiller skete dog også for at se, hvad trænerpotentialet kunne føre til.

Virkeligheden viste, at det ikke var tomme ord, som Tom Køhlert gav Thomas Nørgaard for knap for 25 år siden.

Cheftræner som 31-årig

Den daværende 1. divisionsklub AB havde i 2009 snøren efter Thomas Nørgaard. Han blev i første omgang træner for hovedstadsklubbens U-17 hold. Fire år senere tilbød klubben ham hvervet som cheftræner i en alder af 31 år.

Thomas Nørgaard fra tiden som cheftræner i Lyngby Boldklub. Den dengang 35-årige superligatræner blev fyret efter nedrykning fra Superligaen i 2018. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Siden har han været forbi klubberne Lyngby, B.93 og den tjekkiske topklub Sparta Prag som enten chef- eller assistenttræner, inden han i januar 2023 kom til Sønderjyske.

CV: Thomas Nørgaard

2023-nu: Cheftræner, Sønderjyske Fodbold

2022-2023: Assistenttræner under Brian Priske, Sparta Prag

2020-2022: Cheftræner, B.93

2017-2018: Cheftræner, Lyngby Boldklub

2015-2017: Assistenttræner under David Nielsen, Lyngby Boldklub

2013-2015: Cheftræner, AB

2012-2013: Assistenttræner under Henrik Lehm, AB

2009-2012: Cheftræner, AB U-17

Dyrker ikke tidligere bekendtskaber

42-årige Thomas Nørgaard står søndag overfor netop Brøndby IF. Han respekterer klubben, men han tænker ikke meget på Vestegnstiden i dag.

Thomas Nørgaard var manden, der bragte Sønderjyske tilbage i Superligaen i sommer. Han forlængede i april sin kontrakt med klubben frem til 2027. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Nu har jeg været sammen med min kone i rigtigt mange år, og jeg har aldrig været typen, der dyrkede tidligere bekendtskaber. Når noget sluttede, bevægede jeg mig videre.

- Mine minder fra Brøndby vil altid bestå, og de har formet en stor del af den fodboldmand og det menneske, jeg er i dag. Men ellers har jeg ikke dyrket Brøndby synderligt, så der er mange gode minder men ikke mere end det, siger Thomas Nørgaard.

Hvilket nyt minde, Thomas Nørgaard får om Brøndby, ses søndag klokken 16. Opgøret vises på TV 2 Sport X og TV 2 Play.

Kokken her er ligeglad med næring og vitaminer

Det handler ikke om næring, proteiner og vitaminer i køkkenet på Sct. Maria Hospice. Det handler om lækker mad på patienternes betingelser. Foto: Alexander Klemp, TV SYD
A
Udgivet

Mathias Filtenborg Ottesen er køkkenleder på Sct. Maria Hospice i Vejle.

Når patienter og pårørende på det vejlensiske hospice skal have mad, kan de kigge langt efter en menu på opslagstavlen.

Hvis patienten kan spise én frikadelle, én skefuld sovs og én skefuld kartoffelmos, giver det en følelse af succes

Mathias Filtenborg Ottesen, køkkenleder

Det bruger de ikke her. Fordi mange af patienterne er så langt i deres sygdomsforløb, at køkkenleder Mathias Filtenborg Ottesen hellere vil forkæle hver patient end at holde sig til en fast menu. Ofte kan patienterne ikke spise særlig meget, smage, tygge eller sluge fast føde.

Mathias Filtenborg Ottesen kom til Sct. Maria Hospice for knap tre år siden. Før det lavede han mad på restauranter i København. Foto: Alexander Klemp, TV SYD

Fordi patienterne lider et stort kontroltab, når noget så basalt som indtagelse af føde er svært. Dansk kultur er forankret i at sidde sammen og spise. Vi har store måltider til jul, påske, fødselsdage og andre festlige begivenheder. Når appetitten er vigende eller svigtende, er det Mathias Filtenborg Ottesens rolle at tage hånd om det.

- Hvis patienten kan spise én frikadelle, en skefuld sovs og en skefuld kartoffelmos, giver det en følelse af succes, siger han.

TV SYD har fulgt patienter og personale på Sct. Maria Hospice i Vejle, hvor patienter sent i sygdomsforløbet kommer for at blive plejet og forkælet i deres sidste tid.

Hvad skulle være dit sidste måltid?

Dagen begynder med, at Mathias Filtenborg Ottesen spørger alle patienterne, hvad de har lyst til at få at spise den dag.

- Der ligger meget omsorg i at spørge ind til patienternes ønsker, siger han.

Patienterne på Sct. Maria kan frit vælge, hvad de har lyst til at spise. Mathias Filtenborg Ottesen har været køkkenleder i tre år, og i den tid har ingen bestilt store røde bøffer med dyr vin. Patienterne vil have mormormad. Stegt flæsk, kødboller eller noget andet fra det danske køkken.

Denne dag serveres lasagne med krydderurtepesto og marineret spidskål og tomater. Til dessert er der tiramisu. Foto: Alexander Klemp, TV SYD

- Det er comfortfood, trygt og godt. Der foregår rigeligt i patienternes liv, så de skal ikke tage stilling til avanceret rødbedetatar. Det mest specielle jeg har lavet var miniburgere med pulled pork, siger han.

Det er lige meget, om det er fedt mad eller ikke indeholder det hele fra behovspyramiden. Det handler om at nyde.

Det billede genkender sygeplejerske Maria Damgaard Rasmussen. Hun har været på Sct. Maria i fem år og fortæller, at patienterne ofte har lidt et stort afsavn i mad. Det kan være i forbindelse med kemobehandling, kvalme, fysiske forhindringer og madlede.

Nogle patienter kan kun få flydende kost, og her har køkkenet forberedt en smoothie. Foto: Alexander Klemp, TV SYD
Det er vigtigt, at maden ser indbydende ud og indeholder farver. Derudover anrettes den pænt. Det er der bedre tid til end på travle restauranter, siger køkkenlederen. Foto: Alexander Klemp, TV SYD

Mathias Filtenborg Ottesens vil have patienterne til at føle, at de bliver set og hørt, så maden tilpasses den individuelle patients behov. Det er også hospicets opfattelse, at flere patienter spiser mere efter de ankommer til stedet.

Der bliver også brugt energi på at anrette maden pænt, så den ser indbydende ud og ikke bare smidt op på en tallerken. Pænt foldede servietter og måske en blomst på bakken.

Maria Damgaard Rasmussen har været sygeplejerske på Sct. Maria Hospice i Vejle i fem år. Foto: Alexander Klemp, TV SYD

Hospicet spiser også sammen til frokost og aftensmad. Både personale, patienter og pårørende. I det omfang det er muligt.

- Det prioriterer vi højt. Vi har en regel om, at vi ikke snakker sygdom ved bordet. Det skal ikke fylde der, og man skal ikke høre om andres sygdom. Mange synes at det er et dejligt afbræk, siger Maria Damgaard Rasmussen.

Se TV SYDs nye tv-serie fra Sct. Maria Hospice lige her.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com