Vandområdeplan møder kritik fra biolog
Regeringen har netop præsenteret en ny vandområdeplan, som skal forbedre vandmiljøet i vandløb, søer og kystvande.
Vandmiljøet i Vejle Fjord og i andre kyst- og fjordområder skal i fremtiden være fulde af fisk, smådyr og bundplanter.
Det er målet med regeringens nye vandområdeplan, der i dag blev præsenteret.
De kommende år vil regeringen poste 5,7 milliarder kroner i forbedring af vandmiljøet ved for eksempelvis at genslynge vandløb, restaurere søer samt nedbringe mængden af kvælstof blandt andet fra landbruget med 10.400 ton årligt.
Det skal ske, ved at landmænd mod kompensation kan indgå i en frivillig aftale om at rejse skove eller lave lavbundsområder på noget af deres landbrugsjord.
Vandområdeplanen møder kritik
Men regeringens plan møder kritik.
Blandt andet fra biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Ebert.
- Det er helt tydeligt, at planen ikke vil bringe os mål.
Kaare Ebert kritiserer blandt mængden af kvælstof, regeringen ønsker at sænke.
- Forskerne på Danmarks Miljøundersøgelser, som har forsket i vandmiljøet de seneste år, siger, at mængden af kvælstof skal sænkes med 20.000 ton, siger Kaare Ebert.
Derfor mener biologen ikke, at regeringens plan er ambitiøs nok, men han glæder sig over, at vandmiljøet bliver prioriteret.
- Der er kommet en bevidsthed om det, og det er positivt, men samtidig er det ekstra kreperligt, at der ikke gøres tilstrækkeligt, siger Kaare Ebert.
Kloden er jo ligeglad med, om vi sparer på CO2 i Danmark eller i Afrika
Jens Erik Therkildsen, landmand
Vi har et ansvar
Jens Erik Therkildsen fra den lille landsby Farre i Vejle kommune er én af de landmænd, som har afgivet noget af sin jord for at gøre vandforholdene i Farre bæk bedre.
- Igennem tiden har vi ikke været for gode ved naturen, så det skal vi jo rette op på, siger Jens Erik Therkildsen.
Knap 4,4 milliarder skal bruges på nedbringe kvælstofforbruget. Landbruget stod fra 2016-2018 for 69% af den samlede kvælstofudledning.
Derfor rækker regeringen ud til landmænd om frivilligt til at afgive noget jord.
- Kloden er jo ligeglad med, om vi sparer CO2 i Danmark eller i Afrika, siger landmanden, Jens Erik Therkildsen, og forsætter:
- Men vi har selvfølgelig et ansvar.
Det er fem år siden, Jens Erik Therkildsen afgav en del af sin jord.
- Det hjælper jo også på landmændenes omdømme, at vi gør noget for at holde kvælstof og fosfor væk, siger Jens Erik Therkildsen.
- Vi skal være realistiske
Folketingsmedlemmet Birgitte Vind (S) mener også, at tilstanden i de danske vandområder er alarmerende.
- Vi har jo givet en anden bunden opgave med, at vi skal have have sænket kvælstofudledningen markant inden 2027, siger Birgitte Vind (S) og forsætter:
- Det betyder jo også, at vi skal følge nøje, og at vi jo allerede i 2024 skal se, om nogle af de projekter, vi har sat i gang, giver pote.
For at komme i mål kræver det blandt andet, at landmændene frivilligt går med til at opgive noget af deres landbrugsjord mod kompensation.
Hvorfor baserer I den her del af planen på frivillighed?
- Altså, vi må erkende, at der jo ikke to landmænd, der har ens vilkår, og derfor bliver vi også nødt til at se, hvordan vi kan lande nogle aftaler, der giver mening forskellige steder, siger Birgitte Vind (S) og forsætter:
- Men det er også sådan, at hvis ikke landmændene frivilligt går med, jamen så må vi jo ty til andre metoder, som er mere håndfaste. For vi skal også huske, vi skal være realister i det her, men vi skal også gøre det ordentligt, så vi får alle med.
