Valgforsker forventer lav valgdeltagelse i dag
Ved det seneste EU-parlamentsvalg slog stemmeprocenten alle rekorder og endte på knap 66,1 procent.
Men det vil komme meget bag på valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, hvis rekorden bliver slået denne gang.
Faktisk forventer han en markant lavere valgdeltagelse denne gang - omkring 50 procent.
- Det seneste valg faldt sammen med en stor mobilisering på klima og med et folketingsvalg kort tid efter, som nok var den største årsag til, at stemmeprocenten nåede så højt op, siger Kasper Møller Hansen.
Han noterer sig, at valgkampen har været præget af mangel på temaer, der på samme måde som klimaet sidste gang kan trække folk af huse og hen til stemmeurnerne.
Og så har det været småt med meningsforskellighederne blandt størstedelen af partierne.
- Jeg tror, at det er svært for mange vælgere at se forskel på partierne, blandt andet når det gælder klima, hvor alle efterhånden er enige om et reduktionsmål på 70 procent.
- Og hvis man ikke kan se forskel, så kan det virker formålsløst at stemme, siger Kasper Møller Hansen.
Han tror også, at manglen på store profiler kan spille negativt ind, når det gælder valgdeltagelsen.
- Man ser jo også, hvordan partiledere er trådt til og optræder sammen med ukendte kandidater på valgplakaterne for at agere blikfang. Det vidner også om, at kandidaterne fylder mindre i egen ret, siger han.
Det er tiende gang, at der holdes EU-parlamentsvalg i Danmark. Den laveste valgdeltagelse forekom ved valget i 1989, da 46,2 procent stemte.
Kun tre af de ni hidtil afholdte valg er endt med en stemmeprocent under 50.
