![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjMvMTEvMjgvc25lLWktamVsbGluZy5qcGc=/sne-i-jelling.jpg?fm=jpg&w=4096&h=3072&s=638bc5e059049bb6a74b285122c56ae4)
Trekantbrand skruer ned for indsatsen
Trekantbrand skruer ned for indsatsen. Det er først og fremmest vand, der har givet problemer. Derfor har det lettet beredskabets arbejde, at nedbøren er slået om til sne.
Trekantbrand har haft den megen regn som det største problem.
- Det er gået rimeligt nemt. Vi har pumpet hele natten i Kolding, men det er kun det ene sted, så det er til at overskue, siger Jarl Vagn Hansen, beredskabsdirektør, Trekantbrand.
Jarl Vagn Hansen husker tilbage på lige præcis den 4. januar 2017, hvor de også kæmpede med vandet.
- Jordmagasinerne er fyldte, og vandstanden er høj. Det er åbenbart noget, der kommer oftere og oftere, siger beredskabsdirektøren.
Han sætter sin lid til, at sneen vil blive liggende lidt, inden den smelter, så vandstanden kan falde, inden alt smeltevandet skal væk.