Tæt trafik ved grænsen
Der er i øjeblikket tæt trafik fra afkørsel 76 Padborg mod grænsen til Tyskland.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.
Ifølge den danske politikreds skyldes køen, at det tyske politi har indført midlertidig grænsekontrol i forbindelse med EM-slutrunden i vores naboland.
På grund af den tætte trafik opfordrer Syd- og Sønderjyllands Politi til, at man finder alternative ruter, hvis man skal til Tyskland.