Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Syd- og Sønderjylland stærkt repræsenteret til DM

Det er absolut ikke uden syd- og sønderjysk repræsentation, når der i disse dage kæmpes om medaljer i Herning under DM-ugen.

2.500 atleter mødes for at kæmpe om 135 medaljesæt i 40 forskellige sportsgrene.

Af deltagere fra vores landsdel finder du blandt andet Nikolai Terteryan og Alberte Kjær Pedersen, som begge skal repræsentere Danmark i det nærtforestående OL i henholdsvis boksning og atletik. Også Rasmus Hembo Mathiasen, der er Danmarks bedste juniorspiller i tennis, deltager i festlighederne.

14-årige Thies Reinerink fra Varde skal også prøve at skyde medaljer hjem. Ham kan du læse mere om i artiklen nedenfor.

Foto: Kåre Viemose
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Se billedet: Dronning Mary overrækker fornem pris

Søndag blev en stor dag for Hjernesagen, som fik fornemt besøg af dronning Mary.

Landsforeningen fejrede nemlig 30-års jubilæum i DGI Huset i Vejle, hvor Hjernesagens Forskningslegat og Hjernesagens Ærespris skulle overrækkes. 

De priser blev overrakt af dronningen. 

Modtagere af Hjernesagens Ærespris (fra venstre) Peter Meyer, H.M. dronning Mary, Kenneth Bremer og Yago Bundgaard Foto: Kåre Viemose

Da dronning Mary ankom til Vejle søndag formiddag, blev hun først budt velkommen af 8-årige Johanne Annebelle Serup Søgaard, som har en helt speciel historie. 

Johanne Annebelle Serup Søgaard byder dronning Mary velkommen til Vejle. Foto: Kåre Viemose

Hendes historie kan du blive klogere på her:

Foto: Pressefotos.dk
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politi melder nyt ud om fund af død person i Ribe Å

Fredag fandt en kommunal medarbejder en død person i Ribe Å.

Fundet har ført til undersøgelser fredag, lørdag og søndag, hvor politiet, Beredskabsstyrelsen og dykkere fra Forsvaret har været til stede. 

Nu er der så nyt i sagen.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse, at de foreløbigt afslutter arbejdet ved Ribe Å, og undersøgelser fra stedet vil den kommende tid fastslå en identitet på den afdøde. 

De varsler dog, at det kan tage flere uger, før prøverne er klar. Herfra vil politiet underrette pårørende. 

Politiet oplyser yderligere, at der ikke er grund til at tro, at en kriminel handling ligger bag dødsfaldet.

Foto: Kathrine Erbo Kjær
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Dyre regninger går ud over elitesvømmernes præstationer

- Det giver udfordringer hos svømmerne, når regningerne skal betales. Og det kan ses i deres performances.

Det forklarer Søren Juel, der er formand i Vejle Svømmeklub.

Han og cirka 50 andre frivillige var over weekenden med til at arrangere et kombineret klubmesterskab og sponsorstævne i Vejle Svømmeklub.

Her skulle der samles penge ind til klubkassen - som blandt andet skal bruges på at hjælpe med at finansiere nogle af klubbens elitesvømmers stævneomkostninger.

- Det ender med at blive sporten for de få, fordi det er så dyrt. Og det er lidt sjovt, for jo bedre de gør det, jo større er omkostningerne også. Det er bare en præmis, man skal forholde sig til.

Elias Elsgaard er en af Vejle Svømmeklubs største talenter. Foto: Kathrine Erbo Kjær

20-årige Elias Elsgaard er en af Vejle Svømmeklubs helt store talenter - som også skal til EM i Beograd i august.

- Han er på SU og bruger i hvert fald over 50.000 kroner om året sin svømning, forklarer Søren Juel.

Sidste år blev der samlet cirka 335.000 kroner ind til det kombinerede sponsorstævne og klubmesterskab. I år blev det omkring 330.000.

Og Søren Juel ved af erfaring, hvor dyrt det er at svømme med i de store konkurrencer.

- Jeg har selv to sønner, som svømmer på højt niveau - og vi budgetterer med 30-40.000 om året pr. person. Det render hurtigt op, når der er stævner, træningslejre og udstyr. 

Foto: Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Team Esbjerg vinder bronze

Det var en af de større lussinger, der lørdag ramte Team Esbjerg, da de med et enkelt mål missede kvindernes Champions League finale.

Det betød, at træner Jesper Jensen og hans tropper i rød og sort søndag eftermiddag skulle spille om bronzemedaljerne mod franske Metz.

Bookmakerne havde inden opgøret vestjyderne som favoritter i MVM Dome i Budapest - og den rolle levede de op til med en 37-33.

Det stod ellers fuldstændig lige 18-18 til pause, men især de to norske stjerne Nora Mørk og Henny Reistad steppede op efter pausen og sikrede sejren med hele 13 mål hver. 

Det var samtidig Jesper Jensens sidste kamp i spidsen for Team Esbjerg i denne omgang. Han stopper i klubben, når hans kontrakt udløber 30. juni. 

Foto: Frank Sørensen, TV Midtvest
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den store gedehams er vågnet, og der er ekstraordinært mange

Den 1. juni trådte vi officielt ind i sommermånederne, og det samme gjorde den store gedehams - for nu er dronningerne vågnet til dåd.

Det fortæller naturvejleder Jan Kjærgaard til TV Midtvest.

- Min fornemmelse er helt klart, at der er flere end, der plejer at være, siger han.

Ifølge naturvejlederen ligger forklaringen måske i, at det sidste år var et godt yngleår for den store gedehams.

Mange af os kan nok også nikke genkendende til, at vi er ekstra opmærksomme, når vi hører dens summen. Men der er, ifølge Jan Kjærgaard, ingen grund til at være bange.

- Når den er så stor, så behøver den ikke være særligt aggressiv, for folk skal nok have respekt for den. Og det er det, vi oplever – folk har respekt. 

Foto: Caroline Ahrenkiel
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Minister gik med, da Klovneløbet løb af stablen

I Bramming slog de søndag formiddag dørene op for den første udgave af Klovneløbet.

Det er et familieløb, som støtter foreningen Danske Hospitalsklovne. Billetprisen er 70 kroner, hvoraf samtlige 70 kroner ubeskåret går til foreningen.

- Op til løbet var det stressende, for meget skulle være i orden, men alle så glade og positive ud. Og så var vi var rigtig glade efter afviklingen, fortæller Tove Hansen, der er en af de tre frivillige arrangører. 

Tove Hansen havde satset på cirka 125 deltagende, men det tal blev gjort til skamme. For med på den 2,5 kilometer lange rute deltog hele 275. Og blandt dem var den danske vicestatsminister Troels Lund Poulsen, som fik udfordret den vestjyske natur. 

- Stor ros til de lokale frivillige for at lave et virkelig fint løb for store og små. Danske Hospitalsklovne gør et vigtigt og godt stykke arbejde, som jeg støtter helhjertet. Jeg er meget glad for, at jeg måtte være med her i Bramming, sagde Venstres formand foran de fremmødte. 

Venstres formand holdte en kort tale for de deltagende i Klovneløbet Foto: Caroline Ahrenkiel
Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nu venter mere broget vejr

Søndag er vinden frisket op fra nordvest, og derefter går vi ind i en periode med vestlige vinde. Det bliver køligere og forsat ustadigt med lavtryk, fronter og byger.

Næste uge ser koldere og vådere ud end normalt for ugen, og det gør ugen efter også – dog med en lille bedring mod det lidt lunere og knap så våde vejr.

Det oplyser TV 2 Vejret. 

Du kan se mere til vejret i juni i artiklen herunder.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hackerangreb mod Ticketmaster.dk - brugere skal skifte kodeord

Har du bestilt billetter til komikeren Jakob Tranes show i Vejle eller andre arrangementer på Ticketmaster.dk? Så skynd dig at skifte kodeord!

Billetplatformen har nemlig været udsat for et større hackerangreb. Det oplyser Ritzau.

- Man skal især være opmærksom, hvis man bruger samme kodeord flere steder. Så skal man have lavet et nyt alle de steder, siger professor i cybersikkerhed Jens Myrup Pedersen fra Aalborg Universitet til Ritzau.

Han anbefaler også, at man i den kommende tid holder øje med, om der bliver trukket penge fra det betalingskort, man har brugt på Ticketmaster.dk.

Sker det, skal man få kortet spærret.

Foto: Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Team Esbjerg-træners sidste kamp: Vi skal gå all-in

Søndag er det et spørgsmål om medaljer eller ej, når Team Esbjerg går på banen i kvindernes Final4 Champions League bronzekamp.

Udover kampen om bronzemedaljerne mod franske Metz, så er det også træner Jesper Jensens sidste kamp i spidsen for de vestjyske kvinder. Hans kontrakt udløber den 30. juni i år.

- Nu kan vi gå all in, og det synes jeg er vigtigt, og det tror jeg også, vi kommer til at se, siger træneren.

Lørdag kunne Team Esbjerg have spillet sig i Champions League-finalen, men et enkelt mål gjorde forskellen, da de tabte 23-24 til ungarske Gyor.

- Det bliver en kamp, som handler om overskud. En kamp, der handler om at finde kræfterne til at spille den. Ved en finale kommer kræfterne af sig selv, men vi har en stor skuffelse at håndtere, og det er en stor opgave. For begge hold. Men vi har en lille fordel af, at vi spillede den første kamp i lørdags, for det giver os nogle ekstra timer, fortæller Jesper Jensen.

Kampen spilles klokken 15 i MVM Dome i Budapest. 

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com