![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMDYvMDIvdHJvZWxzLWx1bmQta2xvdm4ucG5n/troels-lund-klovn.png?fm=jpg&w=1490&h=988&s=e1fd7396d204e88b4839c79175420956)
Minister gik med, da Klovneløbet løb af stablen
I Bramming slog de søndag formiddag dørene op for den første udgave af Klovneløbet.
Det er et familieløb, som støtter foreningen Danske Hospitalsklovne. Billetprisen er 70 kroner, hvoraf samtlige 70 kroner ubeskåret går til foreningen.
- Op til løbet var det stressende, for meget skulle være i orden, men alle så glade og positive ud. Og så var vi var rigtig glade efter afviklingen, fortæller Tove Hansen, der er en af de tre frivillige arrangører.
Tove Hansen havde satset på cirka 125 deltagende, men det tal blev gjort til skamme. For med på den 2,5 kilometer lange rute deltog hele 275. Og blandt dem var den danske vicestatsminister Troels Lund Poulsen, som fik udfordret den vestjyske natur.
- Stor ros til de lokale frivillige for at lave et virkelig fint løb for store og små. Danske Hospitalsklovne gør et vigtigt og godt stykke arbejde, som jeg støtter helhjertet. Jeg er meget glad for, at jeg måtte være med her i Bramming, sagde Venstres formand foran de fremmødte.
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMDYvMDIvdHJvZWxzLWx1bmQta2xvdm4tMS5wbmc=/troels-lund-klovn-1.png?fm=jpg&w=1080&h=720&s=4a521a54aa36e8ad39c9bf15438a7c10)