Stemmeprocenten halter efter rekordvalget i 2019
Halvvejs inde i valghandlingen er der ikke noget, der tyder på rekorddeltagelse ved det igangværende Europa Parlamentsvalg.
Det viser en stikprøve, som Ritzau har foretaget blandt ti kommuner, der tilsammen repræsenterer godt 410.000 vælgere.
Stikprøven viser, at stemmeprocenten ved 14-tiden udgjorde 33,3 procent - altså at hver tredje vælger indtil da havde sat sit kryds.
Det er 4,5 procentpoint lavere end en tilsvarende stikprøve, der blev foretaget på samme tidspunkt blandt de samme kommuner ved valget i 2019, hvor 66,1 procent stemte og satte deltagelsesrekord for et EU-valg i Danmark.
Ved det forrige EU-parlamentsvalg i 2014 viste en lignende stikprøve en stemmeprocent på 31,9. Dengang endte valget med en samlet valgdeltagelse på 56,3 procent.
Men det giver ikke rigtigt mening at sammenligne dagens valg med hverken valget i 2019 eller 2014, hvis man spørger valgforsker Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.
- De seneste valg snyder lidt på den måde, at der har været en folkeafstemning eller et folketingsvalg, der har påvirket valgdeltagelsen. Så det bedste sammenligningsgrundlag er nok i virkelighed valget i 2004. På den baggrund vil det ikke være usædvanligt, hvis vi ender med en noget lavere stemmeprocent, end vi har set på det seneste, siger Kasper Møller Hansen.
Valgdeltagelsen nåede i 2004 blot op på 47,9 procent.
Valgstederne lukker formelt klokken 20. Alle, der på det tidspunkt står i kø, får dog lov til at afgive deres stemme.