Sønderjylland er hårdest ramt af virus, men de første vacciner kan ende andre steder

Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet

Vaccinen kan ikke forhindre smitte og død, men symptomerne kan blive mildere. Mennesker kan ikke smittes, men sygdommen er smertefuld for de ramte dyr.

Det er ikke sikkert, at de nye første 5.000 vacciner mod den smitsomme sygdom bluetongue ender i Sønderjylland.

Det selvom Sønderjylland er den landsdel, der er værst ramt af sygdommen, der smitter drøvtyggere som får, geder, kvæg og hjorte, og som har en høj dødelighed.

Fødevarestyrelsen har nemlig ikke lovhjemmel til at prioritere mellem de forskellige vaccineansøgninger, oplyser styrelsens veterinærdirektør Charlotte Vilstrup til TV SYD.

- Vi kan kun henstille til dyrlægerne om, at dem, der ønsker vaccinen, også er dem, der har størst risiko for at blive ramt. Vi kan ikke bestemme, hvem der får dem, men det giver god mening at starte med den landsdel, hvor det er startet, siger veterinærdirektøren.

Vil det så sige, at det er først til mølle?

- Jeg håber, dyrlægerne følger vores henstilling, og jeg forventer, at de følger den, siger Charlotte Vilstrup.

Bluetongue-virus

Symptomerne er mange, og de tæller blandt andre åndenød, væskeansamlinger i hovedet, sårdannelser i mund og næse og nedstemthed.

Ofte er det nødvendigt at aflive dyrene, da sygdommen og smittespredningen er nærmest umulig at stoppe.

Sygdommens navn, 'Bluetongue', henviser til, at dyrenes tunger bliver blå, fordi blodtilførslen bliver dårlig.

Første danske tilfælde af bluetongue-virus blev konstateret på en fåre- og kvægbesætning i Travsted i Tønder Kommune.

Indtil videre har der været konstateret fem udbrud i henholdsvis Tønder, Varde og Aabenraa Kommuner.

Er vaccinerne til 5.000 får langs grænsen, eller hvem skal have dem?

Søren Grunnet, næstformand, Dansk Kødkvæg

Tvivl om fordelingsnøgle

TV SYD har talt med Danske Kødkvæg og Sønderjysk Fåreavlerforening, som begge siger, at de er frustrerede over ikke at vide, hvornår og hvordan vaccinerne bliver fordelt.

- Jeg synes, det er mærkeligt, at der ikke kommer en udmelding om, hvad proceduren er, og hvad der skal ske. Er vaccinerne til 5.000 får langs grænsen, eller hvem skal have dem? Folk vil gerne vide, om der er tre uger, til de kan få vacciner i deres kommune. Så kan man forholde sig til det, siger næstformand i Dansk Kødkvæg, Søren Grunnet fra Billund.

- Ingen ved noget. Om det er landmænd på Vestkysten, eller hvem det er. Når vi spørger dyrlægerne, er de tilbageholdende. De siger, vi bliver nødt til at vente og se, siger formand i Sønderjysk Fåreavlerforening, Jens Nielsen.

I en faglig meddelelse udsendt mandag eftermiddag skriver Fødevarestyrelsen, at vaccinerne "i første omgang (vil, red.) blive prioriteret til besætninger med får, geder samt kvæg, får og geder i naturplejeområder og først herefter til produktionsbesætninger med udegående kvæg og til sidst til besætninger med andet kvæg".

De skriver dog ikke noget om geografien i vaccineindsatsen mod bluetongue.

Vaccinen mod bluetongue

Statens Serum Institut (SSI) har sikret 200.000 vacciner til Danmark, hvoraf de første 5.000 altså er ankommet til Danmark.

Prisen pr. vaccine er 39,98 kr. ekskl. moms.

Får skal have en enkelt vaccine, men kvæg skal have to vacciner med tre ugers mellemrum.

Vaccinen hedder BULTAVO-3, og den er udviklet til får og kvæg og er en inaktiveret vaccine mod BTV serotype 3.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at vaccinen ikke kan forhindre, at dyrene smittes med bluetonguevirus, men den forventes at beskytte dyrene mod at få stærke symptomer på sygdommen og forhindre dødsfald som følge af sygdommen.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Minister vil prioritere Sønderjylland

Fødevareminister Jacob Jensen (Venstre) har derimod sagt, at Sønderjylland vil blive prioriteret.

Han har sagt til TV 2, at det i første omgang vil være besætninger i Sønderjylland, der vil blive tilbudt vaccinen.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at holde det her nede. Der er tæt dialog med branchen, og de første doser vil blive distribueret til de områder, der er særligt udsatte, sagde han fredag til TV 2.

TV SYD har spurgt Fødevareministeriet, hvilken udmelding dyrlæger og landmænd skal holde sig til.

Ministeriet arbejder på et svar.

9. klasseselev kritiserer sin skoles beslutning, og hun har en pointe, siger forsker

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Ifølge en skoleforsker kan social utryghed ved at skifte klasse sent i folkeskolen også påvirke det faglige.

'Jeg har noget vigtigt og sige, som jeg og mange andre er utilfredse med!'.

Sådan lyder det i en besked til TV SYD fra Merle Jepsen, der går i 9.C på Grønvangskolen i Vejen.

Men det gør hun snart ikke længere - for efter efterårsferien går hun enten i 9. A, B, D eller E.

Baggrunden er, at 9.C's klasselærer har sagt op med virkning fra 13. oktober, og i samme ombæring, som eleverne fik dét at vide, blev de også meddelt, at de skulle fordeles ud i de fire andre 9. klasser.

- Naturligvis græd vi og omfavnede hinanden. Da jeg så kom hjem og de andre (elever, red.) også kom hjem, var alle forældre sure. Ingen ønsker, at vi skal splittes fra hinanden, lyder det fra Merle Jepsen.

Der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt

Merle Jepsen, 9.C, Grønvangskolen, Vejen

Det vil skade det sociale og faglige, mener hun. Men hun føler sig ikke hørt.

- Skolen lytter overhovedet ikke. Vi føler, at vi kun kunne få magt ved at skrive til jer (TV SYD, red.). Ellers føler jeg bare, at vi ville blive anonyme. Nu kan de se, at vi ikke giver op, siger hun.

- Hvordan ved du, at det bliver så dårligt, som du siger?

- Jeg ved ikke, om det bliver godt eller dårligt. Men der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt. Jeg har virkelig prøvet at tænke positivt, men det ender med, at jeg bliver ked af det, når jeg tænker på det, siger Merle Jepsen, der fortæller, at størstedelen af klassen deler hendes frustration.

Og hendes klassekammerat er enig.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være det bedste for os. Man har jo en tryghed i sin klasse. Det tog lang tid for mig at blive tilpas i den her klasse, efter jeg kom til i syvende. Så det bliver hårdt, siger Felix Rask Olesen, som også går i 9.C.

Felix Rask Olesen. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Skoleleder ærgerlig

TV SYD har talt med skoleleder på Grønvangskolen, Claus Holm, om baggrunden for beslutningen.

Han kan ikke gå i detaljer om sagen, men han siger:

- Jeg er ærgerlig over situationen, men jeg mener, at det er den bedste løsning situationen taget i betragtning. Beslutningen er taget i samråd med medarbejderne og de andre ledere. Det er alene en fagligt begrundet løsning ud fra, hvad der er bedst for de fleste elever, siger skolelederen til TV SYD.

Grønvangskolen i Vejen. Foto: TV SYD

Efter eleverne fordeles ud i de fire andre 9. klasser, vil der være enten 26 eller 27 i klasserne, oplyser skolederen.

Dermed holder de sig under grænsen på 28 elever pr. klasse.

Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige

Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker, VIA University College

Kan det få konsekvenser?

Merle Jepsen mener også, at det kan få negative konsekvenser for klassen fagligt og socialt.

- 9 klasse er vores sidste år, inden vi skal splittes fra hinanden, men det er også det år, vi har eksamen og terminsprøver. Vi har ikke en chance for at komme til eksamen med dem, vi ønsker. Vores karakterer kommer til at falde, og vi mister vores sociale samvær, som vi havde inden.

Ifølge Merle Jepsen deler størstedelen af klassen hendes bekymringer. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

TV SYD har spurgt skoleforsker ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, om der er hold i den påstand, som Merle Jepsen fremlægger. Og det mener han.

- Jeg forstår godt elevernes bekymring, men det er nok heller ikke en situation, som skolen foretrækker. Det er sent at ændre fællesskabet, så hvis skolen kan sætte ind med noget ekstra hjælp, vil jeg anbefale det. Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han kender ikke baggrunden for beslutningen på Grønvangskolen, så han kommenterer situationen generelt.

Han er ikke i tvivl om, at skolen har vejet for og imod beslutningen og gætter på, at en del af det kan skyldes mangel på uddannede og erfarne lærere, som kan overtage klassen.

Men med læreruddannelsen burde lærerne være rustet til hurtigt at få et indtryk af elevernes standpunkt.

- Det er noget af det, lærere relativt hurtigt kan finde ud af, hvordan de støtter eleverne fagligt. Der burde også være en form for overlevering. Men det er rigtigt nok, at det stiller skolen i en sværere situation, siger skoleforskeren.

Voksne skal have respekt

Særligt det sociale aspekt må ifølge Andreas Rasch-Christensen ikke underkendes - social utryghed kan nemlig godt påvirke trivslen og dermed også det faglige.

- Selvom det lyder banalt, så er sidste skoledag vigtig for eleverne. Det er en afslutning på en tid, hvor man har tilbragt meget tid sammen. Derfor vil man gerne have, at afslutningen bliver vellykket. Man kan som voksen godt tænke, at det ikke betyder så meget, men det skal man som voksen have respekt for, siger han.

19. september er der forældremøde mellem forældre, afdelingslederen for 7.-9.-klasserne og den afgående skolelærer, der skal drøfte situationen.

- Jeg håber, de vil lytte til os, og komme frem til noget, hvor de og vi er glade. Vi vil gerne gå på kompromis, men vi får ikke noget tilbage.

Øboer og turister kan se frem til billig pendulsejlads

Færgen Grotte sejler på el mellem Fanø og Esbjerg. Foto: Bjarne Andersen
Udgivet

100 færgeafgange i døgnet og ingen prisstigninger på overfarten imellem Fanø og Esbjerg i 2025. Sådan lyder en aftale, som kommunen og færgeselskabet netop har indgået.

Fanø Kommune og Molslinjen er tirsdag blevet enige om, hvor mange færgeafgange, der skal være i 2025 og ikke mindst, hvad turen mellem Fanø og Esbjerg skal koste.

Det skriver Fanø Kommune i en pressemeddelelse.

Ifølge kommunen kommer der til næste år 35.000 færgeafgange mellem Fanø og Esbjerg. Det betyder omkring 100 afgange i døgnet. Det er ifølge kommunen rekordmange afgange.

Samtidig forbliver priserne på samme niveau som i 2024, hvor der har oplevet et prisfald på mere end 40 procent i forhold til tidligere. Det gælder på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år.

- Jeg er meget glad for, at vi både kan øge antallet af afgange og samtidig fastholde priserne på et stabilt og meget lavt niveau. Det er vigtige elementer i forhold til at øge tilflytningen og skabe de bedst mulige betingelser for at bo på Fanø. Vi har nu så høj en frekvens, så kort en overfartstid og så billige færgepriser, at færgen ikke bør være nogen hindring, når man skal til og fra fastlandet, udtaler Johan Brink Jensen læsgønger i Fanø Byråd i pressemeddelelsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com