Søer på markerne forsvinder, men de spøger stadig
Søer på markerne har ødelagt de afgrøder, som landmændene såede sidste år. En planteavlskonsulent er ikke optimistisk på vintersædens vegne.
Du har nok lagt mærke til de mange små søer på markerne.
Og især hen over vinteren har der været rigtig mange af dem, fordi vandet ikke har kunnet trænge ned gennem jorden.
Det ophobede vand har givet og kommer fortsat til at give grå hår i hovedet hos mange landmænd - også selvom søerne forsvinder.
- Vandet på markerne er noget, der bekymrer landmændene. For det får afgrøderne til at rådne, og det får også konsekvenser for hele den kommende høstsæson, siger Finn Olsen.
Han er planteavlskonsulent hos rådgivningsvirksomheden Spiras, der blev til i 2023 efter en fusion af tre forskellige landbrugsforeninger. Han lever af at vejlede landmænd med deres markdrift.
Planterne kan godt være svækket langt rundt om søen
Finn Olsen, planteavlskonsulent, Spiras
Og netop ophobningen af vand på markerne fylder meget i hans arbejde nu her, hvor han tager på markbesøg hos landmænd.
- Jeg ser en del planter med dårligt rodnet ude på vintersæd-markerne. Så får vi en træls sæson med manglende vand, bliver det nogle svækkede planter, vi starter med. Potentialet er ikke stort for vintersæden, siger han.
Marken ikke køreklar
Lige nu er landmændenes eneste bekymring ikke nedbørens skade på afgrøderne.
Men det skyldes stadig nedbøren. For jorden er mange steder stadig så mættet af vand, at landmændene ikke kan køre ud på markerne.
- Landmændene vil gerne have forårssæd i jorden, men de kan ikke køre ud. Det piner dem meget nu. Den sidste måned har de gerne villet køre gødning ud, men gyllevognene har holdt stille. Normalt ville man gøde sidst i februar, men det har været helt umuligt. De har næsten sat en måned til allerede, siger Finn Olsen.
Planterne kan godt tåle at stå lidt under vand om vinteren. Men der er grænser for, hvor længe de kan tåle det
Finn Olsen, planteavlskonsulent, Spiras
Alt med måde
Som med så meget andet handler nedbør til afgrøder om måde. Ikke for meget, ikke for lidt.
Det seneste år har der både været for meget og for lidt. Vækstsæsonen i 2023 startede med ekstrem tørke, og så kom der ekstrem nedbør.
2023 blev det vådeste år nogensinde målt, og nedbøren er fortsat ufortrødent i 2024. Ifølge DMI lå nedbøren i januar 30 procent over normalen, mens den i februar var hele 104 procent over normalen.
Og det har altså sat sine spor på landbruget.
De frø, der har ligget under vand længe, er rådnet væk. Men vandet kan også have påvirket frøene i periferien af søerne.
- Planterne kan godt tåle at stå lidt under vand om vinteren. Men der er grænser for, hvor længe de kan tåle det. Der hvor vandpytten har været, er de døde. Men planterne kan godt være svækket langt rundt om søen, siger han.
For sent?
Det betyder dog ikke, at landmændene ikke kan komme efter det. For det er muligt at genså i de døde områder.
Er det overhovedet muligt at få sået nye afgrøder, hvis nogle af dem er gået til i vand?
- Vi kan sagtens så en måned endnu. Men høsten kommer i august, og uanset hvad er høstsæsonen er den samme. Vi er kun i marts. Hvis vejret arter sig, skal vi nok få vårsæd i. Men vi skal så senest i starten af april, siger Finn Olsen.
Det er især den sydøstlige side af Jylland, der er ekstra udsat over for ophobning af vand på markerne, fordi jorden her er mere leret og landskabet mere bakket.
Men Finn Olsen er ikke bekymret for, om det våde 2023 og til dels 2024 vil give sig udslag i prisskiltene i supermarkederne.
- Hvis Danmark lå i en osteklokke, og vi skulle se isoleret på det, så kunne det godt påvirke priserne, hvis det blev en dårlig høst. Men hvis vi får et dårligt udbytte, kan vi købe billigt korn fra udlandet, siger han.
