Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Skader efter snus skal kortlægges i ny undersøgelse

Flere unge bruger snuslignende produkter. Tandlægeforeningen vil nu undersøge omfanget af mundskader.

Et stigende antal unge får skader som misfarvede tænder, grå slimhinder og sår på tandkød, efter at de har taget snus og snuslignende produkter som nikotinposer.

Nu vil Tandlægeforeningen undersøge omfanget af skader.

Det skriver DR søndag.

Kortlægningen skal gøre tandlægerne klogere på problemet, men den skal også være med til at gøre politikerne opmærksomme.

Det siger Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, til mediet.

Snus med tobak er ikke længere tilladt at sælge, men ifølge formanden er det nikotinen i poserne, der spiller "en meget stor faktor".

Nogle typer af nikotinposer kan nemlig indeholde nikotin svarende til 24 cigaretter.

- Det er fuldstændig vildt, og det betyder, at den afhængighed, man får, er kæmpestor, og at den kommer lynhurtigt, siger Susanne Kleist.

Det stigende antal brugere af snuslignende produkter kan være en konsekvens af, at det er blevet lovligt at købe produkterne, og at man flere steder ikke længere må ryge indenfor, mener Susanne Kleist.

Undersøgelsen skal ske gennem Tandlægeforeningens medlemmer, og den forventes at tage omkring en måned.

Foto: Stefan Jørgensen, TV SYD

Marathon lukker dele af Aabenraa

Når årets Bjergmarathon sættes i gang lørdag formiddag bliver dele af byen lukket for trafik.

Bjergmarathon-løbet, der er blevet afholdt i over 20 år, starter på Storetorv i midten af byen og forgrener sig på forskellige ruter, og betyder flere ændringer i trafikken.

I år løbes der, udover marathon og halvmarathon-distancen, også 10 og fem kilometers løb og en et-mils rute og to børneruter.

Se hele ruten her.

Marathon-løbernes sendes afsted fra klokken 10, og ruten strækker sig fra midtbyen ud til Stentoft, tilbage gennem byen og ud af Gamle Tøndervej og retur til Storetorv over to omgange.

Sådan påvirker løbet trafikken i Aabenraa:

 Følgende områder og veje er lukket for trafik:

  • Området omkring Storetorv afgrænset af krydsene Madevej/Rådhusgade og Vestergade/Sct. Nicolai Gade

  • Mellemvej og Havnevej nord for Vejerboden

Følgende veje er skiltet med Indkørsel forbudt, men beboerkørsel tilladt:

  • Kilen, Østre Havnevej, Lindsnakkevej, Jørgensgård øst for Lindsnakkevej, Jørgensgård Skovvej og Avbækvigvej

  • Slotsgade, Nybro, Vestergade øst for Nygade og Sct. Nicolai Gade

  • Bag Hjelm, Birkevej og Hasselgærdet

  • Gamle Tøndervej og Enemarksvej syd for Mønterhøjvej

Følgende veje er påvirket af løbet og reguleres af trafikofficials, og mindre forsinkelser vil forekomme pga. krydsende løbere:

  • Skibbroen ved udmundingen af Skibbrogade

  • Møllemærsk ved udmundingen af Slotsgade

  • Dronning Margrethes Vej ved udmundingen af Hjelmalle

Kilde: Aabrnraa Bjergmarathon

Foto: Presse-foto.dk
/ Opdateret:

Over 60 millimeter regn i en kommune i Syd

Opdateret 10.34 med seneste nedbørsmåling.

I Sydøstjylland er der natten til lørdag faldet en "hel del" regn, lyder det fra DMI tidligt lørdag morgen, ifølge Ritzau.

Her faldt der på fem målestationer over 50 millimeter regn.

Kolding er det eneste sted i Danmark, hvor der er blevet registreret skybrud, med mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.

I Vejle er der faldet 60,2 millimeter regn, i Horsens 57,6 millimeter og i Kolding 51,2 millimeter.

En bilist måtte efterlade bilen i viadukten under Østjyske Motorvej ved Herslevvej uden for Fredericia efter fredagens skybrud.

Også i Vejle Kommune betyd mængden af nedbør, at viadukten under togbanen ved Brejning var oversvømmet.

Fredagens regnmængder betød, at viadukten under togbanen ved Brejning blev oversvømmet. Foto: Presse-foto.dk

Igen kort før klokken 04 natten til søndag varslede DMI via X om kraftig regn og lokale skybrud i den vestlige del af landet.

- Her til morgen ligger der stadigvæk en del regn over det jyske, siger Mette Zhang.

I løbet af lørdagen bevæger regnvejret sig mod nord. Frem mod eftermiddagen er der dog nogle steder endnu udsigt til skyet vejr og stedvist regn.

- Men i de sydvestlige egne ser det ud til, at det holder tørt, og der kan komme lidt sol, siger Mette Zhang.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Syd- og Sønderjylland stærkt repræsenteret til DM

Det er absolut ikke uden syd- og sønderjysk repræsentation, når der i disse dage kæmpes om medaljer i Herning under DM-ugen.

2.500 atleter mødes for at kæmpe om 135 medaljesæt i 40 forskellige sportsgrene.

Af deltagere fra vores landsdel finder du blandt andet Nikolai Terteryan og Alberte Kjær Pedersen, som begge skal repræsentere Danmark i det nærtforestående OL i henholdsvis boksning og atletik. Også Rasmus Hembo Mathiasen, der er Danmarks bedste juniorspiller i tennis, deltager i festlighederne.

14-årige Thies Reinerink fra Varde skal også prøve at skyde medaljer hjem. Ham kan du læse mere om i artiklen nedenfor.

Nedrivning af bro spærrer motorvej i weekenden

En bro over motorvejen mellem Vejle og Hedensted skal rives ned.

Derfor bliver motorvejen spærret i begge retninger lørdag den 22. juni klokken 17 frem til søndag den 23. juni klokken 9 mellem afkørsel 58 Hedensted og 59 Hornstrup .

Det skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Projektchef ved Vejdirektoratet, John Kjærsgaard slår fast, at det er nødvendigt at spærre for alt trafik på strækningen.

- Det er aldrig sjovt, når vi er nødt til at spærre en motorvej, men når så store maskiner skal i gang med at bryde tonstunge betonelementer ned, er der ikke andet at gøre, udtaler han på Vejdirektoratets hjemmeside.

Hjemmeværnet kommer til at hjælpe med håndteringen af den omdirigerede trafik.

Ruten som trafikanterne vil blive ledt ud på, mens motorvejen er spærret. Kort: Vejdirektoratet. Foto: Vejdirektoratet

Få overblikket over slagterisagen

En 42-årig slagteriarbejder blev fredag varetægtsfængslet i fire uger frem til 19. juli. Han er sigtet for at have dræbt sin 35-årige kollega med ét snit i halsen på Danish Crowns kvægslagteri i Holsted. TV SYDs retsreporter Helle Eriksen giver dig overblikket i videoen herover.

Direktør fik besked om Champions League-plads fra venner og bekendte

Fredericia HK skal næste sæson spille Champions League for første gang i 40 år, da klubben fredag fik et wildcard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com