Prognose: Sådan bliver vejret i efterårsferien
Der venter gode muligheder for nyde udendørs aktiviteter i ferien.
Snart siger kalenderen uge 42, og det er lig med efterårsferie for mange danskere.
Flere går allerede fredag på ferie, og hvis den kommende uge står på at samle kastanjer udenfor, er der gode nyheder i vente.
I starten af næste uge bliver der nemlig plads til tørvejr. Vi skal dog først lige have besøg af et regnvejr i weekenden.
Regn og byger i weekenden
Det meste af lørdagen holder sig til den tørre og blæsende side, men regn vil sætte sit præg på morgenen og til midnatstid.
Lørdag morgen starter med stedvis regn i Jylland, men det vil ebbe ud i løbet af formiddagen.
Det kan dog stadig drille i Nordvestjylland ud på eftermiddagen.
Samtidig bliver det mere og mere skyet i løbet af lørdagen, da en front nærmer sig landet fra vest.
Omkring midnat melder fronten sin ankomst, hvor regnen starter i sydvest og bevæger sig østover igennem natten.
Søndag morgen hænger regnvejret stadig ved østpå, men det vil langsomt opløses.
Dog står resten af søndagen på spredte byger.
Højtryk sørger for tørvejr
Mandag skifter vejret, og starten af uge 42 bliver præget af højtryk.
Det betyder, at vejret holder sig tørt, og det bliver ikke nært så blæsende.
Prognoserne viser også, at tirsdag kan være med gode solrige perioder.
Onsdag holder prognoserne også tørt, men da højtrykket er begyndt at bevæge sig væk fra dansk område, er vinden tiltagende.
Temperaturerne når i disse dage op mellem 11 og 13 grader, mens det bliver koldt om natten.
Det er dog disse tre dage, der arter sig bedst til udendørs leg og aktiviteter.
Mere ustadigt fra torsdag
Efter onsdag bliver prognoserne mere usikre, men det ustadige og våde vejr har udsigt til at vende tilbage.
Flere regnvejr kan komme på besøg i resten af uge 42.
Står efterårsferien på indendørs hygge, er det derfor i slutningen af ugen, at det bedst vil udnyttes i forhold til vejret.