Det er for nemt at snyde med populær app, mener kritikere

Udgivet

Sikkerheden er for dårlig i kommunalt støttet samkørsels-app, mener kritikere. Firmaet bag afviser problemet.

Når du alligevel skal ud og køre en tur, hvorfor så ikke tage et par ekstra passagerer med og tjene lidt penge?

Det er i grove træk idéen med samkørselsappen NaboGo.

Flere kommuner er gået med på idéen og støtter disse køreture med skattekroner, så man som passager kan køre gratis op til 10 kilometer per tur. Formålet er at få private bilister til at fylde deres biler, når de alligevel kører til og fra eksempelvis uddannelsesinstitutioner.

Det skal afhjælpe de huller, der er i den kollektive trafik, hvor bus og tog ikke altid går så ofte.

Det er dog ikke helt uden udfordringer.

Kritikere mener, at sikkerheden i appen er for dårlig, og at det er for nemt at snyde sig til småpenge gennem appen, som er støttet med tilskud af flere kommuner. Herunder Sønderborg, Fredericia, Vejle og Horsens.

Skal ikke vise kørekort eller id

Man skal nemlig ikke bruge andet end et telefonnummer for at kunne oprette sig som chauffør i appen.

På den måde kan man køre ture med støtte fra kommunen uden at fremvise kørekort eller andet id, uden at nummerpladen registreres og uden at der indhentes børneattest på chaufføren.

Og det er problematisk, mener Michael Nielsen, der er administrerende direktør hos Dansk PersonTransport, som repræsenterer bus- og taxivognmænd.

For udover, at den manglende sikkerhed er uacceptabel overfor passagererne, udgør den også en unfair konkurrence overfor det etablerede erhverv, der skal leve op til en række krav.

- Hvis man ikke har en børneattest eller kørekort, så får man en bøde. Chaufføren får en bøde, og vognmanden får en bøde. Man kan faktisk risikere at få hele omsætningen konfiskereret, som har været i den periode, hvor man har kørt uden dokumenterne. Og så bliver både chauffør og vognmand fyret. Så det er ret hårde konsekvenser, hvis man ikke har orden i papirerne, siger Michael Nielsen.

- Sådan er det ikke for den person, der kører samkørsel. Og det er ikke en god idé at gå efter den absolut laveste servicegrad, mener han.

Hos NaboGo er den yderste konsekvens, at man kan blive bortvist fra appen, hvis firmaet mistænker snyd.

Firmaet arbejder dog på at få indført validering med MitID og senere hen integrere det digitale kørekort.

- Men det er for tidligt lige nu. Vi har haft 600.000 kørsler, og vi har ikke en eneste bruger, som har været utryg eller på anden vis usikker i forhold til den aftale, de har lavet på vores platform, siger Anders Muusmann, der er direktør i NaboGo.

- Men hvordan kan man så føle sig sikker på, at føreren har kørekort, når man sætter sig ind i en bil?

- Ja altså, 100 procent sikker kan man ikke være. Men vores brugere bor, arbejder eller går i skole i samme område, så de er bekendte allerede og kommer til at kende hinanden, hvis de kører med hinanden flere gange, siger Anders Muusmann.

Anders Muusmann er en af stifterne bag NaboGo.

Heller ikke i Sønderborg Kommune, der er en af de nyere samarbejdspartnere, er man utrygge ved sikkerheden i at bruge appen.

- Man skal også huske, at det jo er mennesker, der vil tilbyde deres kørsel, fordi at de netop har tomme sæder, hvor vi gerne vil have folk til at køre med. Der er en gensidig tillid i det her, siger Kirsten Bachmann, der er formand for Teknik-, By- og Boligudvalget for Slesvigsk Parti.

Men kritikken af NaboGo stopper ikke der.

For Det Konservative Folkeparti i Sønderborg mener, at det også er for nemt at snyde sig til småbeløb og dermed skattekroner gennem appen. Dels ved at få penge for fiktive ture, der aldrig bliver kørt, men også for at køre private ture med familie og venner.

Eksempelvis at få penge for at køre sine egne børn til svømning eller tage en tur på restaurant med familien.

- Vi lavede en test, hvor vi skrev ind, at vi kørte til et håndboldstævne i Sønderborg, hvor vi slet ikke kørte turen. Den blev godkendt alligevel. Så det virker lidt for lemfældigt, mener Ken Pedersen Julius, formand for de konservative i Sønderborg.

Flere steder er det kommunen, der betaler for de første 10 kilometer af en tur til chaufføren, og så betaler passageren selv for resten af turen, hvis den er længere.

Det kan man tjene med NaboGo

Chauffører modtager følgende beløb per kørt kilometer:

  • Op til 10 km: 1 krone per kilometer per passager

  • Fra 11-50 km: 75 øre per kilometer per passager

  • Over 50 km: 50 øre per kilometer per passager

De kommuner, der giver tilskud til appen, dækker de første 10 kilometer. Er turen længere end 10 kilometer, skal passageren selv betale resten.

NaboGo oplyser, at et lift i gennemsnit er på 21 kilometer.

Kilde: NaboGo

Firma: Ikke et stort problem

I Vejle Kommune er det siden 2023 blevet til mere end 61.000 samkørsler, som kommunen har udbetalt knap en halv million kroner til.

Kommunen er dog ikke nervøse for, at der bliver snydt med udbetalinger, eller at chaufførerne er upålidelige.

- Det kan godt være, at der er to kammerater, der før har fulgtes ad i en bil, og som nu får penge for det. Men hvis det så kan opfordre nogle flere til at køre sammen, så vi ikke har har så mange biler kørende, så synes jeg stadigvæk, det er en god ide, siger Gerda Haastrup Jørgensen (V), formand for teknisk udvalg i Vejle Kommune.

Tip os

Har du erfaringer med NaboGo-appen, som du gerne vil dele? Så hører TV SYD gerne fra dig.

Kontakt os på cegu@tvsyd.dk.

NaboGo oplyser til TV SYD, at de heller ikke anser snyd for at være et stort problem.

- Der er en begrænsning på, hvor mange penge, du kan få som bruger i tilskud, og derfor er det ret små beløb, du kan snyde for, og det er ret besværligt, siger Anders Muusmann, direktør i NaboGo.

NaboGo vurderer selv, at det er under fem procent af turene, der ‘ikke er hensigtsmæssige’.

- Det syntes vi er et okay niveau på nuværende tidspunkt, men vi kommer til at arbejde på, at det tal bliver endnu bedre, siger Anders Muusmann.

Han oplyser, at NaboGo tjekker turene efter både automatisk og manuelt, og at de også har indført GPS-tracking på turene for at komme svindlen til livs. Blandt andet har NaboGo udelukket McDonald’s som et sted, hvor man kan få tilskud til at køre til og fra.

Vil ikke være en erstatning

Hos Dansk PersonTransport frygter de, at kommunalt støttet samkørsel bliver en trussel for bus- og flextrafik i kommunerne.

- Jeg tror, det er en undskyldning for at finde nogle måder, hvor man kan spare penge. Vi tror, det vil føre til, at kommuner vil spare på den traditionelle kollektive trafik og med en eller anden forklædning sige, at samkørsel er kollektiv trafik, siger Michael Nielsen, direktør i Dansk PersonTransport.

Men hos NaboGo afviser de at ville udkonkurrere den kollektive transport.

- Vi er et supplement til kollektiv transport. Vi vil ikke være en erstatning, vi vil være et supplement. Vi vil gøre det samlede tilbud stærkere, og det er der mange, der kan se fornuften i, siger Anders Muusmann, direktør hos NaboGo.

Michael Nielsen er direktør hos Dansk PersonTransport.

Kommuner vil opleve drastisk fald i unge, viser nye tal

Af Søren Schmidt
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Fanø er en af de kommuner, der står til at miste flest unge i fremtiden, og det ærgrer borgmesteren.

Der vil være færre unge mennesker i de danske yderkommuner i fremtiden.

Antallet af unge i alderen 16 til 19 år vil i nogle kommuner falde med helt op til 30 procent frem mod 2045.

Det viser en analyse lavet af SMVdanmark, som er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Mens yderkommunerne bliver hårdt ramt, ser det anderledes ud for kommunerne omkring de store byer, Aarhus og København. Her ses nemlig en tilgang af unge i aldersgruppen.

Det er særligt kommuner som Fanø, Skive og Lolland, der ser ud til at blive ramt hårdt af udviklingen, hvor førstnævnte står til en tilbagegang på hele 33,8 procent, mens de to øvrige står til henholdsvis 30,1 og 27,6 procent.

Fremgang ved de store byer

Silkeborg er omvendt den eneste kommune, der ser ud til at få en fremgang på mere end 20 procent. Helt præcis 20,3 procent.

Generelt ser det godt ud i de midt- og østjyske kommuner, heriblandt Horsens med 17,5 procent og Aarhus med 10,4 procent fremgang.

I hovedstadsområdet er det Høje Taastrup, der kan se frem til den største fremgang på 17,1 procent, mens Brøndby og Rødovre begge viser en fremgang på over 14 procent.

Det er dog ikke alle forstadskommunerne til København, der står til en fremgang. Både Gentofte og Frederiksberg viser nemlig en tilbagegang på hele 18 procent.

Frygter lukkede uddannelser og mindre arbejdskraft

SMVdanmark er en interesseorganisation for små og mellemstore virksomheder i Danmark, og de har fået lavet analysen, fordi de frygter, hvordan faldet i antallet af unge mennesker vil påvirke det lokale erhvervsliv.

Vi synes jo, at kommunerne skal komme i gang i god tid med at få lavet en plan

Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent hos SMVdanmark

Det fortæller Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent hos SMVdanmark.

- Vi synes jo, at kommunerne skal komme i gang i god tid med at få lavet en plan for, hvordan man skal håndtere, at der lige pludselig er 25-30 procent færre unge i kommunen, lyder det.

Det handler især om, at de erhvervsdrivende er afhængige af, at der er nogle levedygtige lokalmiljøer og uddannelser.

Som udviklingen er nu, vil der opstå en geografisk skævhed i forhold til, hvor arbejdspladserne er placeret, og hvor de unge mennesker søger hen, fortæller Kasper Munk Rasmussen.

- Unge mennesker er altid rejst til de større byer for at uddanne sig, så hvad er det, der har ændret sig?

- Det, der har ændret sig, er i virkeligheden danskernes fertilitet. Når vi kigger ud i krystalkuglen nu, kan vi med stor sandsynlighed forudsige, hvor mange unge der kommer til at være. Fordi de unge, der skal starte på uddannelserne om 15-16 år, de er født, siger han.

Udenlandske studerende kan hjælpe

Svaret på, hvordan udviklingen skal vendes, er dog ikke helt enkelt. Der er nemlig flere perspektiver i det, fortæller Kasper Munk Rasmussen.

- Dels handler det om at få mere ud af de unge, der allerede er der. At sørge for, at der er færre, der falder ud og ikke kommer ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Men det handler også om international arbejdskraft, siger han.

Et af forslagene fra SMVdanmark er, at man lokalt samler en række jobopslag og laver et fælles "jobfremstød" i udlandet, så man på den måde kan lokke udenlandsk arbejdskraft til yderkommunerne.

Det kan nemlig være svært som selvstændig erhvervsdrivende med en mindre virksomhed at finde den nødvendige arbejdskraft i udlandet, lyder det.

Det handler ikke blot om international arbejdskraft, men også om at få de internationale studerende til at vælge Danmark.

- Der er et kæmpe potentiale – især på erhvervsuddannelserne, hvor man ikke har tradition for det – men også i forhold til at fastholde dem i Danmark efter endt uddannelse. Her halter det rigtig meget, siger Kasper Munk Rasmussen.

Det kunne man eksempelvis gøre ved at udbyde flere uddannelser på engelsk i områder, hvor de lokale unge ikke kan opfylde behovet for arbejdskraft.

Moderaterne vil ændre kørselsfradrag

Henrik Frandsen er ordfører for landdistrikter og øer hos Moderaterne, og han har selv haft problemstillingen tæt inde på livet, da han har en fortid som borgmester i Tønder Kommune.

Dengang kunne han hvert år i august se en stor andel af de unge fra hver årgang forsvinde til de store byer for at studere.

- Vi skal gøre det mere attraktivt at blive boende blandt andet ved, at man kan tage en uddannelse i nærheden, og måske også ved at tænke i uddannelsesmiljøer i de halvstore byer, siger han.

Henrik Frandsen er ordfører for landdistrikter og øer hos Moderaterne

Moderaterne har også et konkret forslag, som ikke handler om at flytte uddannelser til yderkommunerne, men at få de unge til at blive boende og pendle til uddannelserne i de større byer.

- Man kunne for eksempel ligestille det at have et arbejde med det at være studerende, når det gælder kørselsfradrag, siger Henrik Frandsen.

Hvis du kører fra Tønder til Kolding for at arbejde, så får du fuldt kørselsfradrag. Men gør du det samme for at studere, så er der intet fradrag.

Derudover fremhæver ordføreren muligheden for at udbyde uddannelser på engelsk, ligesom SMVdanmark foreslår, men også på eksempelvis tysk.

- Rigtig mange udenlandske studerende synes jo, det er meget attraktivt at læse i Danmark. Dels har vi uddannelser på meget højt niveau, men vi har også det lille ord på to bogstaver: SU. Det kan trække dem til, men det gælder om at få dem til at blive boende, når de er færdige, siger han.

Lokal borgmester træt af føring

Ser man på landkortet over den procentuelle udvikling, så ligger Fanø helt i bund. Det er her, udviklingen ser absolut værst ud.

Det ærgrer borgmester på Fanø, Frank Jensen (R), som dog understreger, at der er tale om beregninger langt ud i fremtiden, og at små udsving påvirker tallene meget et sted som Fanø, der kun har 3400 borgere.

I SMVdanmarks analyse er det udsigten til 50 færre unge på Fanø, der fører til et fald på 33,8 procent frem mod 2045.

- Men når det er sagt, så er det jo en udvikling, vi godt har set komme. Vi er selvfølgelig kede af, at vi fører den konkurrence i negativ forstand. Det er vi trætte af, og vi er godt klar over, at det er et af de vigtigste fokusområder for Fanø Kommune i de næste mange år, siger Frank Jensen.

I SMVdanmarks analyse er det udsigten til 50 færre unge på Fanø, der fører til et fald på 33,8 procent frem mod 2045. Det ærgrer øens borgmester. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Det hele kan ændre sig, hvis blot syv-otte familier netto vælger at flytte til Fanø i løbet af årene, fortæller han. Og det er netop tilflyttere, man satser på.

- På Fanø har det altid været sådan, at de unge flytter væk. Det har de gjort i hundredvis af år, fordi de gerne vil bo i storbyer, have en uddannelse og opleve noget andet. Så det er sådan set sundt nok, at de flytter væk. Vi vil bare rigtig gerne have dem til at komme tilbage igen, siger Frank Jensen.

Ingen nye uddannelser til øen

På Fanø arbejder man derfor ud fra teorien om, at hvis beboerne har haft et godt børne- og ungdomsliv, så er de også mere tilbøjelige til at flytte tilbage igen, når de selv skal have børn.

Derfor fremhæver borgmesteren, at Fanø ifølge ham har en af landets bedste skoler. Derudover har man sidste år fået et ungehus, som de unge selv har indrettet, og de har lige holdt deres første "ungefestival" kun for unge, fortæller han.

Selvom uddannelser kan gøre en stor forskel, så er det ikke noget, Fanø satser på at få mere af.

- Det er lidt ude af vores hænder. For godt 15 år siden lukkede den daværende regering øens største arbejdsplads, som var en uddannelse for sømænd.

Siden har man ikke fået nogen nye uddannelser til øen, selvom man forsøgte forrige år.

- Det er svært for os at få store uddannelser hertil. De bliver typisk lagt i de store byer, siger Frank Jensen.

I stedet vil man føre kampagner på sociale medier med videoer om, hvor godt livet kan være for unge på øen, og at man kan komme til fastlandet med færgen på kort tid, hvorfor det er muligt at pendle til uddannelser og jobs i andre byer.

- Og så er vi den tryggeste kommune i Danmark – 96 procent føler sig enten ”trygge” eller ”meget trygge”. Det er den højeste andel i landet, så de historier skal vi have fortalt, fortæller borgmesteren.

Sådan forløb fejringen af 6. juli i Fredericia

Udgivet

Fredericia fejrer udfaldet ved 6. juli 1849. Dagen byder på kanonsalut og besøg af Dronning Margrethe.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com