Ældre borgere i Syd- og Sønderjylland har på det seneste været udsat for forsøg på Dankort-svindel. Dog ser politiet ikke sammenhæng mellem sagerne.
Flere ældre borgere har på det seneste oplevet, at en person, der udgiver sig for at komme fra deres bank, har forsøgt at få udleveret den ældres pin-kode til sit Dankort. Alt i mens dukker endnu en person fysisk op hos den ældre for at hente Dankortet.
Sådan en situation fik Mai-Britt Christensen reddet sin nabo fra forleden, da hendes 83-årige nabo havde en svindler i røret.
Forleden blev to mænd anholdt for Dankort-svindel af samme karakter, men sidenhen løsladt. Om dette har sammenhæng med de svindlere, som Mai-Britt Christensen fik afvist, tyder det ikke på.
- Vi har ikke nogen indikationer på, at der er en sammenhæng mellem de to sager, siger Henning Marcussen, vicepolitiinspektør hos Syd- og Sønderjyllands Politi.
Med tanke på, at svindlen lige nu opleves flere steder i regionen, forstår vicepolitiinspektøren godt, at utrygheden breder sig.
- Jeg kan godt forstå, at folk bliver utrygge med de bedragerisager, der har været på det seneste. Det er en meget utryghedsskabende form for kriminalitet, som vi ser på med stor alvor.
Henning Marcussen fastslår, at man aldrig vil opleve, at banken eller myndigheder ringer for at bede om pin-koder eller Mit-ID.
Derudover sender han store roser til Mai-Britt Christensen.
- Vi kan lære af Mai-Britts indsats, at vi skal passe på vores ældre medborgere. Vi skal sørge for at italesætte igen og igen, at de skal være på vagt for svindlere. Man skal hellere smække røret på én gang for meget, afslutter Henning Marcussen.
Politi ser stigning i svindelsager
Hos Sydøstjyllands Politi fortæller man i en pressemeddelelse, at der opleves en stigning i antallet af svindelsager mod borgere over 60 år.
- Bare inden for det seneste døgn har vi modtaget tre anmeldelser, lyder det fra Sydøstjyllands Politi i pressemeddelesen.
Sådan sikrer du dig mod svindel
Politiet har sammen med landets banker, Det Kriminalpræventive Råd og Ældre Sagen udviklet tre enkle råd, der mindsker risikoen for at blive svindlet:
1. Vær på vagt – det er svindel, hvis nogen ringer og beder dig overføre penge
2. Smæk røret på – hellere et nej for meget!
3. Hvis du er i tvivl, så ring til banken, politiet (på 114) eller en nærtstående.
(Kilde: Politiet)
Politiet mistænker, at ofrene og deres kontaktoplysninger bliver gravet frem via sociale medier, hvorfor de opfordrer pårørende til at hjælpe med at gøre disse mindre tilgængelige.
Dette deler Sydøstjyllands Politi tips til, hvordan man kan gøre under dette link.
Hendes ældre nabo var netop gået i svindlers fælde – men så tog hun telefonen
Mai-Britt Christensen fra Ulkebøl honoreret af politiet for sin indsats mod dankort-svindlere.
Egentligt skulle hun slå græs, men i stedet gik Mai-Britt Christensen fra Ulkebøl over til sin 83-årige nabo med roser. Naboen stod i køkkenet og talte i telefon. Og nu udspillede der sig en scenarie, som tager os med ind i maskinrummet hos de kriminelle, der forsøger at narre pinkoder og dankort fra især ældre mennesker.
- Jeg snakker med banken. De sender en bil, sagde naboen, der stod i sit køkken med telefonen i hånden.
Mai-Britt kiggede på hende, og hun så helt forstyrret ud.
- Hvorfra ved du, at du snakker med banken, spurgte Mai-Britt.
- Jamen, det siger han, svarede hun.
- Læg røret på. Så ringer vi til banken.
Vi blev vist afbrudt, kære frue
De ringede straks banken op, og selvfølgelig havde den ikke ringet til hende. De fik spærret kortet, og lige da de lagde på med banken, ringede manden igen og sagde: “Vi blev vist afbrudt, kære frue”.
- Ja, kære frue min bare røv. Hvad fanden har I gang i. Politiet står herude om fem minutter, skal du bare vide, svarede Mai-Britt.
Så lagde han røret på, og i samme sekund så Mai-Britt en mand komme op mod hoveddøren, og så tænkte hun:
- Sikke nogle røvhuller, der ringer til folk på den måde.
Mai-Britt Christensen købte blomster for sin dusør.
Foto: Privatfoto
Hun løb ud til ham og spurgte, hvad pokker de havde gang i. Hvorefter manden tog sin telefon op og spurgte: Hvad gør jeg nu?
- Først troede jeg, han spurgte mig. Jeg svarer, at han bare skulle se at komme afsted. Men det var jo selvfølgelig, fordi han var blevet ringet op af den anden mand, der sikkert fortalte ham, at han skulle se at komme væk, fortæller Mai-Britt.
Hun løb efter manden, der var en ung mand i begyndelsen af 20’erne. Han stak af, og Mai-Britt noterede nummerpladen på en mystisk bil, der var parkeret få hundrede meter fra gerningsstedet.
Naboen blev flov
- Jeg blev rasende i det øjeblik, der stod en ung mand over for en kvinde på 83 år. Hun havde jo ikke en kinamands chance.
Under normale omstændigheder ville hun have været alene, og Mai-Britt reagerede på, at man på den måde opsøger en gammel dame på den måde.
- Det er sgu ikke i orden. Sikke en skiderik, han skulle ikke bedrage min nabo, siger Mai-Britt.
Sådan sikrer du dig mod svindel
Politiet har sammen med landets banker, Det Kriminalpræventive Råd og Ældre Sagen udviklet tre enkle råd, der mindsker risikoen for at blive svindlet:
1. Vær på vagt – det er svindel, hvis nogen ringer og beder dig overføre penge
2. Smæk røret på – hellere et nej for meget!
3. Hvis du er i tvivl, så ring til banken, politiet (på 114) eller en nærtstående.
(Kilde: Politiet)
Under den timelange samtale havde manden, der påstod at være fra banken, at der var hævet 8.000 kr på hendes konto. Han spurgte, om hun kunne huske, hvor hun havde været henne sidst. Da naboen fortalte, at hun havde været i Plantorama, svarede han, at det kunne han godt se.
- Han gentog jo bare, det hun sagde. Der tænkte jeg; puh, de er dygtige. Hele tiden sørgede han for, at hun ikke lagde røret på. Han gav hende en forsikring om, at han havde styr på situationen og ville hjælpe hende. Lige så snart hun lagde røret på, trak hun jo vejret normalt igen. Straks var hun godt klar over, at hun var blevet narret. Hun blev simpelthen så flov, fortæller Mai-Britt.
Den 83-årige var ikke den eneste i nabolaget, som blev forsøgt svindlet den dag. Samme dag lykkedes det de kriminelle at franarre kort og pinkode fra en anden borger på samme villavej.
Læg røret på
I dag er naboen forsigtig med at bruge sit dankort. Mai-Britt hjælper hende med at komme videre, og naboen ved jo godt, at de ikke kommer igen.
- Hun er begyndt at låse sin dør, når hun skal over til mig. Det skræmmer hende, at hun lod sig narre på den måde og ikke kunne gennemskue dem. Men jeg synes ikke, det er flovt at blive taget med bukserne, men dumt ikke at fortælle om det. Ellers fortsætter de baryler bare, mener Mai-Britt, som har følgende meget simple råd til andre i samme situation:
- Læg røret på! Mange siger, at det aldrig vil ske for mig, men når de først er i røret, kan du blive spundet ind i noget, du ikke kan gennemskue. Banken ringer ikke og beder om pinkode, eller sender en bil, understreger hun.
Mai-Britt med diplomet for sin indsats.
Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD
Mai-Britt har modtaget en dusør fra Syd- og Sønderjyllands Politi på 1.000 kroner for sin handlekraft. Samt et diplom og en buket blomster.
Begge mænd anholdt
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog mandag den 29. juli to anmeldelser om kontaktbedrageri i Sønderborg Kommune. Politiet efterforskede sagen, og det førte til anholdelse af to formodede gerningsmænd, som efterfølgende blev afhørt og sigtet i sagen, hvorefter de blev løsladt.
Iranske sygeplejersker elsker Danmark, men de risikerer at måtte tage hjem igen
Hanya og Sanaz har henholdsvis 13 og 10 års erfaring som sygeplejerske i Iran. Nu håber de at kunne få autorisation til at kunne arbejde som sygeplejerske i Danmark
Foto: Finn Grahndin
Lovændring har gjort det nemmere for iranske sygeplejersker at komme til Danmark. Op mod 150 ventes godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed i år. Det er ti gange så mange godkendte sygeplejersker fra Iran i Danmark end i fjor.
Hun er presset for tid. Ni måneder. Så må hun tilbage til Iran. Med mindre...
Hanya Solaimani har været her i godt to år og vil helst blive i Danmark. Hun er sygeplejerske og har 13 års erfaring i sit hjemland. Hun er kommet hertil med en drøm om at blive dansk sygeplejerske. Men det kræver en autorisation, for sygeplejerske er en beskyttet titel.
Hun mangler blot en såkaldt evalueringsansættelse på et halvt år på et sygehus for at kunne kalde sig sygeplejerske i Danmark.
- Jeg har søgt rigtig mange steder og er lidt ked af, at jeg mange gange slet ikke får et svar. Men jeg håber stadig og vil være lykkelig, hvis jeg kunne afslutte min uddannelse og blive sygeplejerske, siger hun.
Formand for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg: - Det er etisk forkert, at modtage sygeplejersker fra lande, der selv har brug for dem.
Der mangler ansættelser
Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, siger, at de udenlandske sygeplejersker, der er kommet til Danmark, selvfølgelig skal behandles ordentligt.
- Her er det et problem, at det er for svært at få en evalueringsansættelse, at kravene til evalueringsansættelserne er for uklare, og at det kræver mange ressourcer på afdelingen at have nogen i evalueringsansættelse. De politiske ønsker om at rekruttere fra udlandet hænger ikke sammen med virkeligheden i sundhedsvæsnet.
Blandt de iranske sygeplejerske førte den usikre situation til, at 60 sidst i august demonstrerede på Rådhuspladsen i København. De ønskede klart besked, om det danske sundhedsvæsen overhovedet ville have dem eller ej.
Rekrutteringskoordinator i Vejle Kommune, Dina Schjødte, hjælper de iranske sygeplejersker med at få erfaring på det danske arbejdsmarked og med at få dem videre i systemet, så de kan ende med at få autorisation som danske sygeplejerske
Foto: Finn Grahndin
Vejle-projekt
Vejle Kommune har gennem sidste år og i år ansat over 20 iranske sygeplejersker og læger. På nuværende tidspunkt er der 14 iranske sygeplejerskekandidater ansat.
Dina Schjødte er rekrutteringskoordinator i kommunen og arbejder med at finde egnede jobs til tosprogede med at finde egnede jobs i velfærdsområdet. Som plejehjem og botilbud. Projektet er en indsats som hjælper med at få kandidaterne godt integreret på arbejdspladsen, hvor der især er fokus på sprog og kultur.
- De skal indenfor de tre år, de kan være her, lære så meget dansk, at de kan få den endelige seks måneders evalueringsansættelse på et sygehus, så de kan få autorisation som dansk sygeplejerske, siger hun.
Men der er ingen iranske sygeplejersker fra Vejle, der er kommet videre i evalueringsansættelser i Region Syddanmark og flere har ophold, der snart ophører.
- Det er ærgerligt, at de ikke kan færdiggøre uddannelsen, når vi nu står og mangler sygeplejersker i Danmark - også på kommunale plejehjem. Nu hvor de kan varetage arbejdet og vil blive i Danmark, siger Dina Schjødte.
Formanden for sundhedsudvalget Mette With Hagesen.
Nu kommer de
Sagen om evalueringsansættelæser har netop været debatteret under budgetforhandlingerne i Region Syddanmark. Og her har man besluttet, at give tre millioner kroner til at støtte til de sygehusafdelinger, som vil oprette en stilling for en sygeplejerske udenfor EU i en evalueringsansættelse. Der bliver tale om 25 evalueringsansættelser per år fra år 2025.
- Kandidaterne kan ikke i alle situationer indgå helt på lige fodmed afdelingens sygeplejersker, og der skal være tid til at evaluere medarbejderne undervejs i forløbet, siger formanden for Sundhedsudvalget, Mette With Hagensen, Socialdemokratiet.
- Betyder det, at I erkender, at I hidtil ikke har haft nok evalueringsansættelæser i forhold til behovet?
- Vi har ikke længere sygeplejerskemangel, som vi havde for bare et-to år siden. Men omvendt vil vi gerne sørge for, at de iranske sygeplejersker får hjælp, nu hvor staten har bedt dem komme til Danmark. Samtidig kan vi se i prognoserne, at vi om nogle år igen kan stå i en situation, hvor vi mangler sygeplejersker.
Savner sit hverv
Nu arbejder Hanya Solaimani som ufaglært arbejdskraft på Plejecentret Rosengården i Vejle.
- Jeg har lært så meget her på plejecentret med det danske sprog og om, hvordan man her arbejder fagligt, siger hun.
De to sygeplejersker er glade for arbejdet på plejecentret Rosengården i Vejle, fordi de her har lært meget om den danske arbejdskultur og om det danske sprog.
Foto: Finn Grahndin
Men hun savner sit hverv som sygeplejerske.
De er fem iranske sygeplejersker og en iransk jordemoder, der arbejder på plejecentret som ufaglærte. De er i samme situation.
Sanaz Aghazadeh arbejder også på plejecentret. Hun er her med mand og to børn. Familien afhænger af, at hun får autorisation til at blive sygeplejerske i Danmark. For ansøgerne skal forsørge sig selv, mens de er i Danmark. De får typisk tre års opholdstilladelse.
Joan Zeuthen, beboer på plejecentret Rosengården, nyder at få en snak med de iranske sygeplejersker. Selv stammer hun fra England og forstår godt at det danske sprog kan være svært at lære
Foto: Finn Grahndin
Velkommen til Danmark
Faktisk er de her fordi den danske regering har åbnet dørene og budt dem velkommen. Det skete, da den såkaldte Robusthedskommission kom med deres anbefalinger til at forbedre sundhedsvæsenet.
Vilde med Danmark
Antal ansøgninger fra sygeplejersker fra lande uden for EU/EØS:
2019: ca. 210 (heraf ca. 120, som har en uddannelse fra Iran)
2020: ca. 990 (heraf ca. 810, som har en uddannelse fra Iran)
2021: ca. 1.080 (heraf ca. 680, som har en uddannelse fra Iran)
2022: ca. 670 (heraf ca. 500, som har en uddannelse fra Iran)
2023: ca. 1.070 (heraf ca. 570, som har en uddannelse fra Iran)
2024 (1. januar – 31. maj): ca. 870 (heraf ca. 280, som har en uddannelse fra Iran)
En af anbefalingerne gik på at få flere indiske og iranske sygeplejersker til Danmark. Der mangler nemlig sygeplejersker.
Især iranske sygeplejersker, jordemødre og læger har reageret. Det gjorde de allerede inden Robusthedskommissionens redegørelse udkom i 2023, men der kommer stadig flere ansøgninger. Følgende opgørelse er fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Iranske sygeplejersker
Stadig flere får autorisation til at kalde sig selv for sygeplejerske. I 2023 fik 18 iranske sygeplejersker i alt autorisation. Det tal voksede til 50 i første kvartal af 2024.
2019: ca. 10 (ingen med uddannelse fra Iran)
2020: ca. 10 (ingen med uddannelse fra Iran)
2021: ca. 10 (heraf under 5, som har en uddannelse fra Iran)
2022: ca. 30 (heraf ca. 20, som har en uddannelse fra Iran)
2023: ca. 180 (heraf ca. 150, som har en uddannelse fra Iran)
2024 (1. januar – 31. maj): ca. 60 (heraf ca. 50, som har en uddannelse fra Iran)
Beboer: De er kærlige
På Plejecenter Rosengården er tilfredsheden med de iranske sygeplejersker (og jordemoder) stor. Den iranske kultur, hvor hele familien og de ældre i familien spiller en stor rolle, smitter af.
- De er meget kærlige. Med stort K. Og de gør alt, hvad de kan for at hjælpe os. Ind i mellem kan de selvfølgelig godt have lidt svært ved at forstå, hvad vi siger, for vi mumler jo tit. Men vi finder ud af det, siger en af beboerne på plejecentret, Kirsten Bernhøj.
Kirsten Bernhøj er fuld af lovord, når det gælder de iranske medarbejdere på plejecentret: - I gør det simpelthen så godt, siger hun.
Foto: Finn Grahndin
Anja Jeanette Hansen, centerleder på Rosengården, roser de iranske medarbejdere.
- Det er tydeligt, at de kommer med en faglig viden, som de bruger. Men det er også tydeligt, at de arbejder hårdt på at få styr på det danske sprog. Det fylder selvfølgelig meget i deres hverdag, at de skal have styr på alt det nye med fx hierarkiet, som er noget anderledes her som i Iran. Men jeg kan sagtens se dem for mig som sygeplejersker, siger hun.
Anja Jeanette Hansen, leder af plejecentret Rosengården, er glad for de dygtige iranske sygeplejersker, men egentlig også for at slippe dem igen, for så ved hun, at de er kommet videre - som de jo skal for at få autorisation som dansk sygeplejerske
Foto: Finn Grahndin
Kritik af ideen
I fagforeningen Dansk Sygeplejeråd er man ikke umiddelbart begejstret for de mange iranske sygeplejersker. Eller rettere: Man er ikke så begejstret for ideen.
- Jeg kan godt forstå, at nogle iranske sygeplejersker søger til Danmark for at finde arbejde, og mit indtryk er da også, at de generelt er kompetente og gode kollegaer. Men det er generelt etisk forkert at rekruttere sygeplejersker fra udlandet, når der er global mangel på sygeplejersker. Danmark bør ikke bidrage til at dræne andre landes sundhedsvæsener,” siger forkvinde i Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg.
Hun sad selv i Robusthedskommissionen som repræsentant for arbejdsmarkedets parter. Men har altså ikke været enig i en af konklusionerne fra kommissionen.
Dit digitale aftryk
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
Chartbeat
_cb
Chartbeat
userId
tvsyd.dk
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
visitedPagesV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
__whplayCrate
tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
lidc
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
li_gc
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
JSESSIONID
LinkedIn
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.