I to uger har TV SYD forsøgt at få tal på, hvor mange personer politiet ved den dansk-tyske grænse i Sønderjylland kontrollerer. Men hidtil har det været umuligt at få svar på.

- Umiddelbart lyder det helt galt. Svartiden på den type spørgsmål vil typisk være to-tre-fire dage, så det lyder mærkeligt, at det ikke er muligt at få de tal ekspederet, siger Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Onsdag den 5. oktober udskrev statsminister Mette Frederiksen (Soc.dem) valg. Tirsdag den 11. oktober anmodede TV SYD om aktindsigt i tallene omkring grænsekontrollen, idet kontrollen er et emne, som politikerne er dybt uenige om og derfor ville komme til at debattere under valgkampen. 

Som udgangspunkt skal en aktindsigt ifølge loven afgøres så hurtigt som muligt og inden syv arbejdsdage, men den frist har politikredsen ikke kunnet efterkomme, fordi de har travlt, lyder begrundelsen, og den 27. oktober er der fortsat ikke kommet svar fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Travlhed er ikke et argument. Det tager loven ikke højde for. I komplicerede tilfælde kan de vende tilbage og sige, at det ikke kan lade sig gøre indenfor fristen, men jeg vil ikke tro, at det her er kompliceret for dem, siger Sten Bønsing, og Ayo Næsborg-Andersen, der er lektor på juridisk institut på Syddansk Universitet, er enig.

- Det burde ikke være en kompliceret sag for politiet. Det er ikke noget, de skal vurdere på eller give et skøn på, og tallene burde jo sådan set ligge der, eftersom grænsekontrollen for nylig er blevet forlænget, siger hun.

Problematisk i en valgkamp

Grænsekontrollen blev indført i januar 2016 som en midlertidig foranstaltning på baggrund af en tilstrømning af flygtninge til Danmark. Siden er den blevet forlænget hvert halve år. Senest i oktober hvor det blev besluttet at fortsætte med grænsekontrollen frem til maj 2023.

Flere politikere mener, at den er ren symbolpolitik, mens andre kalder den en succes, men uden tal og fakta om kontrollens effekt kan det være svært for offentligheden at gennemskue virkningen af den.

Derfor stiller også Ayo Næsborg-Andersen spørgsmålstegn ved, at politikredsen ikke kan udlevere tallene indenfor fristen i en tid, hvor emnet er til debat.

- Det er problematisk. Især i en valgkamp. Hvis ikke pressen får de tal, inden valget er overstået, så er muligheden for at efterprøve politikernes udtalelser jo forpasset, siger hun.

- Et folketingsvalg er demokratiets grundpille, og forudsætningen for, at et demokrati fungerer, er en veloplyst befolkning, siger Ayo Næsborg-Andersen.

Der er ifølge de to eksperter mulighed for at klage over de lange svartider, men det har ikke den store konsekvens, lyder vurderingen.

- Hvis TV SYD klagede over det her tilfælde til Folketingets Ombudsmand, så ville jeg tro, at han ville sige, at den her sag skulle prioriteres, fordi TV SYD har en god begrundelse for at tage det her emne op under en valgkamp, siger Sten Bønsing.

- Men det giver ingenting. Det har ikke konsekvenser, tilføjer han.

- Vi har Ombudsmandens løftede pegefinger, men man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er effekt nok, siger Ayo Næsborg-Andersen, der fortæller, at vi i Danmark har været påpasselige med at sanktionere det offentlige.

- Det vil jo bare flytte penge fra en kasse til en anden, hvis man pålægger det offentlige bøder, og det er der ikke rigtig nogen, der har interesse i, siger hun.

Flere årsager til forsinkelser

Det er lige nu ikke muligt at få oplyst hos Syd- og Sønderjyllands Politi, hvor mange anmodninger om aktindsigt de har liggende, og i hvor mange tilfælde de ikke har overholdt svarfristen i år. 

Til spørgsmålet om de lange svarfrister har sekretariatschef Birgit Nielsen via politikredsens kommunikationsafdeling sendt et skriftligt svar.

I det står der blandt andet:

- Der er flere årsager til, at vi desværre kan være forsinkede: Vi modtager i perioder mange ansøgninger – og mange omfattende ansøgninger om aktindsigt fra pressen. Nogle henvendelser kræver en del ressourcer at svare på. 

- Det gælder blandt andet henvendelser om ressourceforbrug/forbrug af mandetimer/specifikke typer beslaglæggelser med mere. Vores ledelsessekretariat kan for eksempel være afhængige af bidrag fra vores HR-afdeling, økonomiafdeling, Udlændingekontrolafdeling (UKA) Vest med flere, før vi kan svare. I tilgift kan vi desuden være udfordret på grund af sygdom, ferie med mere i ledelsessekretariatet.

Efter syv dage havde TV SYD ikke fået svar på, hvorfor fristen ikke kunne overholdes, eller hvornår kredsens forventede at kunne give et svar.

Birgit Nielsen beklager, at det ikke har været muligt at svare på TV SYDs anmodning om aktindsigt indenfor fristen, ligesom hun beklager, at politikredsen ikke altid får meddelt, at de ikke kan nå at svare inden for de syv arbejdsdage.

Mandag var meldingen fra kommunikationsafdelingen, at "ledelsessekretariatet forventer at kunne svare sidst i denne uge eller i begyndelsen af næste", og torsdag var svaret fortsat det samme.